Gastromand.dk | 27. September 2016

Scroll to top

Top

6 kommentarer

Gastromand i Svalbard: Mødet med verdens dyreste whisky!

Gastromand i Svalbard: Mødet med verdens dyreste whisky!
Familiefaren

En tilfældig onsdag ringer telefonen! Jeg kigger ned – et nummer jeg ikke kender, det er nok ikke vigtigt tænker jeg først, men vælger at besvare opkaldet på trods af, at jeg er igang med at flambere en hakkebøf til aftensmaden…

Velkommen til Svalbard

Velkommen til Svalbard

Stemmen i den anden enden er en kvinde, som virker ret entusiastisk og taler temmelig hurtigt, hun fortæller om noget whisky og “Svalbard” som ikke siger mig noget som helst – da jeg så hører “Camilla Salvado” og “Martin Markvardsen” spidser jeg ører! Jeg undskylder med, at jeg var ukoncentreret og beder hende starte forfra? Hun fortæller endnu engang om en whisky-smagning som er Macallan og som afholdes på Svalbard, som jeg stryger ned til min PC for at google! “Øhh – jamen det vil jeg da gerne med på!” Siger jeg efter at have set billeder af isbjørne, permafrost og nordlys! Så sådan gik det til, at jeg skulle en tur til en af de nordligste civilsationer i verden…

Nat eller morgen? Gæt selv...

Nat eller morgen? Gæt selv…

Camilla og Martin var mine rejsekompagner, værter og arrangører på turen til Orkney, hvor jeg besøgte Highland Park forrige år. Turen var fantastisk og siden da, havde jeg håbet på en lejlighed for et gensyn! At det lige skulle være til en af de nordligste bosatte områder i verden havde jeg så ikke regnet med.

Bjerget som omkranser byen mod Nord...

Bjerget som omkranser byen mod Nord…

Efter intet mindre end 5 mellemlandinger er der touchdown I Svalbard, hvor vi kl. 14.00 træder ud i minus 15 graders frost og total darkness! Det er svært at beskrive Svalbard uden at lyde alt for højtidelig, men jeg forsøger. Det minder mig mest af alt om 1800 tallets Klondike tid i USA, hvor minedriften og guldfeberen var på sit højeste. Efter 5 min. kørsel på en bumlet og iset vej andkommer vi til hotellet, som ligger på “hovedgaden”.

Ja, jeg fandt aldrig ud af hvem han var, men tænker det er en gammel minearbejder...

Ja, jeg fandt aldrig ud af hvem han var, men tænker det er en gammel minearbejder…

Efter vi er checket ind på hotellet drager min nye følgesvend Mikkel Bækgaard og jeg ud i byen, hvor vi går lidt rundt på må og få. Jeg bemærker to bjerge som omkranser byen. Det ser mest af alt ud som om, at der engang har været en enorm flodbølge som nu er tilfrossen og omkranser byen i form af klipperne. Efter vi har gået i 10 minutter er jeg allerede ved at gå til at kulde, det blæser nemlig en del og hver vinstød føles som en pisk imod mit ansigt.

"Dagens fangst" det er sgu meget fedt!

“Dagens fangst” det er sgu meget fedt!

Heldigvis er der snart aftensmad og for en Gastromand er det jo dagens absolutte højdepunkt! Vi trækker ned på en lille hyggelig restaurant som er meget autentisk. Jeg søger hurtig menukortet igennem for det mest lokale jeg kan finde – det ender med røget vågehval og rensdyr!

Råget vågehval...

Råget vågehval…

Hvalen smager glimrende – mørk og godt røget, den tilhørende tyttebær-marmelade passer godt dertil. Vi får en lokal Pale Ale til at starte på, som heldigvis for mig er den ikke “over-humlet”. Vi taler om forventningerne til stemningen og skåler med hinanden! Jeg elsker den slags!

Rensdyr med en kraftig pebersauce...

Rensdyr med en kraftig pebersauce…

Rensdyret er velhængt og faktisk nedlagt i Svalbard, jeg har aldrig smagt det før, men det smager godt, masser af kraft og intensitet i fra dyret! Heldigvis bliver smagen for voldsomt for min kvindelig medspiser, så jeg får næsten dobbelt op på kødet, ingen klager herfra! Jeg slutter af med en blåbær-chokolade tærte med vanilje creme fraiche, hvilket er the perfect sweet finish!

Middagens perfekte afslutning!

Middagens perfekte afslutning!

Lokal Pale Ale - som jeg fik lidt for mange af på turen...

Lokal Pale Ale – som jeg fik lidt for mange af på turen…

Jeanette Gulliksen og Martin Markvardsen gør sig klar til smagningen!

Jeanette Gulliksen og Martin Markvardsen gør sig klar til smagningen!

Jeanette (til venstre) arbejder på den whiskybar hvor smagning skal afholdes. Hun fortæller at der er kvoter på spiritus i Svalbard, som der holdes styr på via et alkoholkort. Det er kun tilladt at købe 2 liter spiritus om måneden! Godt Gastromand ikke bor der! Webmasteren ville gå i chok efter nogle få timer og formegentlig vandre hvileløst rundt i af kedsomhed.

Nå ja, der er alkohol-kvote hos dig unge heroppe! Det skyldes det er svært at importere og dyrt!

Nå ja, der er alkohol-kvote hos dig unge heroppe! Det skyldes det er svært at importere og dyrt!

 

Mødet med Macallans finest…

Efter maden har lagt sig – nogenlunde da – trækker vi til Svalbard Pub – en hyggelig whisky bar, hvor der er lignet op til den helt store guldmetalje. Stemningen er god, og de fremmødte gæster virker spændte, nogle af dem har fløjet fra fastlandet i 1½ time for at deltage! En af dem er dog ikke fløjet langt og hun tåler vist godt at blive set en gang til – Jeanette Gulliksen, som stolt viser M Decanter frem.

 Jeanette Gulliksen Svalbar foto: Mikkel-Bækgaard...

Jeanette Gulliksen Svalbar foto: Mikkel-Bækgaard…

Out Line Up Foto: Mikkel Bæekgaard...

Out Line Up Foto: Mikkel Bæekgaard…

Der bliver ivrigt taget billeder af de store whiskys som står fremme. Der bliver skænket op i de første 4 glas og Martin begynder at fortælle historien om Macallan krydret med masser af humoristiske tilføjelser.

The Line Up is Ready...

The Line Up is Ready…

Inden vi smager fortæller Martin, hvordan man drikker whisky. Først kigger man på farven, dernæst hælder man så glasset på skrå og undersøger den nøje. Årsagen til vi gør det er af den simple årsag, at det ser professionelt ud og smart ud – intet andet! Folk trækker på smilebåndet og Martin går videre. Han fortæller, at farven på en whisky ikke er afgørende for hvor god den er, en bleg whisky kan sagtens have mere karakter end en mørk whisky. Videre fortæller han, at det handler om brug af fadene, som vi vender tilbage til.

Det kan godt være farven er underordnet, men det er sgu flot alligevel!

Det kan godt være farven er underordnet, men det er sgu flot alligevel!

 

Det vigtigste er duften og smagen. Giv din whisky respekt – hvis det er en 12 års, så holder du den i munden i 12 sekunder – 18 års – 18 sekunder – dog måtte Martin kapitulere da han blev tilbudt en 64 års gammel whisky for nylig (tø-hø-hø).

Martin fortæller om whiskyens historie...

Martin fortæller om whiskyens historie…

Vi starter med Fine Oak 12 års lagret på europæiske, amerikanske og spanske fade. Det er en flot “standard” whisky hvis man må være så fræk at kalde den standard? Men mon ikke I forstår hvor jeg vil hen. Den dufter af tørret frugt, tørv, græs og er i den tørre ende af skalaen – muligvis en god whisky for en nybegynder?

Fine Oak 12 års vs. Amber...

Fine Oak 12 års vs. Amber…

Amber som betyder “rav” er den næste i rækken lavet på 100 % spanske og amerikanske sherry fade – og her er det jo, at mit billede af den 7-himmel indtræffer! Det her varme blide kys du får af sådan en whisky er bare perfekt. Masser af søde noter af kanel, ananas, vanilje og en meget lang varm eftersmag! Minder mig faktisk lidt om Highland Parks 25 års dog uden røgen og mindre kompleksitet, men fordi du får en lille kindhest når du får den i munden, hvor eftersmagen sætter ind og omfavner dig! Til en pris på blot 450 kr. så er det her virkelig et godt køb.

Sienna vs. Ruby...

Sienna vs. Ruby…

Så rykker vi et niveau op, hvor Sienna og Ruby skal smages sammen. Vi er nu på 100 % spanske fade og sødme skal der ikke ledes længe efter for at finde. Hvis du er til sødmefuld whisky så vil du falde fuldstændig pladask for dem begge. Jeg må faktisk tilstå, at de overgår mange af dem jeg har smagt tidligere i smagspalette. Sienna ligger ca. på 850 kr. og Ruby på 1499 kr. så der der forskel i prisen, kort sagt får du mere af det hele i Ruby, der er mere skud på smagen – begge har masser af duft af citrus, kandiseret æbler, tørret frugt og vanilje! Ren nydelse – de står begge højt på min ønskeseddel når jeg fylder år inden længe…

I næste del fortæller jeg om den afsluttende smagning og mødet med “M Decanter” og vores off-road tur på ATV hvor jeg fik en oplevelse for livet…Har du nogensinde besøgt Svalbard? 

 

Gastromand var inviteret til Svalbard af Edrington Denmark 

Kommentarer

  1. Fynboen

    Alkoholkort!!! AHAHAHAHAH!!!

    • Som Obelix ville have sagt det – “De er skøre de Nordmænd!” :-)

Smid en kommentar