Egentligt er jeg slet ikke den rette til at skrive dette indlæg, da jeg altid har haft et rigtig godt forhold til restaurant San Giovanni og familien Volpi – du er hermed advaret om, at der kan forekomme feel good stemning i det følgende! :)

San Giovanni åbnede den 15. september 1988 og har altid været ejet og drevet af Familien Volpi. Restauranten er italiensk – men ikke på den ”tilpassede” og til tider skuffende ”fordanskede” måde – nej vi taler om et ærligt, simpelt men raffineret køkken, som aldrig har glemt sine rødder.

Da San Giovanni åbnede var det en klassisk Ristorante & Pizzeria. Det endte dog, da restauranten blev medlem af Slow Food bevægelsen. Her begyndte deres kælder at udvikle sig til en hyggelig lille selvstændig restaurant. Denne blev hurtig kendt i Aalborgs bedre kredse, og i daglig tale kaldet ”kælderen”. Udover at være en stemningsfyldt kælder, som er smukt indrettet har den også en af Danmarks mest imponerende vinkældre (med overvejende italienske vine naturligvis), hvor jeg i hvert fald gerne ville glemmes nede en uges tid eller to!

SanGiovanni har valgt, at gå tilbage til sine rødder, nemlig at indføre en klassisk Trattoria & Pizzeria i stuen og en gourmetrestaurant i kælderen, nu også med eget navn – ”La Cantina”, som jo sjovt nok betyder… Kælder.

Gastromand var inviteret til “Grand Opening”, hvor en prøvemiddag for udvalgte gæster skulle afholdes. Spændte som vi var troppede den dynamiske duo bestående af den kære Webmaster og Familiefaren op – denne gang flankeret af “Thomas Madfar” og “Mikkel Gastropassion “. Stemning og omgivelserne er absolut i en klasse for sig. Normalt ville jeg forbinde det at sidde i en kælder med noget lidt… tja… ikke-gourmet-agtigt, men det er der officielt lavet om på. Det er kælet for detaljerne, og omgivelserne er hyggelige og fyldt med stemning.

Efter en kort rundvisning i køkkenet og vinkælderen, bliver vi budt pænt velkommen af restaurantchef Mikele Volpi, som kort fortæller om SanGiovannis tanker og ambitioner, imens nyder vi et glas Foss Marai Prosecco.

Så til bords – tjeneren kommer hurtigt og spørger om vi ønsker vand med eller uden brus, vi foretrækker uden og der skænkes op. Kort efter kommer en ny tjener og serverer en lille hurtig appetitvækker, hvor vi kort forinden har fået serveret vores første hvidvin Tenuta Sant’Antonio 2008 Monte Cereani Soave– en lækker, sprød og fyldig hvidvin. Inden vi sætter tænderne i retten bliver den naturligvis præsenteret – og det samme gør vinen i øvrigt.

Absolut velsmag – og det bedste er, at det er enkelt og ligetil, præcis som italiensk mad bør være. Nå, videre til næste servering, som traditionen tro er anti-pasti. Her bestående af dampede blåmuslinger med mascarpone, blæksprutte ”polipo” med salsiccia forte og salsa verde med pantelleria capers og grillede scampi på zucchini med citrus. Udover, at kokken havde været en anelse for ambitiøs med saltbøssen til vores sarte ganer var det en virkelig dejlig anti-pasti – navnlig blåmuslinger påkaldte sig opmærksomhed bordet rundt.

Efter en kort kunstpause, hvor ejer af restauranten Giovanni Volpi kommer forbi vores bord for at høre om alt er i orden, får vi serveret en generøst glas rødvin, Fattoria di Piazzano 2009 Chianti Colli Toscana Centrale som står godt til den næste ret, som minsandten er en anti-pasti mere, og da jeg selv er kæmpe tilhænger af disse små lækre retter, er dette yderst tilfredsstillende. Vi får frølår vendt i polenta på sølvbede med chili og hakkede mandler,  Vitello Tonnato (min personlige favorit),  tatar af oksemørbrad med syltede tomater og smørstegt porre med sort trøffel – enkelt men samtidig ekstravagant – i øvrigt et gennemgående tema for restauranten, hvis du spørger mig.

Inden vi kaster os over hovedretter kommer der en lille ganerenser – Sorbet af rød peber og Amalfi citron – ikke dårligt. Den næste rødvin er Ornellaia 2009 Le Volte– og det smager godt, flot stor voluminøs men stadigvæk med syrebid til at sikre balancen, “den kan jeg godt tage en kasse med hjem af” udbryder Webmasteren – jeg giver ham for en gang skyld ret!

Hovedretten er oksemørbrad med sauce af oksehaler, puré af spinat, syltet græskar og langtidsbagte tomater– et lækkert stykke kød med en god sauce med kraftig smag fra oksehalerne. Vinen passer perfekt hertil.

Der går desværre heller ikke længe for tallerkerne er tomme, og alle ser tilfredse ud. Og nej jeg ved ikke helt hvorfor Webmasteren har levnet en tomat…?

Vi læner os tilbage og nyder stemning og atomsfæren i den fyldte restaurant – det er virkelig rart at være i La Cantina og man glemmer helt at man sidder i en gammel kælder. Vi er enige om, at det er imponerende, at det gamle tidligere lager er blevet til et skønt italiensk spisested.

En sød afslutning skal der til, og det får vi bestemt også her, men først et glas Pellegrino 2008 Passito Pantelleria dessertvin, som har fin balance mellem sødme og syre. Hertil får vi serveret, hvad vi overraskende kårer som aftenens bedste ret, Mascarpone- & vanilje pannacotta med bagt hvidchokolade ”tuille” og flager af krystalliseret mørk chokolade, chokolade ganache og blodappelsin is!

Der er ingen tvivl om, at vi varmt anbefaler La Cantina, hvis man er til gourmet og til de store italienske vine, så slå et smut forbi kælderen, men afsæt minimum et par timer som Mikele selv udtaler.

Læs også: Italiensk Gourmet på San Giovanni, La Cantina

Vi takker for en hyggelig aften med godt selskab, god mad, god service og ikke mindst god vin og ser frem til åbningen af stueetagen.

Du kan besøge La Cantina på nettet her…

BUON APPETITO!

PS. Jeg skal undskylde de noget grynede billeder, som skyldes en fejl under skaleringen.

Stik os en kommentar