Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 31. oktober 2024

Scroll to top

Top

12 kommentarer

TechnIQ: Har Scanpan lavet den ultimative slip-let-pande?

Scanpan TechnIQ stegepande
Webmasteren

Vi elsker gadgets på Gastromand og når muligheden byder sig testkører vi gerne nyt gear! Når afsenderen samtidig er kendt for at lave kvalitetsprodukter igennem årtier

Disclaimer: Jeg er kæmpe fan af Scanpan og har været det siden jeg fik min første Scanpan Classic pande, da jeg flyttede hjemmefra for efterhånden mange år siden. Så er du ligesom advaret. Inden du. Forhåbentligt. Læser videre.

Scanpan har en lang række produkter på hylderne, men, hvis du spørger mig, er det særligt indenfor stegepander de skiller sig ud fra mængden! Og nu er der en ny serie på markedet.

TechnIQ er køkkenudstyr designet efter professionelle kokkes præferencer.
Til madentusiaster og hjemmekokke.

– Scanpan

Det lyder umiddelbart som noget vi har hørt før, men det skal jo ikke lide Scanpan til last.

scanpan TechnIQ

Scanpan TechnIQ i fuld galop | Foto: Scanpan

Scanpan TechnIQ Serien består, foruden et par voksne gryder, af:

  • Giant Sauterpande – med streg under Giant!
  • Bistro Sauteuse med høje, rundede sider
  • Square Bradepander til både ovn og kogeplade
  • Stegepander med lave, vinklede sider
  • Windsor Kasserolle med høje, skrå sider og en stor overflade

Lets take these babies for a spin!

Men først en kort historietime:

Made in Denmark

Scanpan er en familieejet virksomhed med hovedkontor i Ryomgaard i Danmark. Herfra eksporterer virksomheden sine produkter til over 50 lande på verdensplan. Scanpan er særlig kendt for sine non-stick produkter, og virksomheden har i mere end 6 årtier fremstillet grej af høj kvalitet – med fokus på godt håndværk – noget vi selv fik at føle på egen krop under et besøg på Djursland.

Indrømmet, jeg er altid lidt skeptisk overfor Made in Denmark markeringer på diversen produkter. Men under vores besøg på Scanpans fabrik i Ryomgård fik vi syn for sagen og prøvede tilmed selv, ved håndkraft, at skulle omdanne det 660 grader flydende aluminium til en pande vha. 250 tons tryk!

Scanpans nye generation af støbere?

Lad os bare indrømme det med det samme: Vores fremtid ligger næppe som pandestøbere.

Efter mere kompetent støbning fortsætter aluminumsbaserne deres rejse og ved hjælp af bl.a. robotter og lasere forædles panderne og påføres den nye Stratanium+ belægning.

Jeg har nu haft Scanpans TechnIQ-serie i køkkenet (og hænderne) i et par måneder, hvilket betyder, at de har været igennem både morgen, middag, aften og weekend-udfordringerne og dermed er blevet udsat for det meste i et køkken.

Lad os se på hvordan de klarede sig.

Udseende og førstehåndsindtryk

For fanden den er stor! Ja undskyld sproget. Men den første pande jeg får pakket ud er Giant Sauterpanden som måler 30 cm i diameter, 10 cm i højden og har en kampvægt på 2.6 kg!

Scanpan techniq Giant

Chili sin Carne i Scanpan TechnIQ Giant

Designet er holdt enkelt med sort/mørk grafit base og blankt greb. Grebet er overraskende langt, hvilket fungerer fremragende som kompensation for den høje kampvægt på panderne. Den ekstra længde giver nemlig mulighed for at støtte panden mod underarmen, hvis når håndledet bliver træt.

Kvalitet og design

Jeg er som sagt ret vild med designet og noget af det første der srpinger i øjnene, så snart du begynder at nærstudere panderne, er belægningens overflade. Hvor slip-let/non-stick-pander, tidligere Scanpan-serier inklusiv, typisk har en helt glat overflade, er TechnIQ-serien anderledes idet overfladen er ru og ruflet.

Strata-hva?

Stratanium+ er det mundrette navn på det seneste skud på Scanpans belægningsstamme og inspirationen til den nye  belægning skulle efter sigende komme fra naturens verden, hvor ru overflader har vist sin uovertrufne styrke og lange levetid – for eksempel hos på skildpaddens skjold eller krokodillens hud.

Så TechnIQ-panderne overflade er altså ru – og det skal man lige vende sig til.

Scanpan TechnIQ stegepande

Krogmodnet ribeye på Scanpan TechnIQ 30 cm stegepande

Panderne er i øvrigt designet i samarbejde med profesionelle kokke som bl.a. Thomas Sjögren, (Skäret) Tommy Friis (Fru Larsen) og Ronny Emborg (Atera).

Thomas Sjögren er i øvrigt en fandens karl af en svensker, som vi var så heldige at besøge sidste sommer – den tur kan du læse meget mere om her…

Testen

Jeg har nu haft mine nye TechnIQ-pander og gryder til test i nogle måneder. Og grejet er blevet udsat for livet i gastromand-køkkenet. Der er blevet stegt, braset, braiseret, sauteret og kogt – igen og igen!

Scanpan TechnIQ Bistro Sauteuse

Scanpan TechnIQ Bistro Sauteuse in action

TechnIQ-serien skiller sig særligt ud på en række punkter.

Varmefordelingen er simpelthen best in class og bedre end nogen andre pander jeg har haft i mit køkken.

Eftervarme. TechnIQ-panderne holder simpelthen helt formidabelt lang tid på varmen – det har naturligvis den helt store fordel, at du kan smide dem på bordet, som nu er blevet en ny ting herhjemme, og maden simpelthen holder sig varm i længere tid.

Holdbarhed. Hvem har ikke smidt et nært familiemedlem ud af køkkenet for at have brugt et metalredskab i ens spritnye slip-let-pande? We’ve all been there…

Læs også: Pocheret, friteret æg med bearnaise sauce

Den situation slipper du heldigvis for nu. Scanpan lover, at Stratenium+ belægningen (og en lang række af deres øvrige serier i iøvrigt) kan klare nærkontakt med metalredskaber. Og madguderne skal vide, at jeg har givet panderne tæsk. Indtil videre fremstår overfladerne stadig, som var de lige kommet ud af indpaknigen!

Sidst men ikke mindst:

Rengøring

Lad os nu bare være ærlige; nem rengøring er den vigtigste parameter, når vi vælger nyt udstyr til køkkenet! En køkkengadget kan være nok så fed, men er den svær at gøre ren, får vi gastromænd kun brugt den den første og ene gang!

Med Scanpan TechnIQ kan regøringen faktisk ikke være nemmere. Efter brug lader du panden køle af et par minutter, hvorefter du vasker den med en børste eller svamp med lidt vaskemiddel under varmt vand. “No shit Sherlock”, kan jeg næste høre du tænker. “Sådan vasker jeg sgu da alt mit køkkenudstyr”. Den helt store forskel er bare, at du kun behøver at køre børsten eller svampen en enkelt runde på panden og så er den som ny. Når man kommer fra slidte pander, er det sgu fucking magical!

Dommen

Du har nok allere gættet, at jeg er ret imponeret over Scanpans seneste TechnIQ-serie. Designet er enkelt, lækkert og appelerer til gastromanden i mig. Kvaliteten overgår tidligere Scanpan-produkter. Og produkterne er nemme og rengøre. “Prisen” er pander, der er tungere end din gennemsnitlige slip-let-pande. Den ru overflade vil formentligt dele vandene, men det tog mig ikke mange måltider at vende mig til den del.

Skulle jeg i øvrigt vælge ét produkt i TechnIQ-serien, ville valget falde på Bistro Sauteusen, som jeg virkelig har forelsket mig i – hvis man da kan forelske sig i en pande…

Kvalitet koster og det ved Scanpan også godt, så du skal til lommerne, hvis køkkenarsenalet skal skiftes ud. Vi ender på 5 store gastromænd!

5/6 Gastromands Bedømmelse' width=

Udvalgte kendetegn

  • Udviklet i samarbejde med professionelle kokke
  • Ru Stratanium+ Non-stick belægning
  • Nem at rengøre
  • Til induktion og alle andre komfurtyper
  • Tåler metalredskaber
  • Tåler ovnvarme op til 260°C
Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Peter

    Jeg og en kammerat har begge købt TechnIQ stegepanderne og har oplevet samme problem.
    De er umådeligt lang tid om at varme op på induktion og skal have højere indstilling end andre pander for at blive varme nok. Dermed er de sværere at styre.
    Øv for det… for belægningen er fantastisk.

  2. Henrik

    Jeg er på nippet til at købe nogle Scanpan-pander, men er i tvivl om det skal være TechnIq- eller HaptIqserien.

    Udover designet (TechnIq er da flottere…) og udvalg (her vinder HaptIq), så er håndtagene vel den største forskel: HaptIq virker mere ergonomiske, hvorimod de stilrene TechnIq umiddelbart ser mindre komfortable ud. Hvad synes I, ligger TechIq mindre godt i hånden end mere “håndformede” håndtag?

    Og hvad med varmeledning — bliver håndtagene varme efter lang tids brug på kogepladen?

    Mvh
    Henrik

  3. Rasmus

    Tak for hyggelig testlæsning, Kommer til at tænke på hvordan I sammenligner Scanpan TechnIQ med Raadvad All Steel, som I jo også var voldsomt glade for? Ku’ være fint med sammenligning på alle jeres vanlige testkategorier og en samlet vinder :-).
    Vh

  4. Kasperth92

    Har lige købt mig en fiskars hard face. Kan den måle sig med denne ?

    Savner en god guide til hvordan i bruger jeres pander, da jeg hverken kan stege en ordntlig bøf på min nye hard face, eller min gamle all steel pande

  5. Poul nielsen

    Er aluminium ikke farligt og kan skade kroppen ?

    Hvad er belægning på manden lavet af ?

    • Hej Poul.

      Jo, jeg vil ikke anbefale dig, at prøve at spise dem😎

      • Rasmus

        Hej Poul, jf. spørgsmål nedenfor vedr. sammenligning af Scanpan og Fiskars pande – kommer der ikke svar på disse eller laver I måske en sammenlignende test :-)?
        Tak og vh

  6. Lars

    Hvilken varmekilde har du testet dem med?

    • Hej Lars.

      Relevant spørgsmål!😊

      De er testet på en AEG induktionsplade.

  7. Johan

    Kan den holde til meget varme?

    • Hej Johan.

      Scanpan anbefaler middelvarme, men det rækker min tålmodighed ikke til, så de har fået masser af varme – indtil videre uden problemer.

Smid en kommentar