Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

5 Comments

En mandag i Italien

Fynboen

Vi har længe søgt efter lidt insiderviden om hvad der sker på den odenseanske restaurantscene – nu er det lykkes. Byd velkommen til Gastromands nye Fynbo:)

Det er en mandag aften, og turen går til Restaurant Simoncini i Odense. Restauranten har huse i Lottrups Gård i et hyggeligt gammelt bindingsværkhus.

Vores menu består af bruschetta med tomat og basilikumspesto, Oksemørbrad med braiserede porrer, raschera-ostefondue og ovnbagte kartofler og til dessert tiramisu. Dertil vælger vi et enkelt glas rødvin.

En italiensk ærkeklassiker: Bruschetta

Simoncini’s menukort består af få og enkle retter, og det er muligt at bestille retterne i menuer eller enkeltvis. Desuden kan der tilvælges vinmenu til retterne. Det er også muligt at bestille hele flasker vin eller enkeltglas fra restaurantens vinkort – som i øvrigt er egen import.

Selve maden er ligetil og som jeg har forventet og håbet på. Enkelthed hele vejen igennem. Der er fokus på smag i retterne. Atmosfæren i restauranten er rolig, dæmpet og hyggelig. Vi er blevet placeret med udsigt til køkkenet, så man kan følge med i det hele – den slags kan jeg godt li’.

Simpelt, rustikt og lækkert

Simpelt, rustikt og lækkert

Min oplevelse af Simoncini er positiv, men jeg synes dog, det er ærgerligt, at tjeneren ikke spørger mere ind til valg af vin, samt hvordan vi ønsker vores bøf stegt. Denne aften er der ikke travlt i restauranten så derfor bør der have været tid til gæsterne.

Tiramisu til at slutte aftenen på!

Tiramisu til at slutte aftenen på!

Simoncini får 4 ud af 6 stjerner for den gode smag og hyggelige omgivelser. Det er klart et sted, jeg vil besøge igen og anbefale til andre, når jeg hungrer efter italiensk mad og vin.

Af hensyn til de øvrige gæster i restauranten blev der ikke brugt blitz på billederne.

Bonusinfo: Simoncini tilbyder en ”luxusmenu”, hvor man kommer meget mere rundt i det italienske køkken og smager en masse forskelligt. Pris: 900 kr. – det er klart værd at overveje.

Velbekomme!

Hvor spiser du i Odense?!

Stik os en kommentar

Comments

  1. Mathilde

    Du skulle prøve KrenKok i vestergade.. Det er yderst lækkert, virkelig veltilberedt og meget hyggeligt deroppe. Og priser er til at falde på røven over!
    Hilsen Mathilde

    • Fynboen

      Den må jeg da helt klart besøge så :-)
      Tak for tippet.
      – Daniel

  2. Fedt med lidt focus på Odense. Jeg har selvfølgelig også spist på Simoncini og også deres “lidt af det hele” menu til 900 kr – kan anbefales. Vi havde ejer til at foreslå vine og han brugte meget tid og til sidst kom han men en gratis grappa og satte sig og snakkede, vi havde en kanon aften sidst vi var der. han fortalte også lidt om “ham den sure” fra avisen :-)

    Men vil kigge med længsel om mere fra Odense

    /Erland

  3. Fynboen

    Det skal lige nævnes at vi var der før Fyens Stiftstidende for nylig også anmeldte restauranten. Der gik det nemlig ikke så godt.

  4. Locht

    Har 2 gange spist på Simoncini, der i sin tid også havde en filial i Aarhus. Første gang var glimrende, med sublim betjening og gode robuste italienske vine. Anden gang var der dog overkogt risotto, samt andre mindre fodfejl.
    Fint og høre at de stadig serverer ærlig italiensk mad!

Submit a Comment