Gratis vildtkogebog – mere end 50 vildtopskrifter
Alle forstår mad, ikke alle forstår jagt
Mange af os tænker ikke over, hvor vores kød egentlig kommer fra, udover fra køledisken i supermarkedet. Det gør vi ikke af den simple årsag, at vi lever i et moderne samfund, hvor det ikke er nødvendigt at jage sit eget kød. Gudskelov for det! Var det tilfældet, så var vildt nok ikke længere vildt. At jage mit eget kød inkluderer en ordentlig omgang tålmodighed, – og ofte sved og tårer. Det er uden tvivl mere bøvlet end at rende i Føtex. Men jeg gør det alligevel. Jeg gør det fordi, jeg er jæger. Som jægere har vi et ansvar. Vælger vi at trykke på aftrækkeren, så tager vi også ansvaret for at føre det fra jord til bord. Jeg føler mig priviligeret at have muligheden for kun at spise vildt. Jeg ved med garanti, at dyret har haft de absolut bedste levevilkår og den hurtigste, mest smertefrie, død. Samtidig er det bedre for miljøet sammenlignet med kommerciel kødproduktion.
Kødet er ikke den eneste årsag, til at jeg går på jagt. Jagten giver mig unikke oplevelser i naturen, når jeg sidder en tidlig vinter morgen og ser landskabet vågne og solen stige op på himlen. Jagt er en livslang uddannelse i natur og dyreforvaltning, og jagt et fællesskab der giver venskaber. Jagten er med til at definere hvem jeg er.
Konceptet #venisonwednesday startede 6 februar 2018 med et opslag på Instagram. Siden da har hashtagget være brugt i flere hundrede posts. Jægere fra hele verdenen bidrager til en ugentlig vildt-inspirations-dag. Jagt består af en før,- under og efteroplevelse. #venisonwednesday viser efteroplevelsen, det viser afslutningen på jagten.
Jagt handler ikke kun om at trykke på aftrækkeren, det er budskabet med #venisonwednesday.
I år falder adventskalenderen på en onsdag
Hver onsdag kl. 19.00 frem til jul vil e-bogen opdateres med 5 nye vildt opskrifter, så vi den 18. december har hele 20 lækre vildt opskrifter. Tip! Er du ikke jæger, så fortvivl ej. Vi jægere finder også inspiration fra opskrifter med både kylling og okse, det samme kan du gøre i denne e-bog.
Denne e-bog er ikke et one-women projekt, tværtimod. Jægere verdenen over har taget sig tid til, at bidrage med deres yndlingsopskrifter, hvilket de skal have jordens støreste tak for. En kæmpe stor tak til Gastro-gutterne for opbakning og hosting.
[ Hent e-bogen helt GRATIS ]
Glædelig jul!
Mette Karin Petersen // @jaegerinden
Comments