For 6. år i træk skal vi kåre årets bedste julevin. En smuk tradition der 6 år i træk har tømt lagrene hos de vindende forhandlere. Og lad os bare afsløre at feltet med julevine anno 2016 var det suverænt stærkeste nogensinde!
Læs også : Årets julevin 2015
Interessen fra jer har været større end nogensinde. Feltet bliver stærkere år efter år og det kommer dig trofaste læser til gode, for det betyder sådan set, at vi finder bedre og bedre vine til vores elskede julehøjtid – skål!
Lad os starte med det vigtigste…
Det er sgu lidt underligt at skrive det her igen – men vi bondefangede lidt Anders Jørgensen til at sikre lokalerne under Restaurant San Giovanni i Aalborg, hvor han alligevel befinder sig det meste af december måned. Der blev disket op med and, flæskesteg, brunede kartofler, rødkål og en meget heftig sovs!
Maden til Boblerne og Julevinen…
Vores elskede svin…
Den traditionelle juleand…
This is Dead serious…
21 vine skulle vi smage, dufte og nyde. Jeg må konstatere, at flere vinforhandlere har læst mine noter fra sidste år – i hvert fald ramte flere vine end nogensinde vores smag og pointskalaen blev øget endnu et niveau. Kun meget få faldt igennem, og det er typisk fordi de er for søde i forhold til maden, det skal altså noget syre til!
Vinforhandlerne er gået all-in i år!
Bare til kanten…
Årets Top 5
En suveræn Top 5…
2012 Chateauneuf-Du-Pape Cuvée Du Baron Fortia
I 2014 gjorde denne vin sig særdeles bemærket, da dens bror “Tradition” og ikke “Baron” som denne gang. Den løb med første pladsen til alles store overraskelse. Det var den vine, som fik højest score overrall, da de blev rated. En mørk flot vin med en diskret lys kant, duft af peber kardemomme, kirsebær, “kaffeshot” insisterede Webmasteren på, kostald. Masser af syre i smagen og flot balance – præcis det du har brug for når du skal spise fed julemad.
190 kr. pr. stk. hos Bichel Vin
2014 Cotes-du-Rhone Rouge, Domaine le Clos du Caillou AOP
Også et fantastisk bud fra Rhone som har flot balance og god syre. Masser af duft af grøn peber, tørret frugt, kærnemælk og en kølig smag som passer virkelig godt til den gode fede julemad. Det skal siges, at der var en længere diskussion omkring hvorvidt denne reelt burde have ligget højere i point. Årsagen var at denne vin åbnede sig en del efter første runde og faktisk overraskede alle da den skulle gensmages.
150 kr. pr. stk. hos HJ Hansen Vin
2011 Silvanus, Bodegas Ansejo & Manso
Det er intet mindre end 3 gang Silvanus er i Top 5 til vores kåringer, man skulle tro at vi var blevet trætte af den – men nej! Fakta er, at det er en blindsmagning og selv om der gættes lystigt på vinene så er det kun gætterier. Silvanus havde 1 point mindre end den vin, som vi har kåret til en anden plads og kun 10 point fra toppen, så der er tale om en flot julevin her. Silvanus er og vil altid være min favorit – jeg havde gemt en årgang 2009 som blev åbnet sidste år – der var stille ved bordet da den blev åbnet.
199 kr. pr. stk. hos Dwine
Cervoles Costers del Serge La Pobla De Cervoles
Så skal vi en tur til Spanien. Denne vin gjorde sig absolut bedst i første runde og var dampet en smule af da vi nåede igennem dem alle – for en god ordens skyld skal det dog siges, at det var nr. 10 ud af 21 så den fik også et par timers ilt. Når denne rammer dit julebord så drikker du den nok også indenfor nogle timer ikke? En dejlig vin – duft af kostald, lakrids, kærnemælk. Den harikke så meget syre som mange af de andre – dog med undtagelse af Harewoord så hvis gerne vil have lidt mindre syre i din vin er denne lige dig.
185 kr. pr. stk. hos Sigurd Müller Vin
2013 Harewood Estate Shiraz Great Southern
Så kommer aftenens overraskelse eller i hvert fald den vin som stak mest udenfor. En god shiraz fra Australien men masser af fylde og smag. Selv om den kommer fra et varm område og forventningen kunne være en “bamsevin” så er der masser af syre. Den dufter af rababer, brombær, peber, solbær og en smule eg og cedertræ. Hvis du ikke er til Rhone er dette det rigtige vin for dig.
159,95 kr. ved 6 stk. hos Vinmonopolet
Og årets julevin 2016 er!
2012 Chateauneuf-Du-Pape Cuvée Du Baron Fortia
Endnu engang løber en Rhone vin med sejren! Chateauneuf-Du-Pape Cuvée Du Baron Fortia 2012 skyder sig flot en på en flot første plads. Det skal dog siges, at den i anden omgang hvor den blev gensmagt kun vandt med nogle få millimeter – men som man siger – om man vender men en millimeter eller en kilometer, så er det en sejr! Vi bøjer os i støvet og siger stort tillykke med titlen som Årets julevin 2016 til Bichel!
Boys will be Boys!
Deltagerne
Hvordan?
Præcis som de andre år, så starter smagningen med en runde, hvor vinene smages 1 efter 1, blindt og uden mad. Der noteres så point og bedømmelsen kommer til at afgøre en TOP 5, som bliver gensmagt til maden. Herefter kåres årets vinder samt 2. og 3. pladsen.
Comments