Kogebog: Mad på 20 minutter.
Det er jo en svær situation. Da jeg spurgte hvem på Gastromand-redaktionen, som kunne være interesserede i at anmelde den nye boghandler-banger “Mad på 20 minutter”, var der faktisk flere som tilkendegav, at de godt kunne give det et skud. Men hvor troværdigt kunne det lige blive? De ville sikkert sige at billederne var ok pæne og så måske lige prøve en enkelt opskrift af. Nej, jeg tog skeen i den anden hånd og blev enig med mig selv om, at hvem kunne være bedre til at skrive om den bog end mig? Så her kommer der nogle mindst lige så inhabile ord om kogebogen “Mad på 20 minutter”.
Ja, som den ret opmærksomme læser måske allerede har opdaget nu, så er der en temmelig stor lighed mellem Høvdingen og ham der Thomas Alcayaga, som har skrevet den der 20 minutters bog. Jeg siger ikke det er den samme person, men jeg vil lige sige, at jeg har ikke set de to i rum sammen på noget tidspunkt. Så ja, det er mig som har skrevet bogen. Og den er udkommet idag på Lindhard & Ringhof. Og skulle gerne være tilgængelig både på nettet og hos boghandleren.
Og jeg havde helt klart overvejet at lade nogle andre skrive det her. men jeg er kommet frem til, at det nok giver mere mening alt taget i betragtning, at jeg blot fortæller hvad jeg gerne ville med bogen end mine venner skriver noget pænt om den.
Hvorfor mad på 20 minutter
I januar startede snakken om at jeg skulle udgive en bog. At omdrejningspunktet skulle være hverdagsmaden var ret åbenlys. Det er jo nok der hvor jeg synes er bedst. Men havde verden lige brug for endnu en “mine hverdagsfavoritter”. Altså det er der ikke noget galt med. Det var mere det der med, at jeg gerne ville gøre det endnu skarpere. At der lige skulle være det der omdrejningspunkt, som gav det lidt kant.
Jeg havde næsten lige læst i en ældre undersøgelse fra Madkulturen, at folk faktisk ikke brugte mere end 15-16 minutter om dagen på at lave aftensmad og det vist egentlig også var lidt en glidebane, hvad der faktisk var hjemmelavet. Så mange halv og helfabrikata ting kunne næsten blive hjemmelavede, hvis bare man varmede dem derhjemme. Det tirrede mig. Min målsætning har (næsten) altid været at vise hvad folk kunne, ikke nødvendigvis hvad jeg kan. Så planen var at jeg ville vise hvad man kunne lave på det kvarter, som folk var villige til at bruge. Ja, så med en lille buffer på 5 minutter, hvis jeg nu skulle være lidt foran. Så der var den. 20 minutters mad. Som tager 20 minutter at lave. Det er jo før set, at folk har lavet sådan noget hurtigt mad og så har det taget cirka dobbelt så lang tid for alle andre, da de ikke lige havde vand som kogte, skyllede grøntsager og en opvarmet ovn. Det her er et realistisk mål at kunne nå det indenfor 20 minutter fra START til SLUT. Dog vil jeg gerne bemærke, at der sjældent sker noget ved at man bruger længere tid på det, hvis man hygger sig med det. Men det kan lade sig gøre. Jeg gik også efter de 20 minutter, da de rent praktisk gør nogle ting nemmere at nå. Fx tager det for mig ofte minimum 15-17 minutter at koge ris. At få vandet op og koge og så samtidig koge nogle pasta typer er også lige på grænsen. Også selvom der står at det kun tager 10 minutter på pakningen. Så det er realistisk tid.
Derfor mad på 20 minutter.
Hvad er mad på 20 minutter så?
Mad på 20 minutter er hverdagsmad. på 20 minutter. D’oh. Men det er lidt mere nuanceret end bare 20 minutter. Bogen er delt op i flere kapitler, hvor de alle har omdrejningspunktet med 20 minutter. Det første og største er selvfølgelig den hurtige mad, hvor du kommer ind af døren med indkøbsposerne og 20 minutter senere er du færdig. Det er delt op i Grønt, Fisk og skaldyr og kød. Lige til.
Men jeg synes sjældent at jeg bruger meget mere end 20 minutter på at lave mad og vi får ofte simreretter eller ting, der tager længere tid. Så det skulle også med. For du kan virkeligt vinde rigtigt meget ved lidt planlægning. Det er både på smagssiden og det tidsmæssige. Så der kommer også noget, som man i hvert fald kunne håbe var inspiration til variationer. Her bruger man i et kapitel fx 20 minutter på at brune af, snitte og hakke og så klarer ovnen eller kogepladen resten. Så du kan sagtens få simremad på 20 minutter. Så er der lidt om tanken med at man om søndagen laver en skudefuld pulled kød, kødboller eller fx koger fond på en kylling. Og så kan man pakke fryseren eller køleskabet og så på et senere tidspunkt kan man tage en gang kødboller op og lave dem færdige med enten tomatsovs, teriyaki eller noget helt andet senere – på 20 minutter. (Sjovt nok har jeg valgt nogle ting, som man kan købe færdige, hvis man ikke er så god til at få planlagt – Jeg vil trods alt hellere at folk laver lidt selv end ingenting). Derudover der lidt restetrylleri på 20 minutter. Man må jo ikke undervurdere, at det faktisk er ret smart at de her rester er tilberedt, så man skal ikke bruge så lang tid på at arbejde videre på dem.
Jeg kommer måske nogle steder lige lovligt nonchalant over nogle ingredienserne i bogen. Hvor der bare står hotdogbrød eller pesto. Jeg har regnet ud, at bruger man kun 20 minutter, så kan man ikke nå at bage selv, så der må man springe over hvor gærdet er lavest. men jeg er også så tilpas ærekær, at det gik mig lidt på med bare at få folk til at købe tingene på glas. Så bagerst kommer også opskrifter på de fleste basisting, som bruges i bogen. Så hvis man føler at man godt må bruge den ekstra tid på det, så kan man lige røre mayonnaisen selv eller bage fladbrødet.
Af en eller anden grund, så føltes det også underligt at måtte sidde over på desserterne, selvom det ikke lige harmonerer med en travl hverdag. Men jeg smed lige en håndfuld med i for at please mig selv. Sorry, not sorry.
Maden er den mad jeg selv laver til os herhjemme. Vi lever ganske meget som de fleste andre med ulvetimer og begrænset økonomi, fordi der er en eller anden idiot, som skal spille med musklerne øst på. Så der er udeladt mere kaviar og trøfler end man har lyst til. Men alting til sin tid. Der er kød, stivelse, grønt, ost og fedt i. Jeg vil kalde det balanceret og tenderende fornuftigt, men jeg synes bare ikke det ville give mening at lave en bog med teoretiske retter, som folk godt kunne se sig selv lave, men bare ikke rigtigt gad når det kom til stykket, fordi råvarerne var for små eller der ikke var nok “fyld i”. som sagt, det er det vi selv spiser. Du kan fremskaffe lagt de fleste ting over det hele. Nogle enkelte skal du lige i et større supermarked for at få. Og blot en ting kræver et besøg i en asiatisk butik. Men ellers er det ret meget nede på jorden.
Jeg har vist fået nævnt et par steder, at det er mad som jeg kan få i mine unger. Og det er vist en sandhed med modifikationer. Jeg vil sige at det er mad jeg ville ønske at de gad spise. For de er lige så momentane kræsne som de fleste andre børn. Men jeg har forsøgt at lave noget mad som kunne have appeal til børn og unge, men stadig også med masser af smag, så man ikke sidder og føler at man spiser en papkasse. Der er sådan lidt asiatisk, kød i helt hvidt brød, lidt klassiske sager som en meuniere stegt fisk og frikadeller. En ret bred palette.
Maden i bogen bliver for det meste bare serveret (og fotograferet) i den gryde eller på den pande, som det er frembragt. Når du kun har 20 minutter til at lave maden, så har du sjældent også tid til at pisse rundt med 3 tommer lang pincet. Vi har forsøgt at smide en masse farver ind, så det føles frisk og lækkert.
I må jo selv vurdere, om vi så er nået i mål med alt det her.
Må vi smage?
Jeg synes jo I skal have noget rigtigt godt. Så nu får I en af mine favoritopskrifter fra bogen. Det er ikke fordi jeg kan lide den her bedre end nogle af de andre. Jeg kan bare virkeligt godt lide en bøf med ærter francaise på siden. (i bogen hedder de bare franske ærter). I modsætning til hvis nogle af de andre havde anmeldt bogen, så har jeg faktisk prøvet alle opskrifterne. Nogle af dem mere end en gang. Det her er sådan opskrift, som man kan søge inspiration i og lave den dejlig lille stuvning til sin bøf. Er det ikke lige tid for ærter (ok, hvornår er frostærter ikke i sæson)? Så kan du lave den med grønne asparges eller måske frisk majs og kantareller. Det er det der med lige at lave en hurtig sovs med lidt fond og smør sammen med grøntsagerne, som jeg synes man også kan tage med. Og hey, prøv jer da frem. Det her er hverdagsmad, skulle du ende lidt skævt med dine eksperimenter, så er der heldigvis en ny dag i morgen, hvor du kan bikse ting sammen.
Ingredienser
Bøfdelen
- 2 bøffer af cirka 225g stykket
- 25 g smør
- 5 timian kviste
- 3 fed hvidløg
Franske ærter
- 100 g bacon
- 1 skalotteløg
- 300 g ærter
- 100 g perleløg
- 100 g grønne bønner
- 2,5 dl kalvebouillon
- 50 g smør
- 1 citron
- 1 hjertesalat
Sådan gør du
- Varm en pande op til meget varm med en smule olie på.
- Krydr bøfferne med salt og peber. Læg dem på panden og brun dem godt af. 1-2 minutter på hver side. Skru ned for varmen og kom smør, timian og hele fed hvidløg ved. Steg bøfferne 3-4 minutter på panden afhængig af tykkelsen. De skal helst ikke have for meget. Læg dem en rist for at trække.
- Mens bøfferne har stegt har du skæret bacon i tern og skalotteløget i strimler. Kom på panden og svits til baconet har taget lidt farve men ikke nødvendigvis er helt sprødt. Kom ærter, perleløg, grønne bønner og bouillon på. Bring det i kog og lad dem boble 2 minutter. Skru ned for varmen og kom tern af smør i vend dem rundt. Smag til med salt, peber og citronsaft og skal. Når det smager godt vendes salatbladene i. Dette gøres lige før servering.
- Skær kødet ud i skiver og læg på toppen.
Alt det andet.
Jeg vil af gode grunde afstå fra at give denne bogen nogen bedømmelse. Men som forfatter vil jeg sige, at jeg er virkeligt glad for resultatet. Du kan købe bogen alle de steder, hvor du plejer at købe dine bøger. Både hos boghandleren og på nettet. Den udkom idag den 31/10 2022.
For blot 279,95 kroner får du 208 sider spækket med mad og billeder. Det er næsten for meget af det gode. Alle billeder er taget af Columbus Leth, som også forevigede Gastromand kogebogen.
MED VENLIG HILSEN
Thomas Alcayaga / Inhabil kogebogsforfatter og kogemand.
Stik os en kommentar
Smid en kommentar