Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

One Comment

The Samuel er åben: Hellerup har kurs mod stjernerne!

The Samuel er åben: Hellerup har kurs mod stjernerne!

SÅ ER DER ÅBENT… IGEN… Nyåbnede The Samuel sætter barren højt – ambitionerne er tårnhøje, og det er kun et spørgsmål om tid før Hellerup får sine første Michelin-stjerner!

Så er scenen ligesom sat, ik?!

Lad os lige starte med at anerkende det mod, det kræver at åbne en ny gourmetrestaurant med alt hver dertil hører, alt imens Mor Mettes Corona-restriktioner blæste derudaf – og allerede har krævet en lang række ofre i gourmet-branchen. Ikke desto mindre åbnede Jonathan Berntsen (ja ham fra hedengangne Clou…) The Samuel tilbage i november 2020, hvor vi nåede at komme forbi – ja, inden alle restauranterne kort tid efter blev tvangslukket igen…

Det var en sorgens dag for mange, da Jonathan Berntsen & Co sidste år drejede nøglen om på Clou. Heldigvis skulle der ikke gå længe før Jonathan var i gang igen. Denne gang liiiidt længere nordpå – nærmere betegnet et stykke opad Strandvejen, idet det gastronomiske ørkenland Hellerup.

Er du, modsat gastromændene, hjemmevant i 2900 Happiness vil du formentlig kende den gamle Apotekervilla. Hvis ikke, ja så snakker vi få skridt fra Hellerup S-togstation.

Vi indlogerede os på det (tidligere?) fashionable Park Hotel Hellerup, snuppede en drink i baren på Rosé Rosé og begav os, fulde (af forventning), mod Apotekervillaen kl 17:00 – Corona kom jo kl. 22:00, som I nok husker.

Vi ankom i den gamle Apotekervilla og kunne ikke undgå at spotte det store osteskab, ej heller det åbne køkken med den enorme stenovn. Jonathan gav de sidste instrukser i køkkenet imens vi blev ført op ad trappen til 1. salen. Af med mundbind. Klar, parat, start!

Vi startede naturligvis med en sand perlerække af snacks. Her krydsede vores vej Østers i passion, det altid lidt angstprovokerende Søpindsvin, Ibérico sortfodsskinke, og sidst men absolut ikke mindst en norsk hånddykket kammusling med caviaaaar. Søpindsvin kan altid dele vandene en smule, men ellers særdeles velsmagende snack over hele linjen. Det hele blev skyllet ned med rigeligt Jaquesson 743 – så er vi ligesom igang vinmæssigt.

Første reelle ret var hummer i tyndt lag, dækket af havets salat, urter og fine blomster. En meget sart ret, som stillede store krav til smagsløgene.

Raviolo med rosmarin, pighvar-bisque og modnet kaviar. Her ville man normalvis forvente at bisquen ville blive hældt over ved bordet og toppet med caviar. Men det viser sig, at bisquen og caviar er fyldet i ravioloen. Det giver den frække effekt, at når raviloloen brydes, bløder den bisque og caviar – lækker lækker detalje! Det smagte vanvittigt. Du tænker måske, hvordan får man pakket en raviolo med flydende bisque? Det handler i al sin “enkelthed” om at køle bisquen ned, så den bliver fast, og derefter genopvarme den sammen men ravioloen – lyder nemt ik?

Vidste du i øvrigt at Mersault kan kurere Corona? Det påstod vores yderst kompetente sommerlier i hvert fald – og hun må jo vide det…

Tredje ret et rigtigt nok gættet, chipirones en su tinta, altså Blæksprutte i blæk – og det er vist ikke til at tage fejl af i retten her, Sort med sort på og kraftig smag af blæksprutte – på den gode måde!

Dagens fjerde ret og nok den mest overraskende; stegt (bæredygtig) foie gras med lemon sorbet. Den stegte varme foie gras bliver serveret og toppes ved bordet med kold is – og man når lige at tænke “nu rabler det for manden”. Men det fungere i den grad. Når den første mundfuld rammer tungen, mærker du kort det varme og det kolde element, men på ingen tid flyder den varme, topmøre og salte foie gras sammen med den syrlige is til en skøn symbiose. En decideret smagsbombe, der, hvis den ikke allerede har været eller er nomineret til Årets ret, bør være en oplagt kandidat!

Morkler er jo bare en kongespise – og en dejlig dyr svamp. Men hvorfor så ikke lade den stå alene, og være og bære retten i sig sig selv – disket akkompagneret af en fræk og fedmefuld bouillon på kalv.

Når du ankommer til restauranten, bliver du mødt med et ekstravagant osteskab, og du bliver klar over at ost står højt på menuen. Osteretten, eller ostesmagningen – må vi næste hellere kalde det – bestod af intet mindre end 8 forskellige oste. Det skal bare prøves!

Herfra gik det ned ad bakke – heldigvis kun for billedkvaliteten! Men desserterne mere end levere op til den resterende del af menuen – så har vi ikke sagt for meget.

Niveauet er højt – meget højt. Retterne sidder over en bred kam lige i skabet med nogle decidere klassiker imellem. Hertil kommer en vinmenu på uhørt højt niveau.

Lad os da lige dvæle lidt ved vinene. Det bliver ikke gået på kompromis, og det udmønter sig i at menu og vinmenu er stort set samme pris. Men så kan du altså også se frem til, hvad vi godt tør kalde et seriøst bud på Danmarks bedste vinmenu.

Tror du vi overdriver. Bedøm selv. I skrivende stund ser vinmenuen ud som følger:

The Samuel er åbnet idag d. 5. maj og du finder The Samuel lige her:

Som du nok kan fornemme, kan vi ikke få armene ned over Jonathans The Samuel.

Stik os en kommentar

Comments

  1. Jenny

    Jeg bor i slingre afstand fra Hellerup statuon, og har længe glædet mig til åbningen

Submit a Comment