“A hunting we will go, a hunting we will go – Heigh ho, the dairy-o, a hunting we will go”.

Sådan synger Elmer Fudd når han lystigt trisser gennem skoen på jagt efter kaniner, han rammer sjældent selv om hans mængde af affyrede skud på en enkelt jagt svarer til adskillige års jagter i det virkelige liv. En ting er dog sandt, man er lystig og ved godt mod og ikke mindst humør når man går på jagt, og er du netop jæger, så vil du helt sikkert finde den nye kogebog fra Rasmus Grønbech (restaurant Grønbech og Churchill) interessant.

Er du ikke, så er jeg overbevist om, at lysten til jagt eller i hvert fald at spise vildt vil blive vagt i dig.

Udseende og førstehåndsindtryk

Det første billede vi bliver mødt af er en tallerken med nogle brugte haglpatroner og et sæt bestik – det sætter lige som standarden for bogen og definerer målgruppen: Mænd! Efter et kort og velfortalt forord om forfatterens første møde med vildtretter og så er vi ellers igang. Jeg ved snart ikke om det er godt eller skidt når bøgerne kommer fra Politikens forlag, for det må siges, at de ligner hinanden. Men så igen hvorfor reparere noget som ikke er i stykker?

Opbygning og struktur

Efter forordet bliver vi præsenteret for de forskellige typer af vildt, hvilket jeg gætter på faktisk er nyt for de fleste, endvidere en lille tabel over jagttider, det hænder at man støder på folk, som tror, at man året rundt bare må åbne ild :-) Herefter får vi gennemgået lidt omkring tilberedning, udskæringer, en stegetabel og så er vi ellers i gang. Strukturen er ikke den traditionelle “suppe, steg og is” eller “forret, hovedret og dessert” om man vil, men inddelt i “Hårvildt”, “Fjervildt”, “Tilbehør” og “Diverse” – sidstnævnte er måske en kende fantasiløs, men fred være med det. Til sidst får vi lige en løfte pegefinder om, at vi jægere skal ramme vores vildtbytte ordentligt da vores forfatter ikke vil have hagl i munden, jamen det skal vi så prøve at huske – jeg ville nok nærmere bede modtagere om at tykke forsigtigt, da denne del naturligt indgår når man spiser vildt – sådan er det altså.

Billeder

Her er det så, at den rammer de maksimale point på den testosteron-fyldte Gastromand-skala – det er simpelthen helt i top: haglpatroner, blød og kød serveret på rå, mørke og upolerede baggrunde, hvor kun de få pynte bær og krydderurter er med til at bløde stilen lidt op, og jeg elsker det, jeg får vitterligt lyst til at tage på jagt, det er fremragende, og adskiller sig bestemt også fra den traditionelle kogebog. Og ja bevares, der er også billeder som ikke lige matcher ovenstående beskrivelse, men dem overså jeg vist.

Opskrifter

Som altid er opskrifterne nemme at gå til, og beskrevet kort og enkelt. Tidligere blev jeg vist nok lidt kritiseret fordi jeg ikke var kritisk nok på dette område. Måske skyldes det, at jeg efterhånden forstår det med madlavningen og lader mig inspirere af billeder, men hånden på hjertet de er lige til at gå til. Det eneste jeg lige ser som en udfordring er, at almindelige dødelige ikke-jægere måske har lidt svært ved at støve noget frisk hare-blod op, men ellers burde det være til at finde ud af.

Dommen

Jeg tror vist jeg har sagt det her før, men når vi har så høj standard inden for kogebøger i Danmark, som vi pt. har – ja så er det svært at være rigtig kritisk. Så kunne vi selvfølgelig sige, at vi er kritiske blot for kritikkens skyld – nej vel? Den slags vås lærte jeg på universitet i tidernes morgen – it sucked back then, and still does! Nej jeg synes den holder og på Gastromand så favoriserer vi nok lidt den slags maskuline påfund, hvis den skulle have gået “all-the-way”, så skulle vi have haft nogle flere døde dyr, noget mere blod på hænder og noget mere “in your face”, men så igen, så havde den nok ikke ramt bredt nok. Et eller andet sted får den nok også den sidste stjerne foræret lidt, så ret beset ligger vi mellem 4 og 5, et solidt stykke håndværk, som bliver lidt tøset og ikke går det sidste skridt.

Hvis man skal være moralsk med jagt, så synes jeg frem for at fokusere på lidt hagl i bunden, at vores forfatter har gjort det helt rigtigt, han laver mad med den omhu og med den respekt som dyret fortjener – sådan skal det være!

 

 

Fakta:
Forfatter: Rasmus Grønbech
Fotograf: Columbus Leth
Vejl. pris: 300,-
Sideantal: 176
Forlag: Politikens Forlag

Knæk og bræk! 

Stik os en kommentar