Opskriften på perfekte, smørmøre og fedtede spareribs
Gastromands pulled pork opskrift kom så og sejrede og er blevet læst mere end 1 mio. gange – ja der findes vel ikke længere en café i Danevang, der ikke serverer sin egen mishandlede udgave af pulled pork burgeren!
Porchettaen har længe lignet afløseren, men nu bliver den overhalet indenom – Gastromand forudser: Spareribs-epidemi!
Præcis som det var tilfældet med pulled pork burgeren, skulle der en dag eller to i sommerhus til for at vi kastede os over den ædle spareribs-kunst – og hvilken kunst det er – og hvilket smukt resultatet det blev!
Nettet blev afsøgt, men det var blogkammeraterne fra Grillkokkerier og Madfar, der leverede de afgørende tips og tricks – tak!
I overordnede træk blev processen som følger:
- Fjern hinde på bagsiden
- “Tryk blod ud”
- Dryrub natten over
- 1 time med røg
- 2 timer uden røg
- Spray med æblejuice og pak i sølvpapir med smør
- 1 kvarter med glace til sidst
Præcis som med pulled pork er det ikke særlig svært, det tager bare lidt tid – og du kan jo lige nå det, nu da sommeren nægter at overgive sig til efteråret! :)
If you boil your ribs, the terrorists win!
– Anders K
Det er i øvrigt religion om du bruger den ene, anden eller tredje slags ben, men prøv dig frem og smid meget gerne en kommentar med resutatet.
Omskrevet til opskriftform ser det således ud:
Ingredienser
- 2 rækker kamben
- 1 portion <a href="http://gastromand.dk/opskrift-pulled-pork-temperatur-grill/" data-mce-href="http://gastromand.dk/opskrift-pulled-pork-temperatur-grill/">rub</a>
- 100 g smør
- 1 dl æblejuice - evt. blandet med lidt æbleeddike
- 2 dl af din favorit-barbecuesauce
Sådan gør du
Forberedelse
- Start med at fjerne hinden på bagsiden af benene - det gøres nemmest ved at skære et hjørne af hinden fri med en spids kniv og flå hinden af vha. noget køkkenrulle
- Tryk blodet ud på bagsiden af benene og tør af
- Smør benene ind i rigeligt rub
- Dæk til med film og lad hvile natten over i køleskab
Klargøring af grill
- Ca. 4 timer før servering tages benene ud af køleskabet og der tændes op i grillen med ca. 1/2 grillstarter
- Placer kullene, så grillen er klar til indirekte stegning
- Hæld noget røgtræ udover kullene
Tilberedning
- Placer ribsene direkte på risten i midten af grillen
- Grill i en times tid under låg - tilføj evt. ekstra røgtræ undervejs
- Grill herefter 2 timer under låg uden røg
- Spray (eller pensl) evt. med æblejuice undervejs
- Tag ribsene af grillen
- Pak hver række i sølvpapir sammen med et par klatter smør indtil 15 før servering
- min før servering tages ribsene ud af staniolen
- Smør med rigeligt barbecuesauce på begge sider
- Grill i ca. 15 min.
- Ønsker du dine ribs klistrede, så smør med ekstra barbecuesauce 5 min. før tid
Noter
Du serverer selvfølgelig ribs’ene sammen med verdens bedste coleslaw
Velbekomme! Du skal naturligvis være velkommen til at hjælpe spareribs-epidemien på vej ved at dele opskriften på facebook mm. :)
Stik os en kommentar-
Kan vi få nogle ca temperaturer?
-
Vi lavede ribsteaks med denne opskrift til en hyggelig aften med gode venner.. Det var en kæmpe succes. Dog fik de slet ikke så lang tid i weberkuglegrillen. Jeg brugte Jensen barbecue marinade til sidst.
Ordene omkring bordet var er der flere tilbage, de er godt nok lækre. Uhmm man kan slet ikke stoppe med at spise dem. -
Ved godt det nok er blasfemisk, men rub’en er en tand for stærk til mig, hvad er jeres forslag? Har hidtil kun prøvet den med pulled pork. Jeg tænkte at undlade cayenne peber og kun bruge halvdelen af chillien.
Kommentarer