Den perfekte Roastbeef – opskriften du har ledt efter!
Hvad skal vi med en opskrift på noget så kedeligt som roastbeef på Gastromand – tænker du… Jo det skal jeg fortælle dig: Jeg kunne ikke finde opskriften på den perfekte roastbeef på nettet, hvilket formentligt betyder, at det kan du heller ikke.
Hånden på hjertet, vi danskere gør ikke nok ud af vores roastbeef. Hvis vi ser på det engelske folk, som ellers ikke er specielt kendte for deres mad, hvilket i øvrigt er en skam – men det er en helt anden diskussion, så har de en smuk tradition for at spise “Roast beef with all the trimmings” som de så fint kalder det.
Dette foregår gerne en søndag eftermiddag i efterårs eller vinterhalvåret, hvor der lige som nu er tidligt mørkt og indbudt til at spise tungt og godt! Her serveres roasten med fx hasselback kartofler med rigelige mængder olie, gulerødder a la creme og deres Yorkshirepuddings naturligvis med en god “gravy” til – se det er altså en tradition som vi her på Gastromand forstår!
Selvom opskriften ser halvlang ud, er det altså ekstremt simpelt, så læs du bare videre:)
Tak til min svigerfar for inspiration!
Ingredienser
- 0,8-1 kg roastbeef
- 1 stort løg
- Et par laurbær og evt. enebær
- 1/4 l vand
- 1/4 l piskefløde
- Smør
- Kulør
- Salt
- Friskkværnet peber
Sådan gør du
Før
- Ca. 3 timer før forventet spisetid, tager du den steg ud af køleskabet
- Salt stegen med ca. 1 tsk. salt og lad stegen stå ved stuetemperatur 30-60 min.
- Dub evt. stegen tør med et stykke køkkenrulle eller et rent viskestykke
Under
- Varm en pande op på fuld skrald
- Giv panden et skvæt olie
- Brun stegen hele vejen rundt, mens du giver den en omgang salt og peber
- Når stegen er brunet lægges den i en stegegryde
- Panden koges af med lidt vand, som hældes ved stegen
- Tilsæt løg, vand, laurbær og evt. enebær
- Læg låg på og lad stegen stå og simre til dit stegetermometer viser 55 grader - rotér stegen 1/4 omgang ind imellem
Efter
- Tag stegen op af gryden og stil den til side og lad den hvile utildækket 20-30 min.
- Mens stegen hviler fisker du løg, laurbær og evt. enebær op af vandet
- Tilsæt noget oksefond/bouillon og fløden og lad saucen simre mens stegen hviler
- Giv saucen lidt kulør
- Smag saucen til og jævn eller monter den, hvis du finder det nødvendigt
Noter
Steg roastbeefen i smøret og skær ud
På denne måde giver du dels roasten noget smag, stegeskorpe og lidt varme
Men nu er vi jo i Danmark, men om du spiser din roastbeef kold på et stykke friskt rubgrød med hjemmelavet remoulade og ristede løg til frokost eller varm som en del af en hovedret hvor vi kunne lade os inspirere af englænderne, er dog helt enige om, at der er noget fascinerende ved de tynde, runde skiver rosa kød – på trods af, at de roastbeefs du kan købe i supermarkedet sjældent er lavet på de møreste udskæringer – så meget desto mere grund til at tilberede din roast nænsomt!
Læs også: Hjemmelavet kartoffelsalat – den eneste opskrift du behøver!
Vil du være sikker på en mør roastbeef, køber du naturligvis et stykke oksefilet og snører op.
Ja nu tænker du nok – hvor pokker er tilbehøret, valgte jeg bare at fortære denne steg uden tilbehør, svaret er naturligvis ikke! Den blev da ledsaget af en kraftig oversøisk amerikansk carbernet, alt andet ville da være ganske ublu. Men grøntsagerne fik altså lov at holde fri i dag, sådan spiser en Gastromand nemlig – husk det derude! Men det kunne da være interessant at høre hvordan I vælger at tilberede jeres roastbeef derude?
VELBEKOMME OG SELV TAK!
Stik os en kommentar-
Opskriften fungerede ret fint for mig og var imponerende nem. Jeg gav den godt med peber inden den blev brunet i en støbejernspande. Brugte en blanding af smør og olivenolie, da smør bruner bedst. Stegen var for lang til min gryde og da låget heller ikke har hul til termometer røg vand, laurbær og en tsk grønne peberkorn bare direkte i panden, som blev dækket med sølvpapir.Stegen fik 20min i sølvpapir på skærebrættet. Den blev perfekt rosa og nogenlunde mør den billige udskæring taget i betragtning. Den skulle alligevel bare en tur på pålægsmaskinen de næste dage. Der stod ikke noget om temperatur i opskriften, så startede på 180°C indtil jeg efter 20min fortrød og satte den ned til 130°C, men der var kernetemperaturen allerede omkring 50°C. Næste gang forsøger jeg længere tid ved lavere varme i forsøg på at få den mere mør (eller sous vide:).
-
Jeg ved ikke om denne roastbeef fra kvickly kommer fra oksefilet eller ej, men den smager helt fortræffelig når den kommer ud af ovnen.https://www.kimbino.dk/kvickly/tilbudsavis-fra-fredag-16-08-2019-0/#page_2
-
Jeg laver altid roastbeef “omvendt”.
Jeg sætter en gryde med rigelig, letsaltet vand over, kommer upillede kvarte løg, gulerødder i mindre stykker samt laurbær og evt enebær i. Når det koger, kommer jeg stegen i og lader den koge i 18 minutter/kilo.
1,5 kg tages altså op efter 27 min og duppes tør, hvorefter den brunes godt på alle sider.
Bliver altid perfekt. -
Jamen det blev jo lækkert. :)
Ordentlig fritgående øko-tyksteg fra slagteren og så din opskrift her.
“Desværre” medførte det, at min søn spiste næsten et kg. kød helt alene, til trods for at han havde spist en skål salat først.Næste gang prøver vi måske nogle af alle de sjove ting foreslået i kommentarerne :)
-
Hej, jeg er også roastbeef-fan! Min mor lærte mig at smide roastbeefen i en gryde med buldrekogende vand, i 20 min. Derefter hviler kædet indpakket i køkkenrulle. Så brunes smør eller margarine meget mørkt, stegen krydres og steges hårdt på alle 4 suder, perfekt hver gang, jeg påtænker at stege en dagen før gæster, men kan man servere kold roastbeef med salat og diverse tilbehør, synes du?
-
Skrammel
-
Stegen blev perfekt
Brunet af og så i stegegryden, som tog ca 30 minutter for at ramme de 55 grader.( ca. 32 grader, da den blev taget af panden) -
Elendig opskrift fuldt til punkt og prikke. Men den blev så tør spild af god kød. Sovsen blev god -
Suveræn opskrift. Alt var lækkert. Vi havde købt krogmørnet roastbeef og det smagte herligt. Godt tip med lige at stege til sidst inden udskæring. Kædet var som smør og med stegeresteolie ovenpå, samt lidt salt, ja så var jeg i himmelen. -
Lad vær! Det er ikke en god metode. Den bliver tør som et ondt år medmindre den bare ligger i varmt vand hele dagen. Ikke noget at sige til at der skulle rigeligt med vin til. (Ok, det hjalp heller ikke at jeg brugte et stykke lorteøkokød fra suppebrugsen) -
Tak for denne opskrift, min roastbeef blev intet mindre end perfekt :-) -
Fik prøvet opskriften idag med vennerne til Sunday Roast og endte med en perfekt rosa steg 👌.
-
1/4 l – Er også skrevet Anna.
-
Tak
-
-
Hej,hvor meget vand skal den steges i? Skal den være dækket eller blot lidt vand nederst i gryden?
-
Fulgte opskriften og den blev perfekt❤️❤️
-
Har fulgt opskrift, men den er helt rå og ikke værd at spise. -
Vi fulgte opskriften (bruning på pande, efterfulgt af stegeso indtil en centrum temp. på 55 grader, derefter hvile uden tildækning i ca. 20 minutter) og jeg må sige at vi er svært skuffede over resultatet! Stegen var fuldstændig gennemstegt og meget tør da vi skar den ud, virkelig et ødelagt stykke kød :(Næste gang vi skal have roastbeef er det tilbage til mormor metoden med at koge den kort tid og derefter brune den på panden, som Noel de Leon beskriver i kommentaren herover.
-
Den skulle så slet ikke i ovnen, på intet tidspunkt blir en stegeso nævnt, og da du hvilede den gjorde du det så i sølvpapir? Det lyder nemlig som om at DU ødelagde stegen ved ikke at følge opskriften
-
Det samme skete for mig. Termometeret fortsatte med at stige efter at stegen var lagt til afkøling og toppede på 65 grader. Resultat: Gennemstegt.Hvis man vil bruge denne opskrift skal man tage stegen op allerede ved 45-50 grader.
Det ville være rart med en opskrift der var testet In-Real-Life.
-
-
Jeg anvender 2 metoder til roast beef, kogning og sous vide.
1) Kogning: tag roast beef ud af køleskab ca. 1 time før den skal koges. Koge den i spilkogende vand i 15-18 minutter(8-10 cm i diameter). Temperatur skal være 52 grad. Tør overfladen grundig. Varm stegepand “på fuld skrald”. Olie tilsættes og den saltet roast beef brunes grundig. Smør tilsættes med løg og laurbær blad. Roast beef sættes til side, lidt rødvin i stegepande, laurblær blad fjernes.
2) sous vide, tag roast beef ud af køleskab ca. 1 time før. Salt og peber på stegen. Stege løg i smør. Når de er klar tilsættes lidt rødvin og laurbær blad. Alt op i en mikrobølge frysepose. Luften fjernes. Og ind i sous vide kar. 2 timer/51,5 grad.
Tør overfladen grundig. Varm stegepand “på fuld skrald”. Olie tilsættes og den saltet roast beef brunes grundig. Smør tilsættes. Resten fra stegepande brugs til en jus. Ingen hviletid. -
Hvor varm skal ovnene med stegesoer være? Høj varme i kort tid eller lav varme i længere tid?
-
Den skall inte in i ovnen, den skall stekas klar i stegegryden (med låg på) på konfuret
-
-
Det tager ikke 2 timer at nå 55 min men ca 30 min.
Comments