Introduktion til Sous Vide udstyr
Vi er blevet gjort opmærksomme på, at man ikke kan have en side om mad for mænd uden at have en velvoksen afdeling for Gear, grej, udstyr – kald det hvad du vil – vi kalder det GM Gear, så velkommen til det første indlæg i “GM Gear”-kategorien:)
Gastromand er selvfølgelig også hoppet på den molekylære bølge. En af de lettere tilgængelige discipliner i det molekylære hjemmekøkken er sous vide.
Sous vide (fransk for ”under vakuum”) er en tilberedningsmetode som vandt sit indpas i det franske køkken i 1970’erne for siden at blive genopdaget i det molekylære køkken.
Ideen med sous vide tilberedning er at man tilbereder sin vakuumpakkede mad i et vandbad, ved meget præcise (og oftest lave) temperaturer over længere tid, resulterende i fantastisk saftige, smagfulde og meget ensartede serveringer.
Læs også: Test af Sous Vide Supreme
Det der især har tiltalt Gastromand ved sous vide metoden (udover det endelige resultat og brugen af fedt gear) er simpliciteten; for de fleste typer kød er det ikke vigtigt om kødet får en time længere i badet, da temperaturen i badet er den samme som den ønskede kerne temperatur. Dermed fjerner man enhver amatør-koks værste hovedpine – timingen.
Sous vide metoden er genial til de billige, men ”svære” udskæringer med mange sener og meget fedt. Udskæringer der, hvis de bliver tilberedt korrekt, smager af så meget mere end de dyrere udskæringer.
For at kunne starte dit eget sous vide eventyr har du selvfølgelig brug for udstyr!
Termostaten
Termostaten er altafgørende i arbejdet for at holde en konstant temperatur i dit vandbad. Et godt valg af termostat kunne være Auber Instruments WS-1500C. WS-1500C er en såkaldt PID controller, som varmer mindre og mindre des tættere den kommer på target temperaturen. Derved vil man med denne controller kunne holde en temperatur indenfor et meget lille interval (±0.5 °C), hvilket selvfølgelig giver dig en større kontrol over det endelige resultat.
Prisen for en sådan fætter er ca. 750kr direkte hos www.auberins.com
Et billigere alternativ til ovenstående kunne være UT200 fra ELV.
Denne termostat vil modsat Auberen varme med fuld styrke til target temp. er ramt. Derfor vil man ”overshoote” i forhold til target og temperatur-udsvingene vil blive større.
På trods af dette vil UT200 fungere ganske udmærket som din første sous vide termostat.
Prisen for UT200 er noget mere tiltalende 350kr hos www.elv.de
Vakuumpakkeren
Her findes der en lang række apparater i forskellige prisklasser og størrelser. Personligt gik jeg efter en så lille (og forholdsvis billig) pakker som muligt. Valget faldt på Andrew James High Quality Vacuum Food Sealer til meget rimelige 40£. Indtil videre har den levet op til mine forventninger og jeg tror at den vil kunne opfylde de fleste amatørkokkes behov. Et lidt dyrere (og formentligt også bedre alternativ) er Andrew James Pro Quality Vacuum Food Sealer Machine
Varmekilden
Det sidste der mangles, før du kan begive dig ud i sous vide universet er en ekstern elektrisk varmekilde.
Her kan de fleste bruges – en crockpot, en riskoger, en frituregryde…. You name it! Det eneste man skal være opmærksom på, er at afbryderen skal være mekanisk så varmekilden altid står i ”on”-position.
Du sørger selvfølgelig for at købe et aggregat der er rummeligt nok!
Undertegnedes opstilling indbefatter pt. en ekstern kogeplade og en stor gryde. Af hensyn til strømforbrug er planen dog at skifte til en rummelig riskoger.
Hermed skulle du være klar til at imponere dine gæster med såvel Gear som helt afsindigt mørt kød – Velbekomme!
Har du spørgsmål er du naturligvis velkommen til at smide dem nedenfor!
Følg med her på Gastromand, når vi, I takt med at vi får eksperimenteret med forskellige opskrifter, vil publicere opskrifter som er specielt velegnede til sous vide!
Mod på mere?
Introduktion til Sous vide temperaturer
Endnu mere om sous vide udstyr
For en god ordens skyld skal det siges, at vi, foruden ønsket om mørt kød, ingen interesser har i de ovenstående produkter.
Stik os en kommentar-
Syntes at jeg på et tidspunkt læste at man skulle bruge specielle poser, da de skal kunne holde til sous vide for at der ikke kommer farlige stoffer fra plastikken. Nogen som kender noget til dette problem, og kan man sous vide sit kød direkte i posen, når man har taget et vakuum pakket stykke kød i køledisken i Bilka?
-
Jeg ville ikke benytte den pose som kødet kommer i fra supermarkedet.
Jeg ville heller ikke benytte alm. fryseposer til sous vide medmindre de er specielt godkendt til formålet – men sådan er vi jo så forskellige.Jeg har købt en Andrew James vacummpakker til ca. 420 kr incl. porto. Der kommer 15 poser med inkluderet og desuden kan man købe ekstra ruller/poser til ca. 2 kr stykket. De er godkendt ifølge EU’s regulativer indenfor fødevarer og kan desuden genbruges.
I betragtning af hvor få poser man så egentlig forbruger giver det ikke mening at gå på kompromis. Bare min mening
-
Det var da en voldsom pris Elgiganten tager??
-
-
-
Jeg bruger min Auber sammen med kogeplade, riskoger og miniovn uden problem.
Har lavet spidsbryst over 48 timer med min auber i en gryde – men indendørs i 20 grader.Har ikke læst brugsanvisningen. Så jeg har ingen problemer :-)
Men ved ikke om man kan isolerer en gryde med noget der er ikke kan brænde.
/mvh Erland
-
Hej. Blev virkelig inspireret af Sous Vide og faldt over disse sider:
http://seattlefoodgeek.com/2010/02/diy-sous-vide-heating-immersion-circulator-for-about-75/
http://www.make-digital.com/make/vol25?folio=104&#pg109
Håber det kan hjælpe nogen her på siden. Overvejer selv at gå i gang, da jeg er studerende og ikke har råd til det helt vilde og nye udstyr.
Mvh Mads
-
Så har jeg modtaget min auber ws-1500 es og en hugin 1,8 l riskoger. jeg har kørt en autotune for at få et så præcist styret bad som muligt.
Der er dog et problem:
Hvis jeg fx stiller min auber til 63 grader stabilisere den sig på 64 grader. Den viser lige kort 63 grader en gang i mellem, men ellers ligger den stabilt på 64 grader.
Kan der være meningen?? eller har en af jer herinde et bud på hvad jeg skal gøre?På forhånd tak for hjælpen!:)
-
og så er der lige endnu et problem. da jeg så målte vandet med et termometer viste det omkring 58 grader.
da jeg var lidt i tvivl om jeg skulle stole mest på min auber eller stegetermometere prøvede jeg at smide et æg i vandet i 45 min. hvis vandet var omkring 63 grader skulle hviden vel gerne blive fast. Men det gjorde den bestemt ikke.
Kan der være fejl i termometeret i auberen?
-
-
Hej
Jeg har ligenøjagtig den Hugin og en Auber. Det virker perfekt. Du slår den væk fra Holde varm funktionen og den slår ikek fra.
Jeg har lavet kalvetyksteg til 8 personer uden problemer.Hvis du skal lave til mange flere kan du købe en kogeplade i Harald Nyborg og en stor gryde og så lade Auber styre kogepladen
Jeg har købt en SWID men bruger min riskoger og Auber meget stadigvæk. Yoghurt kan jeg f.eks. ikke lave med SWID –
Bruger også Auber/riskoger til at pocherer fisk, holde en sifon på nøjagtig 60 grader i 2 timer, etc.
SWID larmer MEGET – Auber er lydløs – kun når folk smager sous vide kødet siger de højlydt UHMMMMMMM :-)God fornøjelse i Sous Vide land – der vender men ikke tilbage fra igen……
/Erland -
Jeg kunne godt tænke mig at købe den her hvis jeg havde råd:
-
Kom frisk ;)
-
Sorry- havde ikke set svaret. Kan man bruge glatte poser i maskinen. Jeg kunne ikke umidddelbart åbne linket- står der direkte at poserne kan tåle f.eks 60 grader i 24 timer?
-
-
Hej
Jeg læste lige en artikel om Sous-Vide, det må prøves, men det er jo rasende dyrt at købe det “rigtige grej”,,så jeg nåede frem til siden her.
Jeg har div. elgryder, så i første omgang er det en termostat, jeg har bestilt for ca 500 kr med levering herfra, der skal dog lige fikses lidt ledninger.
http://www.forttex.com/index.php?main_page=product_info&cPath=1_5_27_17&products_id=47
UT-200, som er nævnt som mulighed ovnfor, er ikke beregnet til permanent neddypning i vand, derfor blev det ikke den.
Mvh Vagn
-
Jeg har en addelice SWID. Den fungerer perfekt. Jeg har lavet et kar, med låg. Kød bliver fantastisk. Mørbrad bøffer etc…. en lammekølle i om morgenen og du kan smide den på grillen i 10 min så er den perfekt. Jeg bruger også tit en god gasbrænder til at give stegeskorpe. Kan varmt anbefales hvis man har råd:-)
-
Hej
Har lige bestilt en SWID – glæder mig som en lille purk med store briller til de kommer :-)
men vil sige at en AUBER med tilhørende riskoger stadig vil være at finde i mi tkøkken. En SWID med cirkuation vil nok være absurd til at lave yoghurt :-)
Har din SWID virket eller er det noget skrammel – den koster mange penge men er billig i forhold til andet på markedet
mvh
Erland – fjorderjen.dk
-
-
Hej GM, du bruger altså ikke vandbads cirkulation? Hvordan er dine erfaringer med at arbejde uden?
-
Hej Martin,
Undskyld for det sene svar!
Jeg har (umiddelbart) ikke haft nogen problemer med at holde en stabil temperatur uden cirkulation. Dog ville jeg da nok foretrække at købe en SWID controller, hvis man synes at pengene er til det. Du kan bl.a. finde den her: http://www.addelice.com/shop/default
Du kan følge lidt med i vores Sous-vide tråd på forummet, hvis du mangler mere inspiration :-)
-
-
Hej.
Skulle du betale told eller ekstra gebyrer for termostaten ?
Frederik
-
Hej Frederik,
Nej, jeg betalte ikke andet end fragten.
Hvordan jeg slap for told og moms kan jeg ikke huske, men man kunne jo bede firmaet om at skrive en lavere pris på pakken (under 22 Euro) – eller få dem til at sende den som en vareprøve……men dette kender jeg selvfølgelig ikke noget til :-)
-
Comments