Biksemad – med spejlæg og bearnaisesauce!
Den udødelige danske klassiker biksemad fortjener en æresplads på Gastromand. Faktisk er det pinligt, at vi aldrig, i de 7 år vi har eksisteret, har lavet denne ret? Derfor har vi nu valgt at lave en “Royal” udgave af den – det er da det mindste vi kan gøre.
Den minder mig mest af alt om min barndom, hvor min far lavede det som en af min absolut favoritretter. Vi fik den både som “restemad” eller “bonus-mad” om man vil, men vi fik den også også helt almindeligt, hvor min far lavede den uden rester.
Ellers var det typisk dagen efter weekenden hvor den havde stået på fx flæske eller skinkesteg, hvor der så var rester tilbage. Kødet blev stegt på panden i gode mængder margarine (det brugte man altså dengang) sammen med brasede kartofler. Dertil fik vi spejlæg og godt med ketchup. Jeg elskede det og selv om, at det vist ikke helt var min Mors favoritspise, så fik vi det ret tit.
I denne udgave har vi valgt at lave en lidt bedre version, hvor vi har valgt et godt stykke økologisk svinemørbrad, æg fra en lokal landmand, gode økologiske kartofler og naturligvis en lille bearnaise. Hele delen om bearnaise aner jeg faktisk ikke helt hvordan er opstået, så hvis du kender historien bag denne, så sig endelig til. Jeg kan kun berette, at bearnaise ikke var en del af serveringen i min barndom.
Ingredienser
Biksemad
- 600 gram svine mørbrad
- 600 gram kartofler
- 2 store løg
- Salt/peber
- Masser af smør til stegning
- Ketchup Heinz that is - nej det er ikke til diskussion - hvis du laver selv så cool!
- Brown Sauce/HP Sauce
- 2 æg
Bearnaise
- Se link længere nede i opskriften
Sådan gør du
Biksemad
- Kog kartofler 10 minutter og lad dem træffe i 10 minutter til de er møre men ikke udkogte.
- Lad dem køle af. Imens afpudser du din mørbrad.
- Varm nu en pande op med en gode skefuld smør.
- Lad smørret bruse af og skru ned for varmen.
- Skær kartoflerne i mundrette bidder og læg dem på panden.
- Efter ca. 10 minutter skal køddet på, som du skærer ud imens.
- Læg køddet på og steg det i ca. 10 minutter
- Skær løgget i skiver og halver dem.
- Varm endnu en pande op med smør og streg løgene til det er bløde og lækre.
- Nu samler du det hele i sammen pande og lader det stege fædigt.
- Imens spejler du æggene på panden - du skal ikke vende det - det skal ikke spejles på begge sider!
- Smag til med salt og peber.
- Server ketchup og HP Sovs.
Bearnaise
- Se link længere nede i opskriften
Der skal naturligvis serveres en øl dertil, og det må gerne være en lager eller en IPA som kan give noget modspil til det fede i denne ret. Nørrebro Bryghus har deres New York Lager, som er et glimrende bud.
Så kommer vi til bearnaisen, som faktisk er lidt sygt at smide på denne ret – men uden den er det bare ikke helt det sammen. Det er som om det lige giver den sidste synd! Nu må du ikke stejle over, at der er essens med på billedet, det er lidt en hyldest til min gamle far som bestemt ikke lavede sin egen essens. Men det gør du naturligvis – også når du følger opskriften på hjemmelavet bearnaise sauce.
Stik os en kommentar-
Hehe, du er meget glad for Heinz kan man da godt se, men ironisk nok, har Heinz de sidste godt 10 år, kommet på 5. pladsen eller længere ned i smags tests :P
Simpelt nok, hvis du vil have en billig Heinz, så køb den billigste Ketchup du kan finde, og så bare tilsæt mere Eddike :P
Heinz lavede jo engang den Ketchup som McDonald’s brugte, indtil der var problemer med deres kontrakter, så samarbejdet gik i stykker, og McDonald’s skulle så selv til at finde på en ny… Forskellen er bare, at ligesom med så mange andre Ketchupper på markedet, så er de fortyndet med Vand, hvor Heinz holder sig fra Vand og smider bare godt med Eddike i, deraf grunden til den høje syrlighed selvfølgelig :)
-
Jeg bruger engelsk sovs istedet for HP og kommer det på når retten er samlet, men stadig er på varmen. Det giver en meget intens smag.Kartoflerne kan jo også være kogte i forvejen. Man skal bare passe på det ikke splatter ud.
-
Besværlig måde at lave biksemad på-
It works… 😉 hvad ville du gøre Danny?
-
-
Min far kom engang hjem og sagde til min mor “For eftertiden skal vi kun have karrybiksemad!” Det havde han fået til frokost hos sin ven, Hugo Jensen, der ejede Hotel Scheelsminde i Aalborg. Jeg har holdt mig til den version lige siden.
Jens Kristoffersen har fuldstændig ret – hver ingrediens skal steges for sig i ikke for meget smør (+ karry, hvis man tør!). Retten bør ikke være så fed, at man bliver ugidelig og skal have sig en lur bagefter …-
Hej Elsebeth – jeg beundrer din lyst til at vride i retten – det må man nemlig gerne – men jeg ville nok ikke helt turde at smide karry på :-)
Hele ideen med retten er jo, at det steges sammen – “biksemad” – men dog holder jeg løg for sig selv – ellers bliver de ikke stegt godt nok… Nu har vi jo lidt svært ved at se at retter kan blive for fede på Gastromand og enhver undskyldning for at tage en lur eftermaden modtages med kyshånd :-)
-
-
Kgl. Biksemad:
Rå skyllede kartofler skåret i 1x1x1cm
Oksemørbrad pudset, skåret i 1x1x1cm
Zitauer løg skåret i 1x1x1cm
Hver ingrediens steges i smør på hver sin pande til de hver især er færdige, hvorefter de blandes i én pande og serveres krydret / tilsmagt med Maldon salt og friskkværnet sort peber.
Evt. spejlæg.
Det er Kgl. Biksemad, og var én af H. K. H. Kong Frederiks livretter, som han fik serveret på Rest. Nordland hvor i øvrigt tyskere ikke havde adgang under 2’nd verdenskrig!!-
Fedt Jens… det vidste jeg faktisk ikke, men skønt med lidt historie ind over retten!
-
-
Hvad med at bruge en stavekontrol?
-
Bare lidt slåfejl Ole – ingen grund til panik – medmindre det var over sukkeret :-)
-
-
Bearnaise er lidt underligt, men der mangler i den grad sukker på kartoflerne. Ingen biksemad uden sukker i min familie.
-
Jeg er der nok ikke helt Kim og forstår det faktisk ikke – for mig mangler der ikke noget sødt – vil du bare give kartoflerne sukker?
-
-
Genialt!!!
Jeg har selv genopdaget biksemaden, fordi det er sgu en fin ret at bruge sine rester i, og som ikke tager en krig at lave for en familiefar på en hverdag..
Bearnaise har jeg rent faktisk også lavet et par gange, selvom det også i mit barndomshjem var ketchup og HP saucen, som stod på bordet (og måske også en flaske “engelsk sauce”, som var lettere at udtale end Worcester Sauce ;o) )
Jeg tror at Bearnaise opstod på “cafe’erne” som en måde at gøre en billig rester-ret til en luksusret, som man kan tillade sig at sælge.
I forsvaret har det også været en yndet ret til soldaterne i CAF, og det smager sgu fremragende i en skydelejr, også selvom B-SOVSEN i det tilfælde selvfølgelig ikke har meget at gøre med den ægte sauce.
På det sidste har jeg dog droppet bearnaise saucen derhjemme, fordi retten er rigeligt fed, og selv når der var bearnaise, så kunne vi ikke lade være med at komme HP på tallerkenen, og dermed var Bearnaisen sgu ren dyrket frås, som nok ikke hører til i hverdagen.
-
Haha – tak Nikolaj!
Vi havde også “Engelsk Sauce” som jeg havde et noget anstrengt forhold til – Ketchup var vejen frem! Forstår sagtens du har droppet Bearnaisen (også selv om det skærer i mit hjerte) retten er tung nok i forvejen. Nu ser jeg tilfældigvis en Bearnaise Love som insisterer at det bliver lavet – så jeg er lidt “tvunget” – det er i hvert fald min undskyldning :-)
Nu må lige forklare “CAF” går ud fra det er forkortelse for noget “Cafe” eller henvisning til menu ikke? Jeg var i Flyvevåbnet og husker ikke vi brugte denne forkortelse?
-
Cafeteria :o)
-
Roger Roger :-)
-
-
Comments