Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

40 Comments

Test: Så elendig er Dr. Oetkers Pizzaburger

Test: Så elendig er Dr. Oetkers Pizzaburger

“Den er til alle jer der hellere vil drikke en sixpack fremfor at træne den! Det er fingermad for mænd!” Man skulle jo tro reklamen var skrevet til undertegnede Gastromand. Vi snakker Dr. Oetkers seneste påfund: Pizzaburgeren. 

Hvad er mere oplagt, end at bruge en fredag aften på at teste fænomenet? Nej, vel!! En tur i den lokale Føtex og hen til fryseboksen fyldt med frosne færdigretter. I min uvidenhed ledte jeg efter en kvadratisk æske og sekundet før jeg giver op, spotter jeg et par pizzaæsker påtrykt Pizzaburger stående på højkant i fryseboksen – fundet!

Glem alt om dr. Oetker: Lav din egen Pizzaburger

På vej mod kassen stopper jeg mig selv i at snige et par ribeyes ned i kurven – det er alt eller intet!

Jeg har lovet mig selv at gå til opgaven med et åbent sind, men kan alligevel mærke hvordan selvbetjeningskassen (helt modsat af hvad den plejer) trækker i mig. Selvom jeg kun har én vare, køber jeg en pose – der ligger pizzaburgeren trygt og godt de knap 100m, jeg har hjem…

Læs også: Pulled Pork Burger – den ultimative grillopskrift

Hjemme igen kan jeg næsten ikke vente på at ovnen bliver de 200 grader, som bagsiden foreskriver. Tiden bliver brugt på at studere æsken nærmere.

 

Bagsiden af medaljen...

Bagsiden af medaljen…

 

Jeg bliver overrasket over, at der trods alt kun er 273kcal/100g eller 519kcal/Pizzaburger. Nå, ind med dyret og 11-13 min. senere er der serveret!

 

På dette tidspunkt er jeg faktisk optimistisk...

På dette tidspunkt er jeg faktisk optimistisk…

 

190g mandemad?

Det første jeg bemærker, da jeg klapper top og bund samme, er vægten – eller mangel på samme; nærmere bestemt 190g pr. burger. Nå, jeg er ved at være godt fredagssulten, så tænderne i dyret – so to speak.

 

DrOetker Pizzaburger (2)

Ikke helt som på billedet eller i reklamen…

 

Jeg skal koncentrere mig for ikke at hoste. Bollen er tør og porøs som en tvebakke og uden den mindste smag. Men hvad så med det lækre pizzafyld, tænker du? Det er næsten imponerende at man kan få så lidt smag ud af en ingrediensliste der bl.a. tæller:

  • 19% flåede tomater
  • 2 slags ost
  • 6,1% pepperoni-salami
  • 5% kogt skinke
  • 4% champignon
  • Hvidløg
  • Peber
  • Paprika
  • Løgpulver
  • Hvidløgspulver
  • Røgaroma
  • Rapsolie
  • Olivenolie
  • Palmefedt
  • Karamel
  • Og evt. spor af æg…

 

DrOetker Pizzaburger (3)

 

En smule pepperoni kombineret med en snært af bittert løg og en hul tomatsmag er hvad jeg kan vride ud af den. Jeg er på den vildeste tidsrejse, som tager mig tilbage til søndage i selskab med tømmermænd og de aller billigste frysepizzaer under min studietid.

 

Amerikanerne ville være skuffede. Italienerne ville være skuffede. Gastromand er skuffede!  

 

Pizzaburgeren er simpelthen fornærmende ringe. En burgerbolle skal være blød og sød, en pizzabund sprød, men med bid. I stedet for at tage det bedste fra to verdener, har tyskerne skabt en mutant, hvor navnet er det eneste der giver associationer til såvel burger som pizza. Amerikanerne ville være skuffede. Italienerne ville være skuffede. Gastromand er skuffede! Idag skal jeg have den ribeye.

Køb Gastromand-kogebogen og lav noget ordentlig junkfood

Forslag til hvad jeg skal stille op med eksemplar nr. 2 modtages med kyshånd…

Stik os en kommentar

Comments

  1. Kirsten

    Det kunne være interessant for mig, hvis Dr. Öetker lavede et produkt kun til kvinder. Altså ikke fordi jeg ville købe det! Men for at se, om kvinder ville modtage reklamen ligeså afslappede, som mændende tilsyneladende gør. Det er jo ikke just fordi, at den fremstiller det mandlige køn som charmerende;)
    Er ikke kreativt anlagt, så mit bedste bud er noget a la “Hestepølsen – for kvinden, som heller vil æde den, end ride den”….;)

    Tak for informative og sjove madanmeldelser:)

  2. Dennis

    Er der ikke en Dr. Öetker tilfredshedsgaranti ? I så fald ville løsningen da være, at returnere skidtet til butikken, hvor den er købt, få dine penge tilbage, samt aflevere en seddel med linket til testen som er foretaget.

  3. gitte

    SÅ SANDT SOM DET ER SKREVET ‼️‼️
    Vil ikke engang give det ædelse til min hund, shit det var smagløst og hult , så hellere en af de billige frysepizza der er i det mindste lidt smag og man ved hvad det er ‼️

  4. Liselotte

    Jeg har også prøvet dem. Den ene var optøet før den kom i ovnen, den anden direkte fra frost. Den første var klart den bedste. Prøv det. Lover ikk den er bedre end alle andre købepizzaer, men det er okay som nem hurtig mad.

  5. Camilla

    Den er vel ikke engang værd at give til en hjemløs? Det vil ikke blive anset for hjælp til et måltid men hån mod personen!
    Ud med den og lav en selv :)

  6. Kunne i ikke have lyst til at prøve mit forslag af Web master.

  7. Frank Østergaard

    Har selv været fristet til at prøve pizzaburgeren for helt ærligt – ideen er sgu fremragende!! Hvem har ikke lyst til at kombinere de bedste ting fra en burger og en pizza. Jeg frygtede dog, dr. Oetkers version ville være en slem oplevelse og det har du lige bekræftet.
    Jeg håber at Gastromand vil tage udfordringen op, og lave en spiselig version af pizza brugeren – sæt i gang

  8. Jeg syntes helt bestemt at den sidste skal bruges til at teste hvad der skal til for at pifte den op til at blive lige så lækker som det lyder til i reklamen. Hvilke ingredienser skal der tilføjes og hvordan skal den tilberedes for at blive helt perfekt.

  9. Sanne Davidsen

    Var også fristet til at prøve mutanten, men opgav da jeg læste bagsiden af æsken og besluttede mig for at prøve at lave min egen version… et rimelig godt resultat, når jeg selv skal sige det :-)Det kan sagtens lade sig gøre – uden fare for at føle sig som den tilsandede kirke i munden og med en væsenlig større velsmag og fylde end den “rigtige”…. skal prøve med andre ting end pebberoni, skinke og champ.
    Til alle Jer der skriver at alle andre skal prøve at lave en hjemmelavet, kan jeg kun sige: “SÆT IGANG”

    • dr.oetker

      lad vær med at skrive en roma

  10. Thomas Hansen

    Den sidste tilbereder du ved lidt lavere varme og efter at have klappet den sammen lader du den hvile et par minutter, for så sker magien og bollen er ikke længere en tvebakke ;)

    • Magi ligefrem? Begynder den også at smage af noget?

      • Thomas Hansen

        Jeg påpeger blot at et af kritikpunkterne rent faktisk løses ret nemt, nemlig ved ikke at spise den direkte fra ovnen.

        Magi er måske et stærkt ord, men har svært ved at se hvordan det skulle have noget med smag at gøre.

        Prøv at købe en omgang mere og se om kritikpunktet omkring en tvebakke tør bolle ikke forsvinder ved lige at vente lidt.

        Kommer det til at smage helt fantastisk? Nej.
        Kommer det til at smage af omtrent lige så meget som så mange andre frysepizzaer? Ja og det er vel hvad der er vigtigt i denne sammenhæng er det ikke?

  11. Mange tak for indsatsen. Så slipper vi andre. Mit indtryk efter at have set reklamen var at det er nok ca. som din beskrivelse, men det er meget godt at få bekræftet…

  12. David

    Kære gastromænd

    Hatten af for at I tør sætte helbredet på spil i missionen på at oplyse om færdigvarer.

    Jeg holder mig til mantraet:
    Hvis du har set en reklame for det på fjernsyn, så skal du ikke spise det!

    Tak for et fedt koncept – glæder mig til at læse flere oplevelser :-)

    • Det er sgu egentlig en meget go’ fingerregel David! :)

  13. Marianne

    Synes det er al ære værd at sætte livet på spil for fællesskabet, men der må være grænser for galskaben..!! DESTRUER!! Der er ikke andre muligheder!

    • Nogen skal jo gøre det i fællesskabets bedste:D

    • dr.oetker

      du skal Destueres

  14. Mathias

    Smid en omgang bearnaisesauce i/over. Så er den næsten reddet.

    • Vi er enige om at en hjemmelavet bearnaise sauce kan redde det meste, men jeg tror ikke det var nok i dette tilfælde Mathias:)

    • dr.oetker

      der skal ikke den klamme sauce i undtagen hvis det er fra dr.oetker så er du en rigtig mand.
      det behøver ikke reddes han har sikkert købt en rip off

  15. Ja jeg ser også i laver en version
    Tænker måske en luksus mc muffin for nu at holde os i færdigvarer genren.
    Tænker en brioche bolle med pocheret Æg,revet trøffel,panchetta og smurt med en skovsyre mayo…..
    Var det en ide gastromand.
    PS tak for en fed side

  16. Lasse

    Du burde – med udgangspunkt i mutantens ingrediensliste prøve om det overhovedet er muligt at lave en velsmagende pizzaburger fra bunden af. Jeg tvivler faktisk på det! Netop problemet med burgerbolle- vs pizzabundkonsistens bliver svært!

    • Jeg like’r denne idé. Sæt igang, Gastromand :-)

      • dr. oetker

        jeg syntes at du skal dislike hvis man kan det man kan se du ikke er en rigtig mand

  17. Carsten

    Det er vel oplagt. Den sidste skal bare ud og så laver i selv en gastromand version af pizzaburgeren. Se det kunne være interessant.

  18. Henrik Thomas-Poulsen

    Den kan vel bruges til at tænde bål med :D Hvad koster sådan en omgang i Danmark?? Det er vel billigere at lave sin egen udgave.

    • dr.oetker

      jeg syntes ikke at du skal brænde den, put den ind i ovnen i 10 minutter for en velsmagende burger med pizza smag. prøv den nye hotdog version hvis du er til det.
      pizzaburgern koster kun 20kr. her i danmark ligesom mcd bare en omgang mande mad der hjemme.

  19. Kenneth

    Først en tak for anmeldelsen og dit mod på at prøve mutanten. Når det er skrevet så en udfordring mht den sidste pizzaburger, nemlig at gøre den velsmagende eller i det mindste mere velsmagende.

Submit a Comment