Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

5 Comments

Kok & Vin – Forførende fransk i hjertet af Odense

Kok & Vin – Forførende fransk i hjertet af Odense
Fynboen

Som opfølgning på anmeldelsen af Restaurant No. 61, så skulle vi et smut forbi endnu en fransk bistro i Odense. Det blev til 6 retter, som trods lidt småfejl både smagte og mættede godt. 

Læs også: Besøg hos No. 61 – Årest Bistro 2014

Min kæreste og jeg blev ret hurtige enige om at prøve lidt forskelligt, så da vi havde studeret menukortet, som både indeholder a la carte retter og to forskellige menuer, så var vi klar til at bestille. Jeg bestilte en “korrigeret” tavlemenu (anden forret) og kæresten fik deres “Menu Classique”.

Vi lagde ud med en foie gras terrine fra Menu Classique og en meget gavmild portion paneret rillette af svineskank.

 

Terrine de Foie Gras de Canard med ristet brioche, chutney og salat...

Terrine de Foie Gras de Canard med ristet brioche, chutney og salat…

 

Terrinen med foie gras var en fin ret, omend en anelse rustikt anrettet. To stykker brioche blev serveret i en lille kobberkasserolle ved siden af. Det smørrige brød og den fede terrine havde brug for et syrligt modspil, og den spicy æblechutney sammen med den friske salat gjorde arbejdet fint.

 

Paneret rillettes af svin med stegt foie gras og spejlæg...

Paneret rillettes af svin med stegt foie gras og spejlæg…

 

Min forret var paneret rillette med foie gras og spejlæg på toppen. Det hele badede i, hvad jeg tror var, rødvinssovs. Smagfuldt, grænsende til vulgært – thats a good thing!. Der var rigtig meget mad i forhold til, at det skulle være en forret. Det skal man som mand selvfølgelig ikke klage over.

Læs også: Restaurant Pasfall – fransk fynbo gourmet

Efter forretterne var det naturligvis tid til hovedretterne. Igen fik vi gode sollide herreportioner serveret.

 

Tournedos ”Bordelaise” med marv, confiteret kartoffel, Trøffel og løg...

Tournedos ”Bordelaise” med marv, confiteret kartoffel, Trøffel og løg…

 

Min kæreste fik tournedos, og jeg kunne misundeligt se, til da tjeneren generøst rev trøffel henover retten. Kødet var lækkert, og det var tilbehøret også. Desværre var både kød og kartoffel underkrydret. Retten manglede virkeligt et skud salt og peber. Trøffel kan, selvom det er lækkert, ikke gøre det ud for krydring. Vi henvendte os til tjeneren, men desværre glemte han os igen. Derfor gik der næsten ti minutter, før vi fik en salt- og peberkværn. Det var en kedelig oplevelse, for da tallerkenen endeligt fik salt og peber, så blev hele retten løftet til det niveau, et lækkert stykke oksekød fortjener.

 

Braiseret okse ”Bourguignon” med tomat, svampe, flæsk og mos...

Braiseret okse ”Bourguignon” med tomat, svampe, flæsk og mos…

 

Min egen hovedret var en god, stor portion meget mørt oksekød, samt en rigtig lækker kartoffelmos. Rigtig smagfuld og solid. Svampene tilførte ikke retten det store, men overordnet var jeg rigtig glad for retten – især kødet!

Vi skulle naturligvis slutte af med en dessert.

 

Citrontærte, marengs og vaniljeis...

Citrontærte, marengs og vaniljeis…

Pære Belle Helene...

Pære Belle Helene…

 

Citrontærten var tilpas syrlig og marengsen tilpas sød. Vaniljeisen var af høj kvalitet, og de små tutter med hvid chokolade og chokoladesmørcreme var et hyggeligt garniture. Til min dessert var en pæresorbet, som smagte rigtigt godt. Jeg fik også “tutterne” og så hørte jeg tjeneren sige noget med cookie dough. Det smagte i hvert fald godt. Et lille minus var dog, at min pære var pocheret i for kort tid, så den var simpelthen for hård. Med lidt asen og masen med dessertgaflen røg den dog ned.

Læs også: Sortebro Kro – 9 smagsfornøjelser 

Alt i alt havde vi en dejlig aften på Kok & Vin. Selv med de enkelte småfejl med manglende salt og undertilberedt pære, så skal der alligevel lyde en god portion ros herfra. Kok & Vin er typisk fransk bistromad med velvoksne portioner, smagene er gode og atmosfæren er hyggelig.

Hvad med vin?

En fransk restaurant uden vin? … come on, det sker jo ikke. Vi fik skam vin, og ganske god vin endda. Hos Kok & Vin kan man selvfølgelig få vine, som er tilpasset retterne. De kan købes pr. glas eller flaske, alt afhængig af, hvor tørstig du er. Jeg synes dog, at priserne på nogle af vinene måske er lidt opskruede.

Vores blogkammerater ovre på Lesbonvivants har i øvrigt også været på Kok & Vin og spist næsten samme menu – det har de lavet en lille video om. Jo jo, Odense er på vej på det gastronomiske landkort og har du tips til hvor vi skal spise næste gang, så smid endelig en kommentar!

Stik os en kommentar

Comments

  1. Kok & Vin må være en af de absolut bedste restauranter i Odense. Værd at nævne er dog også Oluf Bagers Gaard. Dog har jeg hørt rygter om, at den er blevet konverteret til en smørrebrødsrestaurant hvilket er meget ærgerligt efter min smag.

  2. SteffenD

    En stor fornøjelse at få bekræftet hvad jeg allerede vidste – Kok & Vin er en perle i Odense. Ud over det gode ala carte og menuer har de også arrangementer, så som fejring af frigivelsen af beaujolais her den 3. torsdag i november med fabelagtig mad og naturligvis en masse beaujolais.

    Emner til næste besøg af en gastromand ville være:
    – Goma – har de holdt den høje kvalitet efter de er flyttet til nye lokaler og prøvet at genopfinde sig selv?
    -LEIK – fra et stramt koncept med store amerikanske bøffer i centrum har de udvidet til også at være cocktail bar og frokostrestaurant.

    • Fynboen

      Hej Steffen

      Vi havde faktisk også kigget på Beaujolais arrangement, men det passede bare ikke lige ind i kalenderen, men det ser helt klart spændende ud.

      Både GOMA og Lei:K er på to-do listen. Jeg har også selv spist på GOMA flere gange i de gamle lokaler (og det var godt!), så derfor kunne det også være spændende at kigge på deres nye koncept.

Submit a Comment