Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

No Comments

Smukfest 2023: Genkendelsens glæde

Smukfest 2023: Genkendelsens glæde

Har vi overhovedet noget at glæde os til? Det var indgangsreplikken til årets Smukfest. Baggrunden skulle findes i de manglende nyheder på mad og drikke fronten. Det var derfor med en vis portion skepsis, at vi tjekkede ind i bøgeskoven.

Mad & drikke programmet var studeret nøje og planen klar. Der skulle noget i halsen og det skulle gå hurtigt, hvis vi skulle hele vejen rundt i løbet af festivalen.

Vores skepsis blev hurtigt bekræftet da de 3 første måltider, der lokkede var præcis de samme 3 som i 2022. De 3 madboder havde tilmed samme placering som i 2022.

Battle of the kebabs

Karma kebab og Flaming Kebab røg direkte i en head-to-head imellem den plantebaserede pita kebab fra Karma kebab fra en af de 5 foodtrucks fra Hollænder-svinget og den kødbaserede durum-rulle Flaming Kebab.

Sidste år anbefalede vi, at bestille Flaming kebab med ekstra chili og dressing. Den anbefaling skulle vi måske selv have fulgt i år: Karma Kebab løb i hvert fald den prestigefyldte titel som uofficiel konge af kebaben i skoven – ikke mindst fordi vi selv skulle toppe pitaen med dressing og hot sauce.

Dobbelt op på pizza

Er der noget bedre end en brandvarm pizza, der lige er kommet ud af stenovnen – nej vel? Skulle du ikke have opdaget, er Aarhusianeren gastromands selvudnævnte pizza-afficionado og derfor skulle der pizza på menuen.

Der var med andre ord lagt op til en drabelig duel på pizzafronten imellem WH Pizza og Pizza Bro.

Der findes folk der sværger til at teste en pizza-bagers skills på margheritaen – og så findes der Gastromand. Vi er på Smukfest og gik 100% efter den pizza, hvor vi forventede smæk og smag for skillingen.

Pizzaen fra WH Pizza både lød og så lovende ud. Aarhusianeren var dog ikke tilfreds med at al fyldet var tilføjet den varme pizza efter bagning og ord som “snyd” og “det er for nemt” fløj iúd af munden på ham. Smagsmæssigt gav det desværre også pizzaen mindelser om en sandwich.

Allerede i 2022 var vi ret meget oppe at køre over Pizza Bros kartoffelpizza. I år var det en kartoffelpizza med bacon, der røg indenbords og den skuffede på ingen måde! Sprød, blød og luftig bund med rigeligt salt i dejen og en skøn smag fra den brændefyrede ovn. Fyldet var næsten unødvendigt.

Årets smukkeste overraskelse

Jeg har ikke tal på hvor mange gange gastromændene har joket med, hvem der dog ville bestille en frikadelle-sandwich på en festival. På Smukfest 2023 var det os selv.

Kongernes bod med frikadellesandwich var både smuk og lokkende. Vi måtte simpelthen prøve Kongernes Frikadellesandwich. Og vi blev ikke skuffede. Alt spillede. Fra den smukke, glinsende og luftige bolle med sesam over den velsmagende frikadelle (der skulle have haft lidt mere stegeskorpe, hvis vi absolut skal pege på noget) til de syltede agurker, der gav et kick til den fede bandit.

I feltet over kandidater til titlen finder vi også Mor Karens flæskesvær, der var både salty og greasy nok til at tage selv de værste tømmermænd – og det til en meget fornuftig pris.

Sidste kandidat var Meatball-sandwichen fra Greasy Sandwich. Blødt brød med velsmagende kødboller i en kraftig tomatsauce – toppet med høvlet parmesan og frisk basilikum. En anderledes festivalmundfuld og damn det var lækkert!

Jagten på den ultimative Smukfest-luksus

Med sit købestærke publikum, er Smukfest altid gået forrest i kampen for det gode festivalliv. Hvor andre festivaler har sparret, har Smukfest ofte investeret.

Listen over potentielle luksusoplevelser er efterhånden lang. Flere kræver dog, at du er villig til at rive et par timer ud af festivalkalenderen og sætte dig ind på festivalrestaurant. I år blev året, hvor vi fik taget os sammen – og delvist fortrød undervejs. Ikke fordi maden skuffede, men fordi vores tålmodighed simpelthen blev udfordret imens vi sad og ventede på maden.

Måske det er derfor, vi er så vilde med Kalunarisk’ koncept, der kombinerer det bedste fra to verdener og igen i år løber med titlen som Smukfests mest luksuriøse, gastronomiske oplevelse med deres kombination af det snacks fra det franske, italienske og spanske køkken – akkompagneret af vinene fra Walthers vinbar – eller Wildflower fra fad fra den nærliggende Humlen bar.

Kom nu med de cocktails

Både før og under festivalen har vi været efter Smukfest for de manglende cocktails. På trods af en ihærdig indsats lykkedes det os aldrig at få modbevist påstanden om, at man ikke kan få en vellavet cocktail på Smukfest.

Bevares der er et utal af barer, men langt de fleste serverer variationer over samme menu – ofte med Smirnoff vodka eller Tanqueray gin som bærende spiritus. Efter et par dage bliver det simpelthen for kedeligt.

Kære Smukfest, giv os nu bare den cocktailbar!

Tak for endnu en Smukfest i den skønneste bøgeskov!

Stik os en kommentar

Submit a Comment