Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

No Comments

VIN UDEN PIS: Sangiovese – Italiens blod

VIN UDEN PIS: Sangiovese – Italiens blod
Vinhjernen

”Vi smagte Jupiters blod. Du aner ikke, hvad der så skete.”

Jupiters blod, hva? Er der vampyr-tema på Vin uden pis eller hvad pokker foregår der? Forklaringen er simpel og kan beskrives med et lixtal lavere end statsministerens coronataler:

Det handler om en vindrue. En vindrue fra Italien. Navnet kommer fra Latin. ”Sanguis Jovis”,  Jupiters blod. Det er altså ikke rigtigt blod, men vin. Og det skal det fortsat være. Vin, ikke blod.

Ok, det blev måske mere Jørgen Leth end Mette, men anyways. Sangiovese er vel nærmest Italiens nationaldrue selvom nebbiolo måske kunne gøre den rangen stridig. Men sangiovese dyrkes stort set overalt i Italien, så den får i hvert fald titlen hos os. Det er dog især i det mellemste Italien, at den for alvor er konge. Det er i Toscana, i distrikter som Chianti Classico og Brunello di Montalcino at sangiovese har opnået sit ry som ophav til vanvittigt gode vine.

Så hvad kan den egentligt? Den kan både lægge krop til nogle af Italiens bedste vine fra fx Biondi-Santi i Montalcino, men den er også ansvarlig for landets tarveligste vine, der er borderlinekandidater til tvangsdestillering. Sådan udtrykte Jancis Robinson det engang.

Druen leverer ikke meget farve, medium alkohol og tannin og masser af syre. Det giver som udgangspunkt vine der er lette, men hårde i udtrykket. Derfor har det også været kutyme at blande med andre fx canaiolo og colorino. I 60’erne begyndte nogle producenter at blende med cabernet sauvignon og den idé tog for alvor fart, da Antinori smed supertoscaneren Tignanello på markedet, der pga. regelsættet kun måtte kalde sig ”Vino di Tavola” men kostede mere end adskillige prestige-chianti.

I Montalcino var det berømte Biondi-Santi, der lykkedes med at isolere en særlig klon af sangiovese grosso (der findes også en piccolo) som kunne lave intense vine med et langt liv uden at blande med noget som helst.

Udenfor Italien lever sangiovese et lidt mere stille liv. I Argentina har italienske immigranter taget den med og den er især udbredt i Mendoza. Australierne laver sangiovese i Barossa Valley og i USA fik druen fornyet liv efter supertoscanernes ankomst i 80’erne, primært i Napa og Sonoma, men også i Washington state. På Korsika menes den meget udbredte drue nielluccio at være en sangiovese-klon og i så fald er Frankrig den næststørste producent af druen.

Nå, men lad os nu smage på sagerne.

Sangiovese

Ser Lapo 2017 Chianti Classico Riserva (nummer to i livesmagning)

Pris: 119,- (normalpris 199)

Forhandler: Kjær&Sommerfeldt

Ikke vanvittigt meget næse, men dog lidt moden blomme, pibetobak og et urtet pift. Munden har ru, men behagelige tanniner. Venligt, behageligt glas fra en beskeden årgang.

4/6 Gastromands Bedømmelse' width=

Umberto Cesari Laurento Sangiovese Riserva 2017

Pris: 99,- (normalpris 169)

Forhandler: Kjær&Sommerfeldt

Næse med vaniljekrydret fadtone, lidt blomsterpift og meget charmerende. Ret sødlig mund, der nok er rar, men ikke vanvittigt sangiovesisk. Pleaserstil, der måske savner lidt kant.

3/6 Gastromands Bedømmelse' width=

Piccolomini ”Governo all’Uso Toscano” 2017

Pris: 140 v- 12 (normalpris 155, -)

Forhandler: Noer&Kofod

Parfumeret næse af cavendish-tobak og moden, sød frugt. Atypisk for druen. Lige så sød mund i behagesyg stil, men mangler til prisen lidt karakter.

3/6 Gastromands Bedømmelse' width=

Cignozza Rosso dei Poggi 2016 [BEDST TIL PRISEN]

Pris: 71,40

Forhandler: Propperiet

Overraskende sødlig om end behagelig næse der oser af moden frugt. Saftig, frugtdrevet mund i moderne, behagesyg stil. Savner måske lidt drue-karakter men yderst drikkevenlig og fin til prisen

4/6 Gastromands Bedømmelse' width=

Pagliarese Chianti Classico 2017

Pris: 148, – v. 6 (normalpris 165,-)

Forhandler: Jysk Vin

Urtekrydret og violparfumeret næse med sort oliven og sure kirsebær. Meget blid og saftig mund,  med druekarakteristika i  god behold. Dejligt glas vin.

4/6 Gastromands Bedømmelse' width=

Sontuoso Sangiovese 2018

Pris: 135,- v. 12 (normalpris 150,-)

Forhandler: Noer&Kofod

Tobakskrydret, behagelig næse med urter og sart jordbærparfume. Tæt, krydret mund med afrundede tanniner, subtil sødme og fin balance. God grillvin.

4/6 Gastromands Bedømmelse' width=

Casisano Rosso di Montalcino 2017 (nummer tre i livesmagning)

Pris: 119,- (normalpris 169,-)

Forhandler: Kjær&Sommerfeldt

Rustik, animalsk næse med sure kirsebær, tobak og te. Dejligt. Munden er saftig og elegant med sart frugt. Florlet sangiovese-vin og fin intro til druen.

4/6 Gastromands Bedømmelse' width=

Cortonesi Brunello 2014 [BEDST I TEST]

Pris 319,- (normalpris 379) måske 275,-?

Forhandler: Jysk Vin

Lys vin med teglstensfarvet kant. Ærkeklassisk næse med sure kirsebær, tørret frugt, rust og sort te. Saftig, skøn mund med blide tanniner, og mundvandsdrivende syre. Meget flot vin, den lille årgang til trods.

5/6 Gastromands Bedømmelse' width=
Stik os en kommentar

Submit a Comment