• Sebastian Fick
• Den 18. januar 2022

Da Webmasteren spurgte mig i forbindelse med indgangen det nye år, om jeg kunne følge op på mit skriv om Restaurant Noor med at kigge tilbage på 2021 og beskrive min favoritrestaurant i Barcelona, var jeg umiddelbart lidt i tvivl om hvor jeg skulle starte.

Som min søde mor plejer at sige når hun besøger mig i Barcelona, ”nu besøger vi endnu en af dine favoritrestauranter” og jeg må indrømme at der er en del af dem.

Jeg elsker at spise ude, dels fordi jeg er doven, dels fordi jeg elsker den kreativitet der findes både på restauranterne i min hjemby Barcelona, samt i resten af denne fantastiske verden.

Der er flere restauranter per indbygger i Barcelona end i nogen anden by i Europa, hvilket i praksis betyder at der er over 10.000 steder at vælge imellem, derfor er det svært at skulle vælge netop én restaurant som netop min favorit.

Dog er der alligevel en restaurant der står som den klareste stjerne på min restauranthimmel, den hedder Suculent og ligger på Rambla Raval 45, og jeg vil forsøge at beskrive hvorfor netop Suculent er min favoritrestaurant anno 2021 i denne artikel.

Når jeg går på restaurant, hvilket jeg gør ca. 3-5 gange i ugen, er der en række elementer der spiller ind i forhold til mit valg af sted: Menuen, produktvalget, vinkortet, stemningen, har de tartar, økonomien osv.

Der er et par andre bejlere der ligger mit hjerte nært, men når Suculent skal fremhæves som min favorit, er det især på grund af balancen mellem et helt fantastisk niveau af mad til en virkeligt rimelig pris, med en kok i Antonio Romero der har sans for kvalitet og at få det meste ud af årstidernes lokale ingredienser.

Historien om Antonio Romero (Toni) https://www.instagram.com/tonetromero/ starter i Nules, der ligger cirka 3 timer i bil fra Barcelona mod Valencia. Her vokser han op i et område der er præget af dels landbrug med et fokus på citrusfrugter og storindustri i form af primært porcelæn. De lokale retter er tilpasset til fysisk arbejde og baseret på ris (paella, arroz al horno, arroz con pato) eller kikærter (puchero), med simple og billige ingredienser, men ingredienser der hvis de behandles rigtigt kan blive til stor smag og nydelse.

Fra en tidlig alder er Toni dog bidt af en gal kok og begynder derfor tidligt at studere gastronomi på den lokale hotel og restaurantionsskole. Her er Tonis talent klart og han vinder adskillige konkurrencer allerede mens han studerer.

Talentet og resultaterne fra konkurrencer gør at han efter sin studietid kommer i lære på en række af Spaniens bedste restauranter som El Bulli (3 Michelin stjerner og den mest legendariske restaurant i Spaniens historie), Arzak (3 Michelin stjerner), Akelarre (3 Michelin stjerner) og Maison Pic (3 Michelin stjerner).

Derefter åbner Toni sin egen restaurant i Barcelona – Suculent.

Suculent kommer fra Sucar som er det katalanske ord for at “søbe” og Lent som betyder “langsomt”. Der er ofte tale om retter hvor tiden og råvarerne får lov til at arbejde for at frembringe de bedste smage.

På Suculent arbejder Toni og teamet med lokale råvarer med fokus på årstidens skatte, dette gør de godt, hvilket Tonis kåring til top 100 på Worlds Best Chefs awards i 2020 og 2021 er et godt tegn på.

Nok baggrund. Årsagen til at jeg personligt holder utroligt meget af Suculent er trekløveret mellem kvaliteten i alt jeg kommer i munden, stemningen på restauranten der er formel nok og uformel nok på samme tid og at menuerne er prissat utroligt rimeligt. For førstegangsbesøgende kan jeg varmt anbefale The Classics som er prissat til €65 for 9 serveringer og for tilbagevendende kan jeg anbefale den mere eksperimenterende Suculent Menu til €85 for 12 serveringer.

Der findes vinparringer til begge menuer, men jeg plejer at vælge et par flasker fra deres velassorterede vinkort. Et kort der er blevet udbygget til over 200 referencer i løbet af de seneste 24 måneder, hvilket har været en positiv udvikling.

Netop udvikling er et nøgleord i fortællingen om Suculent, for Toni og hans team er sultne og ydmyge, så de tager imod ideer og forslag fra nær og fjern, og er ikke bange for at gå imod strømmen.

Et godt eksempel er Andecroquetaen, som dels ikke indeholder skinke og dels er lavet med netop den saft, kraft og kulinarisk håndværk der kendetegner Suculent.

En anden udvikling der er kommet på Suculent er at Toni er begyndt at bruge flere ingredienser fra øverste hylde, hvilket er en glædelig udvikling. En af mine (mange) favoritretter er hummertartaren med sprødt kyllingeskind. Dette er en interessant ret set med spanske øjne, da kyllingeskind ses som et affaldsprodukt på de spanske markeder, mens det er en meget udbredt smagsgivende ingrediens i det nye nordiske køkken – en sjov kontrast til hummer og kaviar der residerer i den modsatte ende af spektret.

Der kommer også innovation ud af køkkenet i Barcelona, hvor den catalanske hovedstads lokation tæt på Frankrig har smittet af på nogle af retterne der serveres. En lokal version af en fransk klassiker er Steak Tartar, hvilket er min absolutte livret. Findes der tartar på en menu, bestiller jeg den ikke bare hver gang, men hver eneste gang!

På Suculent har de kreeret et take på tartar der over tid er blevet en af de mest kopierede versioner i Spanien. Nemlig grillet benmarv, med en klassisk tartar ovenpå afsluttet med kartoffelsouffle.

Køkkenet kommer vidt omkring, hvilket Maitake (dancing mushroom på Japansk) bevidner om. Det eneste der dog danser er smagsoplevelsen, der her sættes sammen med en tartar på pinjekerner. Denne ret blev i øvrigt serveret af Toni til L’Escaletas 40 års jubilæumsmiddag, hvor Toni kokkererede med 4 andre kokke der til sammen har 8 Michelin stjerner, han var altså i fornemt selskab hvilket siger noget om niveauet vi befinder os på.

Der er også fisk på menuen, for eksempel rokke, der på simpel, men stilsikker vis sætter gang i ens smagsløg mens den smelter på tungen. Blandingen mellem det fede fra fisken, det syrlige og piftene af pinjekerner er et kæmpe hit.

Jeg har allerede nævnt at Suculent bruger årstidens lokale ingredienser, og min lokale favoritingrediens på denne årstid er Cataloniens svar på Karl Johan svampe – Ceps. En smagsfyldt og kødfyldt svamp der vokser i de lokale skove. Ofte får man dem blot stegt med lidt olie og hvidløg, men ikke på Suculent. Her marineres svampene, tilsættes en æggeblomme fra andeæg og en creme der binder det hele sammen med de fine skiver af spansk sortfodsskinke – en eksplosion af umami. Retten døbte jeg i et øjebliks kådhed.

Jeg har ikke nogen særligt sød tand, så hvor jeg på mange restauranter kommer godt i gang, synes jeg tit at det går ned af bakke når man rammer den søde ende af menuerne og i virkeligheden vil jeg ofte helst have enten ostebord eller være helt fri. Heldigvis har Suculent fundet en løsning på denne problemstilling ved at have en række lettere desserter. En af mine absolutte favoritter er jordbær med en creme på hvid chokolade med rosegele. Simpel, lækker og perfekt afslutning på et fantastisk måltid.

Med den løbende udvikling Suculent har været igennem og fortsætter med at være i, regner jeg med at fortsætte mine cirka månedlige besøg her. Glæder mig til at høre jeres feedback og tager altid gerne imod andre anbefalinger på restauranter i Barcelona eller andetsteds.

Restaurant Suculent, Rambla Raval 45, 08001 Barcelona