Gastromand.dk | 27. July 2017

Scroll to top

Top

Ingen kommentarer

Jagten på Danmarks bedste festivalsnack: Roskilde – på brunt krydstogt

Jagten på Danmarks bedste festivalsnack: Roskilde – på brunt krydstogt
Frederik Lundberg

Når der skal anmeldes mad i Roskildes mudder, hvem ringer du så til? De Brune Riddere!

Anmeldelsen af festivalsnacks fra Roskilde var kommet i hænder på en af De Brune Riddere fra Danmarks Bedste Bøfsandwich. Brun er farven på mangt og meget på Roskilde Dyrskueplads, og regnen havde gjort sin påvirkning.

Der var dog ikke tale om at skulle teste bøfsandwiches, men jagten gik i stedet på den bedste festivalsnack på max en halvtredser. Kan Roskilde så gøre sig i kampen om årets bedste festivalsnack? Mit indtryk af maden baseret på egne erfaringer såvel som min hustrus er, at det er mere klassiske retter fra en lang stribe af madboder, der har ligget derude i en menneskealder.

 

 

Vi er ved at være igennem flere af de store festivaller, men der er trods alt ikke nogen større end Roskilde. Mange mennesker betyder meget mad og ikke mindst meget at drikke, så der bør være nok at gå i krig med. Sidste år vandt Katrinehus på festivallen årets bedste burger, men dette års budget og snacks gjorde, at fokus skulle andre steder hen.

Jeg var kun derude en enkelt dag, så der skulle planlægges grundigt. Heldigvis var jeg bakket op af en erfaren projektleder, så vi kunne få det maksimale ud af os selv og af udvalget af snacks. Der blev lagt en strategi, der sagde, at vi skulle frontloade så meget som muligt, slå mave så meget som muligt, inden vi rykkede på 4-5 snacks mere. Det endte med at være en strategi, der fungerede godt set over hele dagen, og vi er godt tilfredse med at have ædt os igennem 13 forskellige snacks, der giver et godt og bredt billede af udvalget.

Det betød så også, at alverdens gode anbefalinger på bøf bearnaise-sandwiches, tatar-burgere og retter med melorme desværre blev sorteret fra grundet prisgrænsen. Det var fristende at træde ved siden af, men når omfanget af de anmeldte snacks bliver klart, er det ikke så underligt, at der ikke var plads til mere.

 

Sådan ser en rigtig gastromand ud på Festival… ikke så meget pis.

 

Selvom man er brun på indersiden, behøver man ikke være det på ydersiden. Når Gastromand skal repræsenteres i felten, gøres det naturligvis iført blazer, nypresset, hvid skjorte og butterfly.

 

Findes Danmarks bedste Festivalsnack på Roskilde?

Da vi landede i smatten lørdag formiddag efter at have hentet armbånd og orienteret os kastede vi os over en af dagens vigtigste opgaver – den første øl. Vi skal heller ikke glemme, at vi er på en festival, og vi skal slappe af, selvom vi er på hårdt arbejde. Og nu til maden…

 

Kiin Kiin – Forårsrulle

Første udfordring af mange på en lang dag var en forårsrulle fra Kiin Kiin. En hurtig og simpel hapser som kan svinge enormt i kvalitet, alt efter om det er friske ingredienser og en nænsom dybstegning, eller om et det en pakke elastikker fra fryseren. Der kom en enkelt med lidt koriander og sød chilisovs. Den var fint stegt, men en elastisk konsistens fra glasnudlerne tog fokus fra resten. Svinekødet var ellers lækkert og mildt krydret, men konsistensen var fra langt fra nudlerne. Der var lidt at komme i gang på, men heller ikke mere.

 

 

3/6 Gastromands Bedømmelse' width=

 

Hjertelogobod – Flæskestegssandwich 

Lørdagens første band var det amerikanske grindcoreband Pig Destroyer, så jeg opsøgte hurtigst muligt en flæskestegssandwich. Jeg fandt en hos Hjertelogo-restauranten ved siden af Pavilion. Jeg glædede mig over, at den var hurtig at lave og tænkte ikke videre over, at de bemærkede, at ”den lå klar og lunede sig”. Det burde have været forvarsel om, at skiven af svinekød var pakket ind i en postelastik af en svær.

Kødet var saftigt nok, men de hjemmelavede agurker og rødkålen var uden smag. Så meget for at slå sig op på at være meget økologisk, men det smagte ikke af noget. Kødet var heldigvis saftigt, så det meste af det gled da ned. Uskikken med at bruge andet end lyse boller til den slags sandwiches havde også sneget sig ind, men den gjorde heldigvis ikke meget væsen af sig.

Der blev i det hele taget gjort meget ud af det økologiske tilsnit ved maden. Det vil jeg ikke blande mig i, men jeg oplever en stigende tendens til at gøre meget ud af mad på mange områder bortset fra det vigtigste – smagen. Syltevarerne var ikke i nærheden af, hvad man kan få for en tier fra Beauvais, så jeg forstår ikke helt deres fokus.

 

 

2/6 Gastromands Bedømmelse' width=

 

Time-out – Fish’n’chips

Jagten gik videre, og jeg faldt over en bod med fish’n’chips. Lidt af en festivalklassiker men både fritter og fisk kan spænde bredt. Stedet havde også store baljer af vegetargryderetter, der passede med budgettet, men der var ikke så meget snack over det. Der er mulighed for både value for money, hvis man er sulten og skal have fyldt dunken efter en kold nat på de brunde vande, men vi valgte den lidt mere elegante fiskeservering.

Der var dog ingen tvivl over kvaliteten, da maden kom med en dampende varm sejfilet iført en sprød brynje af en lækker ølpanering. Den var fedtet og lækker, og fisken var stegt til perfektion. Den var også mildt krydret med salt og peber, så den sad lige i skabet.

Paneringen var også både tynd og sprød, så det var smukt håndværk. Fritterne lod til at være lavet af rigtige kartofler skræl på enderne og masser af smag. De var desværre godt slatne, men de var lækre, og noget skulle der til for at få skovlet resten af remoen op.

 

 

5/6 Gastromands Bedømmelse' width=

 

Food for Fifty – Brændende kærlighed

Når man sjasker rundt i koldt mudder, kan man godt trænge til noget varmt og nærende. Selvom jeg ikke var urolig for, at jeg skulle løbe helt tør for energi, så blev jeg alligevel fristet af et læs brændende kærlighed. Der var masser af comfortfood i boden, men valget faldt på klassikeren.

Det er meget svært at lave bacon, bløde løg, kartoffelmos og surt dårligt, så jeg tog chancen. Baconen var af en godt røget flæsk, og løgene var lækre og søde. Rødbederne smagte slet ikke af noget, ikke engang surt, og mosen trængte til salt.

Retten ville også have haft godt af et solidt skud sort peber, så det var en ok mellemvare. Krydring var generelt noget vi savnede set over hele dagen. Vi kom endda hjemmefra og var nogenlunde renvaskede og udhvilede. Hvis man tværtimod har været i gang i en lille uges tid, vil jeg tro, at man har brug for mere og kraftigere smage til at holde sig i gang.

 

 

3/6 Gastromands Bedømmelse' width=

 

Big A’s Pizzaslice

Lige så vel som det er svært at spolere en brændende kærlighed, så plejer det samme at gælde en pizzaslice. Den perfekt snack til at tage med i hånden, rulle sammen og stille mose i ansigtet, imens man ser sig om efter næste koncert.

Jeg prøvede en fra Big A’s med oksekød og jalapeños. Det blev hurtigt klart, at der ikke var tale om at rulle noget som helst sammen. Slicen havde mest af alt form, højde og tyngde som en solid drømmekage, og den lod sig ikke påvirke af noget forsøg på at gøre den mulig at spise.

Brødet var knastørt, ganske voluminiøst og ville ikke engang gå for at være et franskbrød. Kødsovsen på toppen var tør og uden smag, og så hjalp de sølle og ensomme skiver chili ikke meget. Jeg spejdede sørgmodigt efter nabobordets pizzaer med pepperoni og masser af ost, men det lod til, at de havde samme problemer med at klemme betonflisen under fyldet ned. Dagens bundskraber og der skulle noget til at opveje den skuffelse.

 

 

1/6 Gastromands Bedømmelse' width=

 

Hjalte’s Toast

Efter en halv dag i snackmode var jeg efterhånden blevet god til at scanne pladsen for tal under 50. Næsten alle boder var gode til at lave store prisskilte, så jeg kunne lynhurtigt danne mig et overblik og lægge en taktik. Hjalte’s synede ikke af meget udefra, men jeg blev fanget af prisen, og der er altid plads til en toast.

Jeg lod mig undervejs fortælle, at toasten hos Hjalte’s er legendarisk for garvede mudderkrigere. Den så ikke ud af meget, da den leveret. Et par ristede stykker brød med et træt stykke skinke, der kiggede ud, men fra første bid gjorde den stort indtryk.

Den var smurt med en kryddersmør med fuld knald på især dild og frisk chili og godt med citron, sennep og persille. Jeg laver selv ofte toasts med mange forskellige ingredienser, men har var noget helt nyt for mig. Dilden smagte helt igennem og kombinationen med chili er noget, jeg skal udforske nærmere. En fremragende snack til en rask vandretur i mudderet.

Især når prisen var rimelig og smagen virkelig gjorde indtryk. Brød, ost og skinke var ikke videre interessant, men den samlede smag var formidabel.

 

 

5/6 Gastromands Bedømmelse' width=

 

Kiin Kiin – Bao Bao 

Hos Kiin Kiin fik jeg en Bao Bao, der er en dampet bolle med lidt forskelligt fyld. Det var faktisk den første ret jeg fik, men jeg udskød dommen til senere på dagen for at få kalibreret karakterskalaen ordentligt.

Der var dog reelt aldrig nogen tvivl – det var en helt fantastisk snack. Kiin Kiin har høstet andre priser i år for deres Bao Bao-filial, og det forstår jeg godt.

Saftigt og mørt svinekød, masser af frisk chili, der nappede godt i banditten, og alt det på en bund af sesamolie og peanuts. Den trak også voldsomt med mundvand på grund af alle smagsindtrykkene. Der var også friske ærteskud på toppen, der ikke gjorde nogen skade.

Da snacken var spist, stod man tilbage og summede af chili og velsmag, godt fedtet i ansigtet og på fingrene. Glad og klar til en dejlig dag.

 

 

6/6 Gastromands Bedømmelse' width=

 

 

Smagsboden – Panini

En klassiker for alle, der frekventerer togstationer, festivaller, markeder og lignende er paninien. Smagsboden lavede en lækker variant med chorizo, der især markerede sig ved lækkert brød. Det var fyldt med rosmarin, bagt hårdt og mættet med olivenolie.

Fyldet var ikke så spændende, men osten passede godt til chorizoen og brødet trak op i det endelige regnskab. Selvom jeg ikke just var sulten på det tidspunkt, så virker en panini altid, og det var lækkert med lidt smæk på krydderierne. Kellermensch høvlede også derudaf i baggrunden, så det var en dejlig oplevelse.

 

 

4/6 Gastromands Bedømmelse' width=

 

Madhuset Lolland – Lammewrap

Food courten (på godt dansk) vokser sig større og større, og Madhuset Lolland fristede med en lammewrap. Det var tydeligt på lang afstand, at de var gavmilde med brugen af spidskommen, og den trængte markant igennem retten.

Kødet smagte ikke af meget, men agurkerne og især æblet gav et lækkert pift og crunch i retten. Undervejs i processen krakelerede tortillaen, så det endte med at blive noget værre svineri. Ikke så meget snack at det gjorde noget, men hvad gør man ikke for projektets skyld.

 

 

3/6 Gastromands Bedømmelse' width=

 

Boutique Fisk – Fishcakes

En af de mere sære oplevelser var en portion “fish cakes” fra Boutique Fisk i selvsamme food court. Jeg forventer umiddelbart noget med bare en snert eksotisk over sig, når jeg bestiller den slags, men det var ikke helt som forventet. Jeg fik serveret mit livs største fiskedunse, anrettet på et tørt stykke rugbrød og med en omgang hjemmelavet remoulade. Remouladen var heldigvis lækker, velsmagende og med gode syltevarer i, så den reddede til dels retten. Fiskefrikadellen må have været på omkring de 300 gram, og den bestod ikke af andet end fiskefars. Intet salt eller peber til at hjælpe den på vej, så der blev ikke spist op denne gang.

 

 

2/6 Gastromands Bedømmelse' width=

 

Namasté – Samosas

Efter fiskeoplevelsen trængte jeg til lidt mere interessant mad, og jeg faldt over Namasté, der tilbød samosas som snacks. Jeg fik et par stykker med klassisk fyld af kartofler og ærter. Krydringen var til den milde side med kun en smule kant fra fennikelfrø, men den var blød og lækker. Dejen var godt crispy og et lækkert alternativ til de mere brugte filodejvarianter. Den medfølgende chili nev også godt, men chili på en bund af ikke ret meget andet er for kedelig.

 

 

3/6 Gastromands Bedømmelse' width=

 

Barburrito – Taco

Jeg fik anbefalet Barburritos tacos fra mange sider, så jeg valgte en med svinekød. Den almindelige servering var uden kød, men den kunne opgraderes og stadig holde sig under de 50 kr. I denne del af verden har tacoen fået et noget blakket ry på grund af nogle mærkværdige, hårde skaller, der kan købes i supermarkedet. De er langt fra de klassiske tacos fra deres hjemland, hvor de netop er en hurtig, lille, blød happer på gaden, fyldt med en masse lækre og friske smagsindtryk.

Jeg var faktisk så småt begyndt at lede efter en for at smage en rigtig, så jeg var glad for muligheden hos barburrito. Tortillaen var lækker og blød i sig selv, og bønnemosen gjorde godt indtryk. Guacamoleen var frisk og syrlig, men kødet smagte desværre ikke af noget. Det var blødt og saftigt, men det gav ikke noget til retten.

Samlet set var den nogenlunde som forventet, men når der tales mexicansk, savner jeg lidt mere pang på smagen. Et skud limesaft eller bare noget mere syrlighed ville have gjort underværker. Det samme ville lidt mere gavmild krydring af kødet have gjort.

 

 

4/6 Gastromands Bedømmelse' width=

 

DØP – Hotdog

Ingen festival uden en hotdog at gå hjem på. Den Økologiske Pølsemand stod klar, da jeg listede ud hen mod slutningen af Arcade Fire-koncerten.

Det betød, at jeg havde pølsevognen for mig selv, og der var fyldt helt op med mad til syndfloden af sultne festivaldeltagere til efter koncerten. Jeg valgte en oksepølse med merguezkrydderier og hele farveladen på toppen.

Pølsen var yderst velsmagende og helt friskstegt, og krydderierne var markante. Toppingerne var også yderst lækre, og det samme gjaldt brødet, så det var en fremragende hotdog.

Jeg kunne godt have ønsket mig lidt mere knæk fra pølsen, men smagen var der ikke noget at rafle om.

 

 

5/6 Gastromands Bedømmelse' width=

 

Hvad var så den samlede konklusion?

Vi fik brugt skalaens fulde udstrækning med mest omkring midten og lidt afstikkere i begge ender. Bunden er underordnet, men i toppen var der nogle gode overraskelser. Der er ingen tvivl om, at Kiin Kiins Bao Bao troner sig højt oppe over alle de andre retter. Den endelige vurdering af retten blev som nævnt udskudt til en del senere på dagen, fordi det forekom mærkværdigt at ramme den bedste snack på allerførste bid.

Da den endelige score var gjort op, var der dog ingen tvivl. Der er mange festivalklassikere på menukortet i Roskilde, og derfor betyder det nok også noget, at der kommer lidt asiatiske krydderier ind over det. Der var den igen; krydderierne. Selvom det danske køkken i mange år har været bange for at bruge noget farligere end sort peber, er vi trods alt kommet lysår videre. Desværre er det ikke altid kommet helt ud til alle madboderne.

Efter at have læst anmeldelserne af de andre festivaller, så virker det også som om, at Roskilde generelt halter lidt efter, når det gælder både kvalitet, detaljer, finish og opfindsomhed. Der er selvfølgelig ingenting at sige til, at de mest gakkede retter var at finde på Copenhell. Min påklædning på Roskilde var faktisk stadig plettet af en portion Vulgar Display of Pølse fra Copenhell, så der er der nok noget symbolsk i.

Det rokker dog ikke noget ved, at jeg havde en fantastisk dag, og jeg var glad for at finde en Bao Bao ude i smatten. Den var til at blive helt forelsket i.

 

Roskildes Bedste Festivalsnack er…

 

Kiin Kiin – Bao Bao

 

~~~

 

Jagten på Danmarks bedste Festivalsnack fortsætter

 

 

Nu rammer vi en velfortjent pause i festivalerne, men vi vender naturligvis tilbage, når de næste festivaler vælter hegnet, følg os løbende på instagram: @gastromanddk

Smid en kommentar