Wednesdays Whisky: Monstrøse Macallan Rare Cask
Happy Wednesday Whisky! Det er onsdag, og chancen for at du lige har ramt arbejde efter en god ferie er stor – men fortvivl ikke, for vi er nemlig allerede halvvejs og det betyder, at du har lov til at klappe dig selv på skuldren og nappe en whisky!
Som nogle af jer ved, så blev jeg forført på Svalbard og ikke bare af nogen tilfældig, men af noget af det ypperste du kan komme i nærheden af, det er så enestående, at du bliver fuldstændig hooket og nok aldrig helt kommer videre – Macallan er navnet og det glemmer du ikke i hast.
Jeg har altid gerne ville drikke Macallan men har nok aldrig rigtig haft muligheden for at føre drømmen helt ud i livet, men gennem de seneste år så har jeg fået smagt adskillige store årgange og dråber, som jeg er dybt taknemmelig for. Efter Svalbard var de gode folk hos Edrington så flinke at sende et par flasker i min retning, jeg gætter på jeg må have imponeret dem, men desværre husker jeg kun brudstykker fra turen – godt det hele er dokumenteret i et andet indlæg.
1824 Master Series
Rare Cask er den første i rækken af Macallans “1824 Master Series“, den er efterfulgt af Reflexion, No. 6 og M Decanter og må siges at høre til en eksklusiv serie af fandens god whisky. Den er lavet fra 16 forskellige sherry fade hvor den størstedelen er første-fyldte fade. Jeg tror vi skal prøve at glemme alle de sædvanlige noter på whisky, for dem kender du efterhånden godt, og jeg føler nok, at jeg gentager mig selv hvis jeg remser alle dem jeg kunne finde op…
Lad os prøve sådan her i stedet for – du får en whisky som dufter af alt hvad du overhovedet kan forestille dig af søde noter, du får gåsehud når du synker første tår og jeg vil vædde på, at du ikke kan lade være med at smile for dig selv når eftersmagens varme blide afslutning engang er væk – thats it!
Jeg har det sgu lidt som Pointer Sisters – I’m So Excited – for det er jeg virkelig – det er en fantastisk dram. Eneste lille torn i øjet er de små 2200 kroner som du må slippe for herligheden. Egentlig er det ikke urimeligt, men det alligevel en relativ stor slat du skal finde. Til gengæld har du så også en whisky, som du vil nyde og elsker hver eneste dråbe af.
Nogle vil måske påstå, at denne whisky er for dyr til at nyde på en hverdag og skal gemmes til en særlig stund – jeg er mere af den opfattelse, at den særlige stund netop er når du nyder en whisky som denne – om det er onsdag, på din fødselsdag eller en fredag aften er fuldstændig underordnet!
Så er der vist bare tilbage, at sige cheers og Happy Wednesday Whisky!
Stik os en kommentar
Comments