Thanksgiving Special: Bourbon Pecan Pie
Det er snart Thanksgiving i USA. En højtid, som vi ikke fejrer i Danmark. På Gastromand havde vi dog sidste år fejret det ved at lave et indlæg inspireret af “Friends” hvor Ross mister sin elskede sandwich med den hemmelig ingrediens “The Moistmaker” – Moist var også det korrekte ord for den Pecan Pie vi lavede i sidste uge!
Thanksgiving er en høstfest, der fejres primært i USA og Canada. Thanksgiving var oprindeligt tilknyttet kristendommen, men er i dag helligdag, hvor man almindeligvis er sammen med familie og venner uanset religion. Den første thanksgiving fandt sted i 1621 omkring den tid, hvor de første europæere kom til Amerika, og de indfødte indianerne hjalp dem med at skaffe føde.
I USA fejres helligdagen den fjerde torsdag i november. I Canada, hvor høsten almindeligvis slutter tidligere på året, fejres helligdagen den anden mandag i oktober. Så hvis du har undret dig over, at der faktisk er Thanksgiving to gange på et år, så er dette årsagen.
Udover at det snart er Thanksgiving så have jeg også en opgave med at teste AEG’s nye Steamovn fra deres Mastery Range Serie, som jeg må sige at være ret imponeret af,. Du kan se hele resultatet af testen her.
Læs også Weekend Test af AEG’s SteamPro
Ingredienser
Mørdej
- 300 gram mel
- 200 gram kold smør
- 100 gram sukker
- 1 æg
Pecan Stuffing
- 4 spsk smør
- 200 gram brun farin
- 150 gram sirup
- 350 gram pecan nødder
- ½ tsk røget salt
- ½ dl bourbon - og en til dig selv...
Sådan gør du
Mørdej
- Bland mel og sukker og smuldr smøret i, som skal være koldt.
- Herefter samlet du massen med et æg.
- Der skal arbejdes en del med det.
- Rul det ud og læg det i en passende form
Pecan Stuffing
- Varm nødderne på 125 grader i 30 min.
- Imens varmer du smør, brun farin, sirup, salt og bourbon langsomt op til det er en ensartet masse.
- Når nødderne er kølet af, så hakker du halvdelen groft og lader resten være hele.
- Tilsæt det i massen.
- Hæld nu massen i formen og bag det ved 180 grader i 30 min.
- Server med vaniljeis til og en ekstra bourbon!
Happy Thanksgiving og velbekomme! Tak til det amerikanske folk og Serious Eats for inspiration!
Stik os en kommentar
Submit a Comment