Forestil dig, det er juleaften. Gåsestegen er til bageren sendt, fra egen ovn dufter der brunt og brændt mens grisen bliver gylden og sværen sprød. Rødkålen luner på komfuret og du har for længst lært dig, at du kan lave karamellen til de brunede kartofler i forvejen. Sovsen er næsten færdig og laver allerede flotte grammofonriller, når piskeriset rører. Du er JULEKLAR!

Artiklen er udgivet i samarbejde med Bottle&Can

Men hvad skal du nu skylle and, gås eller gris ned med, når først familien sætter sig? I det meste af december er al-landets vinskribenter (inkl. undertegnede…) klar med gode råd om vine fra Sydrhône, amarone eller ”to for en hundredkrone”. Du bliver belært om, hvor utroligt svært det er at sætte rødvin til julen, men at netop denne skribent har det sorte bælte i denne disciplin og råder dig til blablabla. Det er lige til at få lange juleboller af.

Og det er rigtigt, at det er svært. Et tæppebombardement af surt fra kålen, sødt fra de brunede, salt fra sprødt skind eller svær samt ande- og svinefedt plus en rundhåndet mængde fløde i sovsen gør det sandelig ikke nemt at være rødvin, endsige vin i det hele taget.

 Så nu har du valget mellem den svære løsning eller den nemme. Den svære består i at  læse så mange vinskribenters gode råd som muligt(især her på kanalen), måske at teste en håndfuld vine allerede Mortensaften, at sørge for at have forskellige vine på bordet og lære at leve med, at den årgangsbordeaux, du i et svagt øjeblik poppede til den sidste mundfuld and viste sig at dø hurtigere end du kan stave til cabernet og efterlod din mundhule sitrende af tørre tanniner og med en metallisk bismag. Ligemget, det er jo jul.

Den nemme løsning er ØL!

Har Vinhjernen fået for meget at drikke? Øl er skideligeglad med vinens julemadsproblemer.  Sukker-kartofler? Øllet svarer igen med egen sødme. Sur rødkål?  Øl ser din syre og raiser med blid humlebitterhed. Salt mad? Øl  svarer læskende og brusende igen. Masser af fedt? Øl renser ud med alkohol og et letbittert bid. Øl giver med andre ord lige præcis zero fucks for den dér julemadsudfordring som vinen tilsyneladende har så svært ved. Z E R O!

Men hvilken øl, så ?  Sguda lige meget, ven!  Du kan gå ”komplementær-vejen” og matche din julemad harmonisk med en mørk, stærk belgisk klosterøl a la den blå Chimay.  Er du en Stout-pige, ,kunne det også være en med drøn på, fx Black Ice fra Flying Couch eller andet på ”Imperial”-level.  Du kan også gå med danske stærkøl i wienerstil. Carlsberg 47 er oplagt og er du i legehumør er XMAS Classic fra Mikkeller en tributeøl til genren. Endeligt kan du drikke alt, der hedder brown ale.

I det neutrale midterfelt befinder sig samtlige pilsnere(men hold dig fra røvsyge internationale lagers), tyske schwarzbiers og kölschtyper. Her kan alle være med og det kan øllet også. (zero fucks, husker du?)

Du kan også gå ”kontrastvejen” og lade din øl være det friske, læskende modspil til det tunge måltid. Her er alskens IPA ’er mere end perfekte og rydder med lethed dit svælg for andefedt, karamel og det træ, der partout sku’ spises. Gå gerne efter frugtige, hazy New England -typer som fx den helt oplagte ”Yule Juice” fra Amager Bryghus.  Føler du dig fuld af øllet vovemod eller hvis du allerede har drukket dus med genren, kan du kaste dig over de sure øl. ”Sours” som de ternede skjorter kalder dem. Enten helt oldschool belgiske gueze og lambic eller de moderne mikrobryggede, der ofte er lidt mere legesyge.

Den allerbedst nyhed er, at du kan nærmest ikke vælge noget forkert. Øllet skal nok klare skærene. Udover, selvfølgelig at vælge øl, der også ville være dårlige helt alene. Så gå efter kvalitetsøl, gerne fra små upcoming danske bryggerier eller efter de store klassikere fra gode øllande. Så skal det nok blive jul.

Vi anbefaler naturligvis, at du køber dine juleøl hos vores egen lille ølshop bottleandcan.dk

Stik os en kommentar