“Barr”

»Barr« betyder byg på oldnordisk og er en reference til restaurantens tema, som er “øl-bæltet”, der strækker sig hen over Nord- og dele af Mellemeuropa, hvor der drikkes mere øl end vin – på Gastromand er vi nok mere til bare at drikke mere af det hele.

Der er mange øl på draft og flaske på BARR…

Konceptet

Thorsten Schmidt og teamet rammer et tema, der hitter overalt i Danmark lige for tiden – traditionel dansk mad, som er twistet men baseret på velsmag! Så er du til dansk mad, hvor der også indgår egnsretter som “Solæg” og “Gode Råd” med flødeskum fra Sønderjylland samt koteletter i fad og frikadeller, så er BARR afgjort et sted for dig.

Til at brygge husets egne øl til de 20 haner skulle BARR eftersigende have ansat Andreas Pedersen fra Amager Bryghus, samt Johan Blasbjerg fra Mikkeller Øl & Brød – jeg mærkede ingen af dem, da vi besøgte stedet, men de arbejder sikkert også mere i det skjulte.

“Gode Råd”…

“Surdejspandekager med myre, kaviar og trøffel”

Vi ankommer til restauranten kl. 18.30 til en propfyldt restaurant. Vores vært byder os indenfor, og hurtigt overtager en engelsktalende tjener, som viser os til bords. Han spørger ind til, om vi vil have noget at drikke, mens vi kigger på maden (daaah) – ja da! Så vi får et par øl, hvor jeg beder om en humlet og bitter, imens min medspiser får en øl som er humlet og frugtig – intet problem.

Menukortet er til at overskue, men det er svært at begrænse sig! Vi springer på “Nye kartofler”, “Surdejspandekager”, “Skovkvæg”, og så beder vi om “Solæg” også, som dog kun indgår i “Bar Menuen” altså når du sidder i baren – så har vi begreberne på plads.

“Solæg”…

Vi starter med Solæggene som hedder “Sort Sol” på BARR – de er lavet med en special lage med soya og løg og serveres med en sød sennep, som har godt med syre. Jeg kan ikke helt lade være med at være lidt skuffet, da jeg ser blommen! Den skal da være grøn? Men bortset fra det, så smager det godt, og vores første øl passer glimrende til. I mellemtiden har vi også fået brød, friskkværnet smør og fedt på bordet.

Øl – brød og fedt!

Kort efter får vi vores tre forretter, som vi vælger at dele. Skovkvæg som er gravad okse i blomsterpeber med hybenrose og grillet rapsolie – faktisk lidt omvendt, hvor kødet er pakket omkring salaten! Godt tænkt, sprødt, lækkert og vildt velsmagende. Imens de smørkogte “æggeblommekartofler” lige damper af, bliver surdejspandekagerne suppleret med friskrevet sort trøffel, som kan bestilles for 150 kr. ekstra – we did!

“Æggeblommekartofler” med smør…

Hvis du vælger at besøge BARR, så synes jeg ikke du skal snyde dig selv for denne ret. Det er nemlig vildt godt fundet på. Den salte kaviar sammen med “syren” som naturligvis er skovmyre passer virkelig godt med hyldeblomsterne, og så er friskrevet trøffel bare prikken over i’et! Prisen for retten med trøffel rammer så også 380 kr., så det er heller ikke en billig ret – men den kunne godt være BARR’s kommende signaturret.

Surdejspandekager med kaviar og myre…

Giver retten er syrligt pift…

Efter de små lækre kartofler med løvstikke og bacon ryger ned, bestiller vi lidt ekstra øl. En mørk maltet øl med masser af røg og endnu en IPA – hertil må jeg sige, at de faktisk godt kunne være bedre til at hælde øl på gæsterne, men de er nok ikke vandt til den madglade Nordjydes tørst og appetit.

En røget maltet øl og en lækker frisk IPA…

Vi slutter af med vores skovkvæg, som virkelig er en lækker ret – knasende sprød og med intenst smag af kvæg på den helt rigtige møde. Efter fire deleretter og noget brød er bunden faktisk lagt, og mætheden kan anes, men der er naturligvis plads til mere. Hvis du selv skal afsted vil jeg klart anbefale dig at dele en 3-4 retter, det passer helt fint.

Skovkvæg – Gravad i blomsterpeber med hybenrose og grillet rapsolie…

Det går lidt stærkt og følelsen af, at bordet skal sælges igen sidder lidt i mig, men vi beder pænt om en pause og bestiller endnu en øl og nyder atmosfæren og den dejlige restaurant, som er domineret af rå egeplanker, tørrede blomster og masser af træ som den norske arkitektgruppe Snøhetta har sikret.

Tjenerne minder mig lidt om moderne sømænd…

Hovedretten kommer efter en passende kunstpause, hvor vores herlige tjener fortæller, at de normalt trancherer den ved bordet, men at et par unge mennesker som os vist sagtens kan klare den lille opgave – you bet!

Torskehale på surdejsbrød med lys sauce…

Det ser måske ikke ud af meget – men det er lavet til perfektion, og torsken har fået masser af sødme og smag. Den ligger på et surdejsbrød og bliver overhældt med lys sauce – og kombineret med grønt og bacon på vores tallerken er den virkelig en smagsrig ret. Der er rigeligt til to og på trods af, at jeg gør et ihærdigt forsøg, må der levnes lidt.

Når du besøger restauranter på enten Michelinniveau eller lige under, så bestil kaffe! Altid kaffe, for der kommer som regel nogle lækre petit fours, som vi har spottet fra bordet ved siden af! Så der bestilles kaffe og gammeldaws is med grønne jordbær og granekstrakt samt den sønderjyske dessert over dem alle: “Gode Råd” med jordbæris, jordbær og flødeskum.

Vi laver en lille bytter på halvvejen, hvor jeg starter med de Gode Råd, som nogen måske har lavet for nylig i et lille hemmeligt projekt, der ser dagens lys til jul i år (blink blink). Det er vafler med is, jordbær, flødeskum med en form for amaretto-olie, som er lavet på sten fra blommer – either way – whats no to like here?

Sønderjysk dessert…

Den gammeldaws is er cremet, og tilbehøret med grønne skud og jordbær syrligt – så hvis du er til dessert, som ikke er oversødet, så kunne dette godt være noget for dig – jeg er nok mest til det søde, må jeg erkende.

Sønderjysk kaffebord!

Mågestellet med flødeboller med marcipanbund og 4-5 forskellige småkager bliver angrebet hårdt som afslutning men lige meget nytter det – jeg er done og mæt, så der levnes lidt. Vi slutter af med en regning på 1800 kr. for syv øl, fire dele retter, en hovedret til to personer og to desserter samt kaffe og sødt – hvilket må siges at være helt fair. Skulle man pege på noget, så kunne jeg godt tænke mig at vide, hvor længe gæsten har bordet, det ville skabe ro for mig. Ellers var det en god aften, og selv om tjenerne lige skal finde niveauet og finde sig til rette, så gjorde de det godt.

Ellers er der vist bare tilbage at ønske Thorsen Schmidt og teamet tillykke med deres succes – det er nemlig ikke for tidligt.