Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

12 Comments

Hjemmelavet Spareribs, pestokartoffelsalat og Ceasar

Hjemmelavet Spareribs, pestokartoffelsalat og Ceasar

Jeps, grillsæsonnen er for alvor skudt i gang, og jo jeg ved skam godt, at fanatikere griller året rundt, men i min verden er grillvejr altså sommervejr. Gris er fabelagtigt godt på en grill, men det kræver lidt omhu og lidt arbejde. Spareribs er ingen undtagelse, her er det vigtigt, at skaffe nogle gode ben. Kamben er et godt udgangspunkt som du kan få hos din slagter. Der må naturligvis gerne være godt med kød på benene. Der beregnes ca. 750 g. pr. mand, men nogle af Gastromands granvoksne mænd kan formentlig godt konsumere et helt kg…

Dagen før laves marinaden:

Ingredienser

2 store løg
2 fed hvidløg
3 dl vand
4 dl ketchup (Heinz ofcourse)
4 spsk. citronsaft
4 spsk. vineddike
4 spsk. Worcestershire sauce
4 spsk. brun farin (med top)
2 tsk. Dijon sennep
1/2 tsk. peber
1/2 tsk. paprika
1/4 tsk. cayenne peber
8-10 squiz tabasco

Hak løg og hvidløg fint og brun det i olien for god varme. Når de er faldet lidt sammen og tager farve tilsættes de resterende ingredienser, start med de flydende. Rør det nu godt sammen og sku ned til middelsvag varme, og lad det simre i ca. 30 minutter.

Imens er det tid til at se på benene. Fjern den hinde, som sidder på bagsiden, det er meget vigtigt, og bliver ofte “glemt” på de færdigkøbte industriprodukter. Læg benene i et stort ildfast fad eller lignende. Hæld nu den varme marinade over og luk tæt til med film. Sæt benene på køl, gerne natten over, men minimum 6 timer.

Grillen klargøres til indirekte varme ved ca. 150 grader, hvis du har lidt flis til rygning, så smid det på. Det skal have ca. 2½ time, så skulle de være godt møre. Hvis du er lidt af en grillmand, så finder du en forstøver og blander 2 dl. æblejuice og 1 dl. æbleeddike og sprøjter dine ben hver 20. minut. Ifølge grillguru.dk skulle det give lidt ekstra pift, jeg fik det desværre ikke med.

Hvis man får travlt på dagen kan man sagtens lave pestoen til kartoffelsalaten dagen før også:

Ingredienser

Kartofler (nye ville være godt nu, da det ser sommer J)
20 g pinjekerner
10 g soltørrede tomater
10 stk. cherry tomater
60 g revet, frisk parmesanost
2 fed hvidløg (eller efter smag)
1 helt bundt frisk basilikum
1 spsk. sød chilisauce
5 forårsløg
1-1½ dl god olivenolie
salt, friskkværnet peber

Start med at sætte kartofler over i rigeligt saltet vand, evt. lidt koriander frø og et kvist timian, kog dem i 8 minutter (ja du læste rigtigt), sluk for den og lad dem trække resten af tiden. Det giver den perfekte kogte kartoffel (Ifølge Thomas Herman fra Nimb).

Steg pinjekerne i en lille kasserolle for svag varme, til de tager farve, pas på de ikke brænder på! Brug ikke olie eller fedtstof, de indeholder rigeligt! Det fremhæver smagen. Nu kommer den lette løsning, hvis du har en blender så smid hele molevitten deri, men kun halvdelen af olien. Blend nu stille og roligt, hvor du giver blender nogle små tryk, på min hedder det ”Pulse”, så kan man blende det hele hvor man beholder struktur, lidt som hvis man grovhakker det i hånden. Jeg synes resultatet bliver lidt så godt. Tilsæt det sidste olien. Konsistensen skal ikke være flydende, men rustik og halvfast. Lad det gerne trække ca. 1 time på køl, men det kan undlades.

Når kartoflerne er kølet af, skæres de om nødvendigt i mundrette stykker og pestoen vendes deri.

Jeg lavede en hurtig Ceasars salat uden brød og kylling som tilbehør:

Ingredienser

Skalotteløg
Hjertesalat/iceberg
2 dl neutral olie
2 fed hvidløg
2 past. æggeblommer
2-3 ansjosfileter i olie
1 spsk sherryvinaigre
Et stænk Worchester sauce
2 spsk revet parmesan
Salt
Peber

Kom alt undtagen olien i en blender og kør. Tilsæt olien lidt efter lidt. Hvis dressingen bliver for tyk kan den fortyndes med lidt vand. Smag til med salt og peber. Skær salaten i mundrette stykker og snit skalotteløg i fine, tynde ringe, hæl dressing over.

Masser af smag og go’ kvalitet!

Tak til www.grillguru.dk og newyorkerbyheart.blogspot.com for inspiration.

/Velbekomme og go’ grillning!

Stik os en kommentar

Comments

  1. MIkkelsen

    Ser fantastisk ud – enkelt opklarende spørgsmpål:

    “Kog dem i 8 minutter (ja du læste rigtigt), sluk for den og lad dem trække resten af tiden”

    Skal vandet hældes fra efter 8 mninutter og hvad er ‘resten’ af tiden?

    • Vandet skal forblive Mikkelsen – tak for rosen – lidt en gammel opskrift du er faldet over!

  2. Wagner

    Vi elsker også den der Marinade..
    Vi bruger den blandt andet også til Kylling i kyllingeburger. MUMS..

    Jeg har dog et spørgsmål.
    Hvis man laver en ordenlig spandfuld marinade fordi man skal bruge den over flere dage, hvor længe kan den så holde sig?
    Og hvis den kan holde sig, skal den så stå på køl eller i frys?

    • Hej Wagner – nu er jeg jo på ingen måder pivet med at smide ting i fryseren, så der vil jeg sige at den kan ligge længe, men mit bud ville være, at den efter 2-3 måneder måske vil miste sin smag – på køl skal du dække den af et lille lag olivenolie eller andet, og så sørge for, at glasset “over” olien er helt rent – eller vil det mugne. Men så burde den sagtens kunne holde sig et par uger!

  3. xKRAELx.

    Jeg kaster mig over denne imorgen. Det bliver min første opskrift herfra siden af.

    Kamben var ikke til at opdrive, men min egen slagter lavede en flot udskæring af enkelt ribben i stedet. Tror også det gør det lettere at marinere i sidste ende, men nu må vi se.

    • Velkommen til da! Uha, det er et gammelt men virkelig godt indlæg du har fundet! Og ja de kan være svære at finde, men din fremgangsmåde lyder nu helt fin med ribben. Du må meget gerne smide en kommentar om hvordan det er gået!

      • xKRAELx.

        Så er weekendens orgie overstået. Det var et supermåltid med nogle af de bedste ben, jeg nogensinde har fået lavet. Jeg lavede marinaden allerede fredag midt på eftermiddagen og lod benene marinere i mere end 24 timer.

        Pestoen lavede jeg samtidig og den stod ligeså lang tid i køleskabet for at trække. Jeg lavede en ordentlig bummert med blenderen, desværre – Jeg skulle selvfølgelig have brugt en stavblender i stedet for en almindelig bordblender (Jeg har en af de blendere, der nupper et spædbarn, hvis den kommer for tæt på).

        Jeg kunne ikke finde en rist til at skabe indirekte varme, men jeg brugte 2 engangsfoliefade med bunden i vejret, hvor jeg havde prikket en hulens masse huller i. Til næste gang skal jeg have købt mig en ny grillrist. Det betød at nogle af benene blev lidt sorte, fordi marinaden ikke rigtigt kunne løbe ordentligt væk fra benene og de derfor karameliserede og blev lidt sorte.

        Alt i alt et supermåltid, hvor der var rester til om søndagen :)

      • Det lyder som jo et regulært fest måltid! Men hvorfor var det et problem men din normale blender? Jeg har selv begge dele og bruger nu primært min Bamix, men så vidt jeg husker så lavede jeg ovenstående på en “almindelig” blender – det er heldigt, at vi stadigvæk har noget sommer tilbage, jeg skal helt sikkert have lavet en omgang “ribs” igen!

  4. Anne Lind

    Den mængde marinade der er i opskriften – hvor mange kilo ribben er den til??!!!

    Mvh. Anne

  5. Hej Klaus… Ja en smule, så skulle det i hvert fald være meget meget gode ben :-) Godt set, den er rettet nu. Jeg brugte jo forresten dele af dit forslag med cola i marinade til grill-kylling i weekenden, det blev faktisk overraskende godt. Tak for det og velbekomme!

  6. Lyder lækkert – lidt omstændigt og planlægningskrævende – men helt sikkert lækkert.
    Lyder dog lidt dyrt med kamben for 750 kr. pr. mand ;-)

Submit a Comment