Dem, som har fulgt med i TV2’s madprogram “Cecilie & madklubben”, der er blevet vist hver tirsdag i bedste sendetid, har nok også stiftet bekendtskab med Thomas Pasfall. Den fynske gourmetkok åbnede d. 21. maj sin nye restaurant “Pasfall” i hjertet af Odense, og for nyligt havde jeg glæden af at spise der.

Som nogen måske allerede ved, så har Thomas Pasfall en forkærlighed til foreningen mellem det franske og det danske køkken. Det kunne man tydeligt mærke på aftenens menu. Vi startede aftenen med et glas champagne og en lækker knasende appetizer.

Vores appetizer bestod af store sprøde stykker flæskesvær, en kartoffel/svampekrokette og sprøde boghvedechips og dertil en lille klat rygeostcreme. Superlækkert at starte med, men jeg må indrømme, at jeg nemt kunne have brugt mere rygeost på tallerkenen.

Efter en gang knas og boblevand var det tid til at komme i gang med de 4 retter, som vi skulle igennem. Vi startede med en lille forret med asparges. Helt præcist marinerede hvide asparges med stenbiderrogn, sennepsmayo og lidt frisésalat. En dejlig frisk ret, som passede mig ganske udmærket, og da jeg ikke er ret meget til ting fra vandet, så fik jeg en ekstra asparges i stedet for rogn.

Næste ret var helleflynder med vild brøndkarse & smørpisket sky. Igen havde jeg været besværlig og min fisk blev tryllet om til foie gras – ik’ så ringe endda!

Begge retter gik rent ind, og særligt kombinationen af æbler, estragon og så sådan nogle små knasende “kyskager” var virkelig overraskende god. Jeg hørte også rosende ord fra min medspiser, som nød fisken stegt i maltbrød.

Efter de to forretter var det tid til  hovedretten. Hovedretten bestod af små stykker råbuk med grønne asparges, nye kartofler og morkelsauce, og som en lille overraskelse var der skjult en form for brisselterrine under alle herlighederne.

Hovedretten var lækker, men de nye kartoflerne var egentlig ikke nødvendige. De bidrog ikke rigtig med noget specielt, og jeg fandt dem en kende undersaltede. Det ødelagde dog ikke min samlede smagsoplevelse af hovedretten – og vinen vi fik, passede rigtigt godt til.

Desserten blev rabarber med rabarber og så lidt mere rabarber. Så hvis man ikke bryder sig om rabarber, så var man nok stået af. Retten var rabarbertrifli, som man vist roligt kan sige, ikke var en normal trifli. Der var både rabarberis, skum, granitè, kompot og syltede rabarber. Dertil var der små knasende stykker af karamelliseret nød (jeg kan ikke huske hvilken, men det smagte godt).

En ting, der virkeligt stod ud var faktisk dessertvinen! Jeg kan sjældent lide dessertvin, så at servere en med betegnelsen “Ægte råddenskab” tilskyndte mig ikke til at smage på den. Men den var tilpas sød og fungerede godt som netop en dessertvin – endnu et plus i bogen der. Alle vine, som blev serveret, var nogle, som personalet havde valgt (alle franske vine), og der var bestemt ikke nogen, som smagte væmmeligt. Der var tydeligvis tænkt godt over, hvilke vine der skulle serveres til hvilke retter.

Konklusion

Alt i alt havde vi en rigtig god aften på Pasfall. Betjeningen var afslappet og venlig, og maden var velsmagende og godt gennemtænkt. Desuden virker akustikken rigtig god i restauranten, og dette er med til, at man næsten ikke kan høre bordene ved siden af. Det bidrager også til hyggen, at man kan sidde og holde øje med kokkene ude i køkkenet. Køkkenet er nemlig lavet i åben sammenhæng med restauranten kun adskilt af en lang bardisk. Priserne er bestemt heller ikke skræmmende, når man ser på produktet, som bliver serveret. Pasfall er bestemt et sted, jeg vil anbefale – og gerne besøge igen.

Hvor spiser du i Odense?!

Stik os en kommentar