Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 30. oktober 2024

Scroll to top

Top

10 kommentarer

Opskrift: Lækre pølsehorn til madpakken

Opskrift: Lækre pølsehorn til madpakken
Fynboen

Okay okay, overskriften er måske lidt for kæk, men til gengæld lover jeg at denne opskrift nok skal give succes i børnehaven, madpakken, til fødselsdagen eller bare som en god snack.

Opskriften rækker til omkring 30 pølsehorn.

Let’s get to it!

Pivfrække Pølsehorn

4.26 fra 31 stemmer
Ret: Bagværk
Forfatter: Fynboen

Ingredienser

  • 200 gr smør
  • 2 æg +1-2 æg til pensling
  • 50 gr gær
  • 1 spsk sukker
  • 1000 gr hvedemel
  • 5 dl mælk gerne sødmælk, men letmælk kan også sagtens bruges
  • Lidt salt
  • 15-20 pølser som skæres i halve

Sådan gør du

  • Smelt smør ved lav varme i en kasserolle
  • Bland gær og sukker, gerne med en køkkenmaskine eller anden røremaskine
  • Kom mælken ned i gryden, når smøret er smeltet. Afvent til blandingen er lunken, og bland det med gæret og sukkeret.
  • Pisk de 2 æg sammen i en skål og kom dem ned i smørblandingen. Lad det piske/røre godt sammen.
  • Kom salt i. ca. 1 tsk.
  • Kom lidt efter lidt melet og lad ælte godt sammen til dejen er konsistent.
  • Lad dejen hæve i 45 min.
  • Skær din dej i mindre stykker og rul dem ud til en rund cirkel og skær den i ottendedele.
  • Rul dine pølsehorn og læg dem på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve i 15 min. - og gerne lidt ekstra, hvis du ikke har travlt.
  • Pensl dine horn med pisket æg og bag dem ved 225 grader i 13-15 min. i midten af ovnen.
  • Lad dem afkøle lidt, men nyd dem gerne lune.
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!

 

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Uni

    Ville faktisk bare lige sige, at jeg er fuldstændig pjattet med dig(dine opskrifter i hver fald) tjekker altid din side inden nogen anden, og kan godt blive lidt trist hvis du tilfældigvis ikke har opskrift på det jeg søger, men det er nu sjældent.. jeg vil gå ud og lave pølsevogn nu, sikker på de bliver fantastiske.. 🤞

    • Fynboen

      Sådan!
      Rigtig god fornøjelse :-)

  2. Maria

    5 stars
    Virkelig lækre og luftige pølsehorn!

    • Fynboen

      Ja’ ik. De plejer sgu at virke hver gang :-)

  3. Christina

    4 stars
    Jeg havde kun en enkel pakke pølser (8 stk.), men resten af dejen fungerede også super godt som bolledej – det var i hvert fald nogle lækre boller, der kom ud af det.
    Det blev dermed til 16 pølsehorn og 25 boller i moderat størrelse. En rigtig god portion og med en lækker smag.
    Jeg tog noget ketchup og blandede lidt ekstra sukker i og krydrede den med lidt basilikum og oregano – det gav lidt ekstra.

    • Fynboen

      Det lyder sgu også lækkert

      /Daniel

  4. Sonja

    Hvor mange grader skal de bages ved?

  5. Mathias

    Lave sin egen ketchup? Pff, det bliver aldrig rigtig, som man gerne vil have det alligevel. Køb den i supermarkedet, du bedst kan lide, Christian, og kom over din snobbethed :-)

  6. Fynboen

    Hej Christian

    Du har ret. Det er for dårligt… jeg skammer mig!

  7. Christian

    De ser gode ud, og skal helt sikkert prøves ved lejlighed!

    MEN…. Beauvais !!!

    Troede Gastromænd lavede den selv, eller i en snæver vending ihvertfald brugte Heinz.

Smid en kommentar

4.26 from 31 votes (29 ratings without comment)

Opskrift Vurdering