Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 8. december 2019

Scroll to top

Top

19 kommentarer

San Giovanni, La Cantina – en første smagsprøve

Gastromand

Egentligt er jeg slet ikke den rette til at skrive dette indlæg, da jeg altid har haft et rigtig godt forhold til restaurant San Giovanni og familien Volpi – du er hermed advaret om, at der kan forekomme feel good stemning i det følgende! :)

San Giovanni åbnede den 15. september 1988 og har altid været ejet og drevet af Familien Volpi. Restauranten er italiensk – men ikke på den ”tilpassede” og til tider skuffende ”fordanskede” måde – nej vi taler om et ærligt, simpelt men raffineret køkken, som aldrig har glemt sine rødder.

Da San Giovanni åbnede var det en klassisk Ristorante & Pizzeria. Det endte dog, da restauranten blev medlem af Slow Food bevægelsen. Her begyndte deres kælder at udvikle sig til en hyggelig lille selvstændig restaurant. Denne blev hurtig kendt i Aalborgs bedre kredse, og i daglig tale kaldet ”kælderen”. Udover at være en stemningsfyldt kælder, som er smukt indrettet har den også en af Danmarks mest imponerende vinkældre (med overvejende italienske vine naturligvis), hvor jeg i hvert fald gerne ville glemmes nede en uges tid eller to!

Velkommen til La Cantina

SanGiovanni har valgt, at gå tilbage til sine rødder, nemlig at indføre en klassisk Trattoria & Pizzeria i stuen og en gourmetrestaurant i kælderen, nu også med eget navn – ”La Cantina”, som jo sjovt nok betyder… Kælder.

Brace yourselves…

Gastromand var inviteret til “Grand Opening”, hvor en prøvemiddag for udvalgte gæster skulle afholdes. Spændte som vi var troppede den dynamiske duo bestående af den kære Webmaster og Familiefaren op – denne gang flankeret af “Thomas Madfar” og “Mikkel Gastropassion “. Stemning og omgivelserne er absolut i en klasse for sig. Normalt ville jeg forbinde det at sidde i en kælder med noget lidt… tja… ikke-gourmet-agtigt, men det er der officielt lavet om på. Det er kælet for detaljerne, og omgivelserne er hyggelige og fyldt med stemning.

Der er stemning i rigelige mængder i Kælderen…

Efter en kort rundvisning i køkkenet og vinkælderen, bliver vi budt pænt velkommen af restaurantchef Mikele Volpi, som kort fortæller om SanGiovannis tanker og ambitioner, imens nyder vi et glas Foss Marai Prosecco.

Mikele Volpi, restaurantchef

Så til bords – tjeneren kommer hurtigt og spørger om vi ønsker vand med eller uden brus, vi foretrækker uden og der skænkes op. Kort efter kommer en ny tjener og serverer en lille hurtig appetitvækker, hvor vi kort forinden har fået serveret vores første hvidvin Tenuta Sant’Antonio 2008 Monte Cereani Soave– en lækker, sprød og fyldig hvidvin. Inden vi sætter tænderne i retten bliver den naturligvis præsenteret – og det samme gør vinen i øvrigt.

Appetitvækker…

Absolut velsmag – og det bedste er, at det er enkelt og ligetil, præcis som italiensk mad bør være. Nå, videre til næste servering, som traditionen tro er anti-pasti. Her bestående af dampede blåmuslinger med mascarpone, blæksprutte ”polipo” med salsiccia forte og salsa verde med pantelleria capers og grillede scampi på zucchini med citrus. Udover, at kokken havde været en anelse for ambitiøs med saltbøssen til vores sarte ganer var det en virkelig dejlig anti-pasti – navnlig blåmuslinger påkaldte sig opmærksomhed bordet rundt.

Giovanni Volpi, stifter af San Giovanni

Efter en kort kunstpause, hvor ejer af restauranten Giovanni Volpi kommer forbi vores bord for at høre om alt er i orden, får vi serveret en generøst glas rødvin, Fattoria di Piazzano 2009 Chianti Colli Toscana Centrale som står godt til den næste ret, som minsandten er en anti-pasti mere, og da jeg selv er kæmpe tilhænger af disse små lækre retter, er dette yderst tilfredsstillende. Vi får frølår vendt i polenta på sølvbede med chili og hakkede mandler,  Vitello Tonnato (min personlige favorit),  tatar af oksemørbrad med syltede tomater og smørstegt porre med sort trøffel – enkelt men samtidig ekstravagant – i øvrigt et gennemgående tema for restauranten, hvis du spørger mig.

Inden vi kaster os over hovedretter kommer der en lille ganerenser – Sorbet af rød peber og Amalfi citron – ikke dårligt. Den næste rødvin er Ornellaia 2009 Le Volte– og det smager godt, flot stor voluminøs men stadigvæk med syrebid til at sikre balancen, “den kan jeg godt tage en kasse med hjem af” udbryder Webmasteren – jeg giver ham for en gang skyld ret!

Oksemørbrad med sauce af oksehaler, puré af spinat, syltet græskar og langstidsbagte tomater

Hovedretten er oksemørbrad med sauce af oksehaler, puré af spinat, syltet græskar og langtidsbagte tomater– et lækkert stykke kød med en god sauce med kraftig smag fra oksehalerne. Vinen passer perfekt hertil.

Gastromand was here…

Der går desværre heller ikke længe for tallerkerne er tomme, og alle ser tilfredse ud. Og nej jeg ved ikke helt hvorfor Webmasteren har levnet en tomat…?

Kig til køkken…

Vi læner os tilbage og nyder stemning og atomsfæren i den fyldte restaurant – det er virkelig rart at være i La Cantina og man glemmer helt at man sidder i en gammel kælder. Vi er enige om, at det er imponerende, at det gamle tidligere lager er blevet til et skønt italiensk spisested.

Råt og rustikt er der i La Cantina – men fyldt med sjæl…

En sød afslutning skal der til, og det får vi bestemt også her, men først et glas Pellegrino 2008 Passito Pantelleria dessertvin, som har fin balance mellem sødme og syre. Hertil får vi serveret, hvad vi overraskende kårer som aftenens bedste ret, Mascarpone- & vanilje pannacotta med bagt hvidchokolade ”tuille” og flager af krystalliseret mørk chokolade, chokolade ganache og blodappelsin is!

There is always room for dessert…

Der er ingen tvivl om, at vi varmt anbefaler La Cantina, hvis man er til gourmet og til de store italienske vine, så slå et smut forbi kælderen, men afsæt minimum et par timer som Mikele selv udtaler.

Læs også: Italiensk Gourmet på San Giovanni, La Cantina

Vi takker for en hyggelig aften med godt selskab, god mad, god service og ikke mindst god vin og ser frem til åbningen af stueetagen.

Du kan besøge La Cantina på nettet her…

BUON APPETITO!

PS. Jeg skal undskylde de noget grynede billeder, som skyldes en fejl under skaleringen.

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Det var super hyggeligt! :)

  2. MSkagen

    Det ser vildt lækkert ud. Det var en fed ide til at overraske den bedre halvdel med.
    Tak for en “som altid” grundig beskrivelse ;-)

    • Hejsa… tak for rosen – og ja, det ville være en god ide, kvinder bliver så glade for den slags!

  3. Kan Familiefaren løfte sløret for, hvad appetizeren rent faktisk var?
    Ærgerligt, at jeg ikke kunne deltage den dag.

    • Naturligvis Rasmus – beklager det sene svar, jeg har været optaget af nogle restaurantbesøg (hø-hø-hø) nå, vi fik noget lagret parmesan med en kraftig balsamico, et stykke pølse og en friteret kugle af skaldyrsalat – sidstnævnte var en lækkerbisken!

  4. Søren

    Jeg var i lørdags på besøg i “Kælderen” efter den gode anmeldelse her og mange rigtigt dejlige besøg i den gamle restaurant i stueetagen, men jeg må sige at jeg på ingen måde er ligeså positiv over oplevelsen som Familiefaren.

    Ved ankomst til restauranten bliver man mødt af en knust rude i døren, nuvel det var lørdag og fredagens natteliv kunne ha’ sat sit præg. Da vi træder indenfor kommer jeg straks i tvivl om vi er gået forkert og har ramt en nedgang til en gammel cykelkælder, meget mærkeligt. Vi er lidt for tidligt på den, men bliver vist ud til garderoben af en af tjenerne/serveringspersonalet. Her bliver vi bedt om lige at vente, så vil han komme tilbage. Vi venter 5-7 minutter og henvender os selv til en anden fra serveringspersonalet, som omgående viser os til pladserne.

    Lokalet er en spøjs oplevelse, som ikke scorer mange point hos mig, jeg mindes at have besøgt en turistfælde i Tyrkiet med næsten samme indretning.
    Vi starter ligeledes med de tre appetizere, lækker parmasan med balsamico, ditto fritteret fiskebolle og ordinær italiensk peberpølse.

    Derefter to serveringer med i alt otte anti pasti. Der var gode smage imellem, men hovedindtrykket var rodet og usammenhængende, hvad var målet med de forskellige småting, syns klart der manglede en rød tråd.
    Så fik vi aftenens mest intense smagsoplevelse, ravioli med porcinisvampe og panchetta. Tre store ravioli med masser af smag og virkeligt lækre, men tre stk. var næsten for meget. Hovedretten var et stort stykke dampet kulmule, fisken var rigtig lækkert tilberedt, men tilbehøret var noget anonymt, mon saltkaret var blevet væk. Vi sluttede begge med dessert, en dejlig panacotta med brombæris. Hver for sig lækre, men isen var næsten for kraftig for den dejligt cremede panacotta.

    Pigerne som serverede var søde, men der er altså bare forskel på serveringspersonale og en rigtig tjerner. Hvis man ønsker at være en af Aalborgs bedste restauranter og i det prisleje kunne man kunne forvente lidt mere.

    Jeg fik vin glasvis, mens fruen der pga. lykkelige omstændigheder holdt sig til vand, vi sprang også også kaffen over og landede på 1500,- lige ud. Var vi gået hele vejen med champagne, vine og kaffe var regningen landet et godt stykke over 2.000,- og det syns jeg faktisk ikke besøget er værd. I samme prisleje syns jeg Fusion, Sohngårdsholm og absolut MEST er langt bedre alternativer og vil man smide bare lidt mere i kassen Mortens Kro eller Vendia.

    Så det bli’r desværre et addio og ikke arriverdeci fra os til La Cantina.

    • Hej Søren,

      Først og fremmest tillykke:) Derefter mange tak for den detaljerede gennemgang – det er altid rart med en second opinion!

      Jeg tillader mig lige at give mit besyv med, da jeg ved Familifaren har travlt for tiden.

      Jeg kan kun give dig ret i at nedgangen til restauranten trænger til en sidste hånd – jeg er dog ikke helt klar over om det bevidst er bevaret så rustikt? At I står og venter i garderoben må naturligvis ikke ske – og det lige meget hvilken restaurant man er på.

      På åbningsaften blev vi serviceret af professionelt personale og havde egentligt indtryk af at det var standarden.

      Mht. antipasti har jeg egentligt samme had/kærlighed (med overvægt til kærlighed), som til de meget populære snacks som efterhånden udgør et måltid i sig selv på nogle af Danmarks bedre restauranter. Det er der hvor køkkenet kan være lidt ekstra kreative uden at der nødvendigvis er den store sammenhæng mundfuldene imellem, så jeg kan sagtens følge dig. Smagen fejlede dog intet, da vi var der.

      Når alt det er sagt, er der ingen tvivl om at det hele skal spille max i det prisleje, som La Cantina har lagt sig, da der efterhånden er ved at være fornuftig konkurrencen i Aalborg – og tak for det! :)

  5. Hej Søren
    Jeg kan læse, at du har besøgt min restaurant, og du mildest talt ikke virker begejstret.
    Er ked af jeres modtagelse ikke var i orden, det skal den være, det følger vi op.
    At du sammenligner os med en Tyrkisk turistfælde ved jeg simpelt hen ikke hvad jeg skal svare på og med fare for at komme med meget negative ladet kommentarer lader vi den stå….
    Men til info er ruden som du beskriver;den blæste desværre ud aftnen før, vi bruger udlærte tjenere og har en tjener elev, og indgangen er som den skal være, original fra det nu legendariske Konditori Kristine.
    Med venlig hilsen
    Mikele Volpi
    Indehaver SanGiovanni

  6. ktl001

    Mikele – som jeg læser det sammenligner Søren jer ikke med en Tyrkisk turistfælde generelt – han er bare ikke vild med indretningen.

  7. @ktl001
    Tak for dit indlæg.
    Der er mere høflige og voksne måder at beskrive en restaurants indretning på. I det tilfælde her for jeg lige et slag under bæltet og evt. brugere med Tyrkisk bagrund for også lige et klap på kinden.

    Dette er et forrum hvor positive oplevelser og erfaringer deles mellem “gastromænd”.

    Anmeldelser af restauranter er en selvfølge på dette site, og jeg er selv glad for at læse dem og finder dem oftest meget brugbare.

    Jeg imødeser også gerne kritik i min egen restaurant, når den er seriøs og saglig. Kun med den kan vi vokse.

    Vores indretning er rustik, og alle der har været en seriøs tur i Støvlelandet ved at der er rustikke restauranter “en masse” placeret uden facader, i kældre olign. Det er det scenarie vi har prøvet at genskabe bla med vores indgang. Vi har så suppleret med lamper fra Catellani & Smith i Bergamo, bestik, olikander m.m. fra Alessi, glas fra Luigi Bormioli og service fra Tognana. Hvis det svarer til Sørens beskrivelse, ja så tager jeg det både nært og meget personligt i dette tilfælde.
    At Søren ikke synes, at pris og kvalitet hænger sammen er jo hans mening og han har ret til at dele den med andre, jeg anfægter blot tonen, at den ikke er en “gastromand” værdig

    Med venlig hilsen og ønsket om en god weekend!
    Mikele Volpi

  8. Søren

    Hej Mikele

    Indretning er jo smag og behag, at den ikke falder i min smag er jo mit problem :o) Det er svært at få glimtet i øjet med på skrift, men det var lidt meningen med sammenligningen.

    Måske er jeg ikke pæn nok i min tone, måske havde jeg for store forventninger efter familiefarens anmeldelse, sammen med mange rigtigt rigtigt gode besøg på San Giovanni, men sådan var min oplevelse desværre forrige lørdag.

    Glas, bestik, oliekander og service var særdeles smukt !!

    Måske jeg skal vænne mig til den nye rustikke indretning, men min mening er at den gamle indretning i San Giovanni var smuk, stilfuld og elegant, og det er ikke helt fulgt med ned på La Cantina.

    Mvh
    Søren

  9. Ønsker man at se lidt flere billeder fra La Cantina, har madfar.dk nu smidt en del på bloggen: http://www.madfar.dk/madblog/2012/3/10/la-cantina-san-giovanni.html

  10. Aaen

    Ved godt det er en gammel tråd, men vil lige sige at jeg syns anmeldelsen i det seneste nummer af GASTRO, rammer de samme kritikpunkter hos SAN GIOVANNI som jeg har gjort ovenfor.

    Om det så gør min vurdering mere rigtig eller forkert, skal jeg lade være usagt, men mon ikke der er noget om snakken.

    Mvh
    Søren

    • Hej Aaen – jeg har ikke set anmeldelsen, har du et link eller vil du berette? Jeg er lidt i tvivl? Overvejer dog om det ikke var en ide, at lave en lille anmeldelse af deres Pizzaria, det synes jeg vi mangler, jeg har heller ikke set det nogen steder endnu?

      • Aaen

        Kan ikke finde den online, men skal lige finde artiklen i bladet i aften og trække det positive og negative frem.

        Et godt råd hvis du er fra Aalborg, og endnu ikke har været der, så besøg SANS i Sankelmarksgade. Et meget godt bekendtskab og til yderst rimelige priser.

        (De kunne godt tåle en rigtig anmeldelse herinde.)

      • Hej Aaen, jamen det er bestemt noteret, det kunne være jeg skulle tage Webmasteren under armen og smutte på SANS, jeg har hørte delte meninger omkring den, men sådan er det jo altid, og ja vi er begge fra Aalborg :-) Dog kommer Webmasteren oprindeligt fra Sønderjylland, hvilket jeg nok hellere må nævne, ellers bliver han stødt i sin grundvold.

        Mht. San Giovanni, så håber jeg snart at kunne besøge dem igen, det er jo lidt ærgerligt, hvis de italienske restauranter i Aalborg bliver glemt synes jeg, men på den anden side, så skal de jo også levere kvalitet – du må endelig lige grave lidt frem fra Gastro!

  11. Aaen

    Gastro giver kun stjerne til de absolute top oplevelser, ellers bliver der bedømt med pile op og ned.

    Pile op for La Cantina:

    – stemningen er afslappet ophøjet
    – enkelte retter viste god forståelse af det klassiske italienske køkken, og desserten fremstod skarp og velkomponeret
    – man bliver strøget med hårene på La Cantina, ikke provokeret og ser gennemgående det italienske køkken fra sin råvarefokuserede side.
    – vinkortet er bredt, velselekteret og ret personligt og indeholder endda gamle rariteter.
    Vinmenuen er valgt med sikker hånd og der skænkes særdeles rundhåndet.

    Pile ned:
    – prisen signalerer national spitzenklasse, det gør maden ikke
    – alt for stor teknisk og smagsmæssig ujævnhed over hele menuen. Køkkenet vil for meget på for lidt plads og fejler på enkeltdele
    – helhedsbilledet savner en rød tråd. Vil man være italiensk, ny nordisk eller kombinere de to hvor det bliver spændende.

    Konklusion på anmeldelsen:
    Kaffen, desværre ikke opsigtsvækkende og uden crema afsluttede vores noget ujævne aften. 3450,- kr SKAL ganske enkelt give oplevelser, løftede øjenbryn og/eller absolut tilbagelænet velsmag og køkkenteknisk skarphed, og det fik vi kun sporadisk. Desuden skal der på en aften i national luksusprisklasse være en rød tråd, en sammenbinding af køkkenets fortælling og vi fandt den ikke. Symptomatisk var der størst jubel over de klassiske italienske retter, men selv på dem var der usikkerhed omkring krydring og tilberedning. La Cantina har et langt stykke til toppen af dansk italiensk gourmet, men vejen er åbnet, nu skal bare betrædes på den rigtige måde, og overvejelser om enkelthed kunne begynde turen.

    Uddrag af GASTRO nr 67 maj 2012

  12. Det favner det vel et eller andet sted meget godt, nu har jeg ikke fået deres helt store menu, så det er lidt svært at sige, men vi oplevede også lidt fodfejl fra køkkenet med oversaltning, men jeg håbede nu, at det var en engangsforseelse.

Smid en kommentar