Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

17 Comments

Weekendtesten: Moccamaster Cup One

Weekendtesten: Moccamaster Cup One
Webmasteren

Endnu en køkkengadget med tvivlsom brugbarhed siger du? Bring it! Ved første øjekast virker en filterkaffemaskine der laver 1 kop og kun 1 kop kaffe som et overflødigt produkt – gastromændene er allerede i besiddelse af forskellige kombinationer af følgende maskiner: Standard Moccamaster filterkaffemaskine, Nespresso, manuel espressomaskine, semi-automatisk espressomaskine, så hvad skal vi med endnu en enkeltkopsmaskine?

Det spørgsmål har jeg naturligvis tænkt mig at besvare, når jeg tester Moccamasters nye Cup One der brygger én kop kaffe på 0,33l.

Holder præmisen overhovedet?

Hele Moccamaster Cup One konceptet og dermed hele grundlaget for maskinens berettigelse bygger på præmisen om at det ikke er muligt at lave en enkelt kop kaffe på en almindelig filterkaffemaskine (for hvad skulle vi så med en en-kop-maskine?). “Det kan da ikke passe” var min første tanke…

 

moccamaster cup one1

 

  • Test 1: Samme mængde vand og kaffe som anbefalet til Cup One, men på min normale Moccamaster – resultat: En udrikkelig tynd kop kaffe
  • Test 2: 25% mindre vand, dobbelt så meget kaffe – resultat: En drikkelig kop kaffe
  • Test 3: Samme mængde vand og 3 gange så meget kaffe – resultat: En god kop kaffe

Konklusion

Det er muligt at lave en enkelt kop kaffe på din normale kaffemaskine, men fordi vandet løber så forholdvis meget hurtigere igennem, bliver det en dyr kop kaffe! Med andre ord holder præmisen altså – så langt så godt.

Tørstig efter flere kaffe-relaterede artikler?!

Udseende og førstehåndsindtryk

Jeg har altid været glad for min Moccamaster og som en af de få køkkenmaskiner i huset, har den undgået kærestens harme, hvilket med al sandsynlighed skyldes at Moccamaster har fomået at lave en kaffemaskine i et stilrent og tidløst design, der gør sig godt på de fleste køkkenborde.

 

IMG_2497

 

Det ved de naturligvis godt hos Moccamaster og derfor er det også helt naturligt at Cup One, rent designmæssigt, ligger op af sin ca. 5 cm. højere storebror – så kan du jo også have begge stående…

Med i kasse medfølger i øvrigt filtre, 2 termokopper og en række engangskopper til når du skal på farten.

Materialevalg og kvalitet

Det er ikke for ingenting at Moccamaster giver 10 års garanti. Cup One er i samme build-kvalitet som du kender fra den klassiske maskine – og det er positivt. Den håndlavede maskine er forholdsvis tung i forhold til sin størrelse og det er kun plastikdelene som ikke virker bundsolide.

Selve testen

Jeg har haft min Cup One i en måneds tid efterhånden og som skitseret indledningsvis, har jeg endnu ikke formået at lave en lige så god kop kaffe på min normale maskine. Nu de to maskiner alligevel stod ved siden af hinanden, var det jo oplagt at sætte de to maskiner op mod hinanden i en one on one – som sagt så gjort:

 

output_hpUNAj

 

  • 1:00  Den klassiske maskine er hurtigst ude af starthullerne
  • 2:00 Begge maskiner brygger på livet løs
  • 3:10 Cup One slår fra
  • 4:00 Vandet løber stadig i en tynd stråle fra Cup One’n
  • 5:00 Der drypper enkelte dråber fra begge maskiner
  • 5:30 Begge maskiner stopper med at drypper

På samme tid som Cup One bruger på at brygge en enkelt kop, brygger storebroren en hel kande kaffe. Med andre ord skal du ikke anskaffe dig Cup One i håb om en hurtigere kop kaffe, når du har travlt om morgenen – her er det Nespresso du skal kigge mod. Nej den helt store værdi fandt jeg i Cup One, når jeg arbejdede hjemme og havde lyst til en friskbrygget kop kaffe eller når den stod på længere køreture.

Læs også: Rigeligtsmørs anmeldelse af Cup One

Dommen

Moccamaster One Cup er for dig der elsker din filterkaffe og end ikke overvejer en espresso eller Nespresso. Maskinen er også til dig der kun har én filterkaffedrikker i huset og som ideelt set laver én stor kop kaffe for at tage den med dig ud på gaden eller i bilen. Som beskrevet indledningsvis holder præmisen og på den baggrund skal Cup One have 5 stjerner , da der ikke er en finger at sætte på produktets kvalitet!

5/6 Gastromands Bedømmelse' width=

Hvilken type kaffe foretrækker du? Og hvornår drikker du den?!

Stik os en kommentar

Comments

  1. Cappuccino med to shots til en samtale om eftermiddagen, mens filterkaffen gemmes til formiddagen.

  2. Claus

    Tak for anmeldelsen.

    Jeg har lige solgt min Moccamaster 10 kop med indbygget Thermokande og er nu gået ren 110% Bodum dobbeltvægget stål stempelkande.
    Dette fordi jeg finder, at stempelkanden bare giver bedre smag end min Moccamaster kan præstere HVER GANG.

  3. Christopher

    Hej Gastromand,

    Tak for en god test. I har overbevist mig om at dette netop er maskinen for mig, da jeg som eneboende studerende ikke behøver mere end en enkelt kop kaffe hist og her.

    Jeg søger dog en kaffekværn og vil høre om I kan anbefale en? Den skal udelukkende bruges til filterkaffe, så tænker ikke umiddelbart at den behøves være så fancy?

    • Hej Christopher.

      Jeg har ikke de store erfaringer med kaffekværne, så jeg tror faktisk, at jeg for en gang skyld ville købe den billigste jeg kunne komme i nærheden af og gøre mig mine erfaringer derfra:)

    • David

      OBH laver en ganske udmærket elektrisk kværn så længe du bare skal male til filter eller stempelkande

      Ellers kan en Jura maskine også anbefales ;-)

      • David

        Ok, der fik jeg lige oplivet en ældgammel kommentartråd. Beklager ?

  4. Søren L

    Aoeropress laver for mig klart den bedste enkelte kop kaffe! Jeg har efterhånden været vidt omkring, og intet har kunnet konkurrere med den. Den koster tilmed i omegnen af 300,- kr!
    Moccamaster har det problem, at der brygger kaffen ved 88 grader – alle andre anbefaler at man rammer mellem 92-96 grader – så skolder man ikke bønnerne, som trækker mange bitterstoffer ud, mens vandet er varmt nok til at bønnerne eksfolierer (det hvide skum som dannes).

  5. Spillekant

    En kop vand hældes i en gryde, fuld kraft på induktionen. Imens males lige bønner nok til en kop kaffe, de hældes i et filter i en lille tragt (102) som stilles på koppen. Så koger vandet, det hældes på bønnerne og mens det løber igennem, kan jeg lige nå at aflevere den forrige kop ;-)
    Hurtigt, effektivt, penge- og pladsbesparende – og naturligvis en god kop kaffe.
    Jeg skal måske lige nævne, at jeg har en lille kaffekværn med beholder til de hele bønner og en timerknap til at justere størrelsen af portionen.

    • Lyder som en god rutine Spillekant. Jeg må indrømme at Quookeren er min ven, når det skal gå stærkt i hverdagene! :)

  6. Peter Andreassen

    Jeg er kæmpe Japan fan og laver sæfølig kolbe kaffe. Brænder selv mine bønner på en Severin popkornmaskine, bum :)

  7. Nespresso når det kun er mig, stempelkaffe når vi er to og mocca master filterkaffe når vi er flere.

  8. Lasse

    Dobbelt shot cappucino til en stille eftermidddagssnak, hvor filterkaffen går rent ind til den tidlige morgenstund.

Submit a Comment