Kender du det med at rejse og blive inspireret til at lave nye retter? I mit barndomshjem var det ofte det græske køkken, som lod mine forældre inspirere efter charterferier i bedste 80’er stil…

Tilbage til paella – hvis du vi have retten med kylling og krydret pølse skal du længere ind i landet og væk fra kysterne, og selv om det er fristende at smide en god krydret spansk pølse i, så holder vi os til seafood – næsten da!

Retten er vildt lækker og minder en kende om risotto – i hvert fald har det lignende ingredienser. For at være sikker på, at jeg havde styr på retten og alle tricksene havde jeg spurgt min bedre halvdel til råds, som har spanske forældre og tydeligt husker hvordan hendes gamle farmor lavede den bedste paella når familien var samlet ved særlige lejligheder. Hemmeligheden er, at retten skal være færdig på det perfekte tidspunkt således at risene ikke er underkogte og heller ikke udkogte – samtidig må retten ikke være for tør men heller ikke for flydende! Forvirret? Dont worry! Nu, ved jeg godt at min bedre halvdels gamle farmor roterer i graven når jeg sammenligner det med risotto, men det gør altså det hele lidt nemmere for forståelsen, i hvert fald min egen.

Jeg husker tydeligt, at min mor og far pludselig stegte tomater på panden i olivenolie og balsamico som for mig forekom meget underligt? Det var charterferierne til Kreta og Rhodos, som havde givet dem denne ide. I dag forstår jeg det langt bedre og synes det er fantastisk. Det udvider horisonten og giver os mulighed for at lave maden anderledes.

Senest har jeg besøgt Bilbao og San Sebastian, hvor den stod på lokale pintxos, sherry og gourmet fra deres mange lokale barer og michelin-stjernede restauranter. Selv gik jeg meget målrettet efter en god omgang paella, som jeg først for nylig har forstået faktisk ikke hedder ”pa-el-ja” som jeg altid har troet – men ”pa-e-ja” og slet ikke noget med at udtale ”l’ern” så bliver forvirringen bare total.

San Sebastian ligger tæt på havet, så jeg gik efter en omgang med seafood og fandt det heldigvis også efter noget tids søgen. Det undrer mig faktisk at det var så svært at finde, for hvert gadehjørne burde da have denne lokale ret stående klar? Sådan var det ikke – nogle få restauranter havde det med fisk og skaldyr ellers var det pintxos som egentlig er tapas, der står fremme i baren. Du beder om en tallerken som du fylder efter ønske og afregner – typisk koster en 7-8 pintxos og to lokale øl 8-10 euro, så alle kan være med!

Lidt forklaring omkring den krydrede pølse og skinken er vist på sin plads. Da jeg vidste jeg skulle bruge godt med skaldyr skrev jeg til en bekendt vi har i Torvehallerne som er tilknyttet fiskebutikken “Hav“. Jeg forklarede om min opgave, hvorefter der ikke var langt fra tanke til handling. Nogle dage efter havde jeg hentet samtlige skaldyr og en hel dansk blæksprutte, som de var så flinke lige at rense og klargøre for mig. Tanken om at stå med blæk i hele køkkenet var ikke just tiltalende.

Men når man nu er i Torvehallerne, så er det jo oplagt lige at lægge vejen fordi Tapa Del Toro, hvor en af de ansatte faktisk paella hver eneste uge, så jeg tænkte at det nok ikke ville skade at få et par fif fra ham.

Imens vi går ned efter vinen spørger medarbejderen fra Tapa Del Toro om jeg ikke lige vil have lidt sortfodsskinke og chorizo med og det siger man vel ikke nej til? Så der blev lavet lidt hapsere med tilhørende pølse. Det krydrede fedt, som er tilbage efter stegningen blev naturligvis også brugt.

Retten blev vildt lækker, men jeg vil godt erkende, at jeg skal lave den mange gange før jeg blev tilnærmelsesvis ekspert. Det vanskelige er koordinering er det at skaldyrene ikke skal have lige lang tid – videre skal du faktisk brænde retten lidt på for at få den crush du ser lidt længere oppe og det er svært. Jeg fik delvis anerkendelse af min bedre halvdel – nok mest for forsøget – men det stopper ikke en Gastromand for at prøve igen!

¡Buen provecho!

Stik os en kommentar