Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 14. november 2019

Scroll to top

Top

13 kommentarer

Scotland forever – en tur til Highland Park II

Scotland forever – en tur til Highland Park II
Gastromand

For nogle dage siden fik du del 1 af min fantastiske tur til Highland Park i Skotland. Og nu er det blevet tid til del 2.

Vi bevæger os indenfor og ovenpå, hvor der er en lille lejlighed, hyggeligt indrettet med træmøbler. Her står fem glas klar, hvor der er skænket whisky til os. Jeg føler mig hjemme og kigger rundt, hvor der over alt står forskellige udgaver af Highland Parks whiskys i alle aldre.

Nå, vi bliver kaldt til bordet hvor vores tourguide begynder at forklare. Det første vi skal smage er faktisk en nylanceret whisky, hvor vi holder os til beskedne 10 års fadlagring, hvilket er det mindste du finder i en Highland Park, men lad dig ikke narre, det er et gennemarbejdet produkt. Den er lagret på primært genbrugte amerikanske fade og en smule europæisk eg som afslutning. Whiskyen en har en let sødme, smager af citrus, honning og en anelse vanilje som rundes af med en let tør og røget eftersmag – for dig som elsker røget whisky, så er der her tale om “let røg” og slet ikke dominerende – for mig passer det glimrende.

Vi rykker videre opad rangstien, hvor den næste vi skal smage er deres 12 års, som er en af de mest solgte whiskyer i verden. Smags og duftmæssigt minder den faktisk om dens forgænger, men noterne er lidt sødere, bestemt en dejlig whisky i “standard-klassen”. Både denne og 10 års holder 40 % alkohol.

 

The Line Up...

The Line Up…

 

Så nærmer vi os det tunge skyts, og jeg skal beklage min iver, men jeg holder altså mest af whiskyer med lidt alder, grundlæggende så flækker du jo ikke en flaske på en aften, men nyder den igennem flere måneder og nogle gange år, så hvorfor ikke lige spendere lidt ekstra? Denne 21 års er helt afgjort noget af det bedste du kan få for dine penge, her snakker vi 1100-1200 kr. Prisen er steget en smule, hvilket jo desværre sker, men det er flot whisky – noter af citrus, nyslået græs, lyng, nød, lidt tropisk frugt og fornem balance af røg og sødme. Jeg bider mærke i, at den ligger på diskrete 47,5 % alkohol og bemærker også, at den glider langsomt ned af glassets sider efter jeg har nappet første tår. Det er på ingen måder for meget, men balance, velsmag og masser af smag som varer ved og ved, første efter 45 sekunder kommer den blide eftersmag af røg – flot!

 

Vores smagning...

Vores smagning…

 

Så rammer vi en udgave, som jeg har smagt rigtig mange gange, og som aldrig skuffer mig – 25 års, nogle af jer husker måske, at jeg lavede en lille test af den tidligere, som I kan se her. Min oplevelse er den samme igen, det er enestestående whisky, til denne smagning er du varmet op når du rammer de 45,7 % alkohol – som faktisk er mindre end min udgave på 48,1 %. Forskellen på denne og 21 års er det sidste finish og den uendelige lange eftersmag, som denne 25 års har. Den får også 50 % friske fade, så der kommer virkelig noget smag og kraft frem. Farven er mørkere og duften er bestemt også “sødere”. Det er nok svært at skulle vælge mellem den og 21 års, for begge er virkelig gode whiskys, jeg ville nok købe begge to.

 

The Edrington Group Brand Manager Camilla R. Salvado...

The Edrington Group Brand Manager Camilla R. Salvado…

 

Så rammer vi afslutningen, hvor vi får muligheden for at smage på en af Highland Parks specielle udgaver. Denne er første i deres “Valhalla Collection” og opkaldt efter tordenguden Thor. Årsagen kan ledes tilbage til sagnet om da Thor kæmpede på øen Orkney mod jætterne og i sin kamp kløvede Orkney øen i stykker – true story… Endvidere er Thor også den første gud du møder når du en dag kommer til Valhalla – så ved du det!

 

Highland Park (19)

 

Thor er en 16 års whisky med 52,1 % så du skal forvente en voldsom herre her. Jeg spurgte ind til ideen bag at vælge netop Thor og fik svaret, at ønsket var at skabe en whisky, som måske ikke var perfekt, i fuldstændig balance og helt finpoleret i kanten, men en whisky som var ædel, stærk og karakterfuld, og det må man sige er lykkedes.

Vi forlader Highland Park “mætte” på oplevelser og i bilen på vej tilbage til hotellet er stemningen høj og forstærkes yderligere af, at en af mine medrejsende har smidt lidt autentisk sækkepibe-musik på til turen hjem – herligt.

Efter et varmt bad og en slapper på hotellet gør sjakket sig klar til turens sidste middag på øen. Vi skal besøge Kirkwall Hotel, som vist er “the shit” på Orkney. Jeg har noteret mig, at det var muligt at få en ret med den skotske nationalret “haggis”, hvilket jeg som gastromand glæder mig vanvittigt meget til at smage – for dig som ikke ved det, er det hakkede fåre- el. kalveindvolde kogt i dyrets mavesæk.

 

Kirkwall Crab Cakes...

Kirkwall Crab Cakes…

 

Som jeg også tidligere nævnte under vores frokost, så er det virkelig rart, at deres ingredienser er lokale og ud fra menukortet og vurderet på smagen også primært er fritgående dyr, sådan skal det være. Jeg starter med en lille laks, som smager glimrende, men min sidekammerats crab cakes er lidt mere spændende, så jeg vælger lige at knipse dem. Vi får serveret noget lokal øl, som jeg faktisk i min iver glemte at tage et billede af, men skidt også med det, for efter en kort lille kunstpause kommer min længe ventede haggis.

 

"Chicken St Magnus" - kyllingebryst med "haggis" og hvidvins-senneps sauce...

“Chicken St Magnus” – kyllingebryst med “haggis” og hvidvins-senneps sauce…

 

Jeg måber faktisk en kende, da jeg ser at der på min tallerken er dobbelt så meget haggis, som på de andres, efter lidt tid går det op for mig, at de har bedt køkkenet om at servere ekstra haggis til mig, sikkert fordi jeg har ævlet om det siden jeg kom. Sådan kan det jo gå når man er lidt fremme i skoene, men til min overraskelse smager det glimrende, en meget tæt og kraftig smag af lever og “jern” går igen, det er godt krydret, og sammen med kyllingen og sennepssaucen, så spiller det faktisk meget godt. Vores tourguide sørger naturligvis endnu engang for, at vi er velforsynet og bestiller en lille whisky til os, som vi kan vælge at hælde over vores haggis, da det er tradition, den hopper jeg med på! Jeg må sige, at er mere tanken om at spise indvolde kogt i en mavesæk, der er værre end selve retten, hvis du får chancen, så spring på!

 

Lam, stegte kartofler med pandesovs og Yorkshire pudding...

Lam, stegte kartofler med pandesovs og Yorkshire pudding…

 

Jeg skyder lige et billede af min anden sidekammerats ret, som består af noget vanvittig mørt lam med Yorkshire pudding og stegte kartofler, heldigvis kunne hun ikke spise op – hvilket jo er en af de helt fantastiske ting ved at spise med kvinder.

 

Highland Park (24)

Orkney Fudge Cheesecake – we salute you!

 

Så rammer vi desserten, som vores tourguide faktisk har talt om siden vi ankom, tilsyneladende er det lidt af en kendis-dessert her på egnen. Det er en fudge chessecake af den helt tunge slags – og når jeg siger tung, så mener jeg det. Det er den her type kage, hvor du ved første bid tænker – hold da op, jeg kan klare mindst fire stykker af den her, men når man så har presset sidste bid af første stykke ned, så rammer man muren og begynder så småt at fortryde, det kræver sin (gastro)mand at overvinde denne.

Efter vores middag rammer vi Helgi’s Bar, som er øens bedste sted at få en… ja du gættede den whisky, og for at gøre turen fuldendt, så slutter vi faktisk præcis hvor vi startede med en Highland Park 18 års! Selv om turen kun har varet små to dage, så føler jeg alligevel, at jeg har været væk længe og ikke mindst fået oplevet øen, jeg kan kun anbefale dig, hvis du får chancen at tage afsted, Orkney byder på enestående natur og ikke mindst fremragende whisky!

Du kan læse mere om Highland Park her

Har du i øvrigt været i Skotland? Og fik du smagt på deres mad og drikke?!

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Yes! Jeg har faktisk rejst rundt i Skotland og besögt mange af whiskey distillerierne på Islay. Det kan klart anbefales hvis man er til rögede, tunge single malts. Vi besögte Ardberg, Bowmore, lagavulin, Laphroaig og Caol Ila. Den vildeste natur og de sejeste distellierier i fin harmoni. Skotland er det fedeste land! Jeg vil tilbage, men ikke for at spise haggis….

    • Haha – nej det er nok ikke lige det som trækker – men spændende var det nu og ja, jeg er helt enig, det er virkelig den fedeste natur – rough country som man bare bliver forelsket i – lidt sjovt, for dybest set så er øen jo lidt grå i grå – hvis man altså medtænker deres huse i denne bedømmelse – men alligevel så overskygges det er de grønne bakker og rå klipper… Hvis jeg får chancen, så tager jeg tilbage igen. Highland Park er besøget værd – men jeg må sige at misunde din rundtur :-)

      • Highland Park er noteret. Jeg er helt enig i dine betragninger af naturen. Faktisk minder den mig en hel del om New Zealand fordi der både er vand, klipper, grønne skove, flade marker, bjerge, sne og inspirerende byer. Islay er virkelig en øde ø. Det er så gråt, vådt og tomt. Du ser stort set ingen mennesker, men bare får og køer der går på vejen og ikke gider flytte sig. Og så er der de her store, delux destillerier. Kan man andet end at elske de skotske kontraster?

      • Well spoken Marian – og helt enig, det er en speciel stemning på øerne, og så er der jo også stilheden, som bare giver en ro i sjælen – Jeg vil gerne afsted om sommeren hvis muligheden byder sig igen!

  2. Hej Mads,

    Det var hyggeligt at læse 2. del af dit Orkney eventyr.
    Mht. maden, så er der visse steder ikke der absolut ikke er de store gastromiske oplevelser.

    Dog skal der fremhæves at efterårssæsonen er en fantastisk årstid at rejse derop på.
    Der er masser af vildt på menuen og endnu også friskfanget laks fra floden tidligere på dagen…. og selvom jeg ikke normalt ikke den store fiskespiser, så skal jeg altid have laks en aften. Udover det så er deres friske skaldyrs udvalg også lækkert. Få f.eks. friske kammuslinger omviklet med bacon med tilhørende friske asparges – yummy! Du nævner også selv Crab cakes, Mads… De kan også være fantastiske :-)

    Prøv også at droppe ind på Scotch Malt Whisky Society’s ‘The Vaults’ i Edinburgh-forstaden Leith og bestil deres Haggis! Hvilken oplevelse! Husk dog at du skal være medlem af SMWS eller komme med en som er. De tapper i øvrigt noget fantastisk whisky – alt er single cask og ved fadstyrke.

    Nu bliver Islay nævnt ovenfor… og ja, kommer du der på en grå og våd dag, så er øen måske ikke super inspirerende, men nu er jeg så heldig jeg har været der 4 gange og ved flere lejligheder haft rigtigt godt vejr… og så bliver de små strande og gemte bugter helt middelhavsagtige at se på. Så du kan sagtens tage til Islay og både få en god natur og whisky oplevelse.

    Jeg kunne godt starte med at prise visse destillerier højt, men whisky er en rejse og man skal finde sin egen stil – og det vil tage tid. Dog er der ikke i min verden tvivl om at Highland Park er blandt de bedre, selvom jeg er ked af at se at de fjerner aldersangivelsen på mange af deres nye aftapninger. Om hvorfor de gør det er teorierne mange, men den mest sandsynlige er at det giver dem mulighed for at tilsætte yngre whisky i deres aftapninger fordi deres lagre ikke længere holder så meget med noget alder…. samtidig kan de dække den stigende efterspørgsel ved at blande yngre whisky i flaskerne – common sense, really!

    Ellers er det er bare om at komme afsted og nyde dette fantastiske land…. og det passer altså ikke at der altid regner i Skotland – Husk der er ikke noget der hedder dårligt vejr – kun forkert påklædning… men de fleste tager heller ikke til Skotland for vejret skyld – gør man det er man selv ude om det.

    • Hej Claus – altid rart med en “lille” kommentar fra dig – du ved hvad du taler om :-) vi fik faktisk laks til frokost den ene dag og det var fremragende, fuldstændig frisk og lækker og så igen til aftensmad – jeg er også vildt med det! Ja, deres crap cakes sendte jeg lange øjne efter, dem burde jeg nok have valgt… Det virker til, at deres salg hos Highland Park kun går i en retning – op – og at din teori nok ikke er helt ved siden af – samtidig kan jeg også se at priserne (desværre) går samme vej – nogle hævder jo, at man betaler for meget for “mærket” når man køber Highland Park – hvad tænker du om det?

      Helt enig med vejret, kunne være spændende at være der i foråret, men igen – jeg havde faktisk forventet “rough weather on the island!”…

  3. Du skrev du glemte at tage et billede at din øl ovenfor… Det var sikkert fra Orkney Brewery.
    Mine favoritter derfra er Northern Light, Dark Island og Red MacGregor.

    http://www.sinclairbreweries.co.uk

    Og vedr. regnvejr og Skotland, så skal man altid huske på at:
    “Today’s rain is Tomorrow’s whisky…”

    • Hehe – fremragende Claus – det var netop Red MacGregor!

  4. Vedr. brand’et Highland Park og om du betaler for meget for det er virkelig noget der skal dele vandene… og her vil jeg starte med at dele det lidt op. Ud over den generelle popularitetsstigning på whisky og dertil følgende prisstigning ser Edrington som ejer Highland Park og The Macallan ud til at være sprunget på ‘luksus’-vognen og rykket de 2 brands ind i hvad der i branchen betegnes som ‘premium’-range…. og her hopper kæden af for mig!

    Først fjerner de aldersangivelsen fra flaskerne, sætter prisen op og fortæller os så at alderen ikke betyder noget på en flaske whisky og at det er smagen og den naturlige farve der udgør whiskyen… right!

    Vi har her at gøre med en branche som i de sidste 50år har fortalt os alle sammen at ‘gammel er bedre’ og nu forventer de at vi ikke længere skal tro på den fordi de med stor sandsynlighed ikke har så meget gammel whisky på lager længere… Prisen på en flaske lækker 18års Highland Park er steget med godt £25 (215kr) i UK over de sidste 2 år… og den super lækre 25års er steget med godt £75 (675kr) – og jeg tror ikke vi har set den sidste stigning endnu.

    I stedet kommer der nogle No Age Statement flasker med gamle vikinge navne en god historie forbundet – og det har Highland Park virkelig perfektioneret – den gren af marketing der hedder ‘story telling’. Problemet er bare at det er i flaskerne ikke lever op til historien, efter min mening. Bevares, det er ok whisky og sikkert fint for den fortravlede forretningsmand på vej gennem en eller anden lufthavn. Disse aftapninger kunne være så meget mere hvis de bare havde været ved fadstyrke… også selvom de ingen alder har. Og jeg er da også selv ‘faldet for’ noget af det… Valhalla-serien, f.eks. med Thor, Loki og nu snart Freya -aftapningerne… men her har de trods alt en alder på og er netop ved fadstyrke. Ville jeg have købt den hvis ikke de var det? Næppe…

    Når det så er sagt behøver whisky ikke være gammel – men gør det da for pokker ekstra godt, hvis det er ungt… der er så mange tangenter Master Distiller’ne kan spille på med fadsammensætninger.

    Jeg er klar over at whisky branchen er en forretning og de ‘skal smede mens jernet er varmt’ og interessen er der, men med den whisky produktion der pumper derud af i øjeblikket og konjukturer der fluktuerer tror jeg samtidig også det er et spørgsmål om at vi måske om 10-15 år ser en kæmpe whisky sø i horisonten, når tiderne/moden skifter. Måske er vi ‘gamle’ whiskydrikkere bare forkælet og ‘ved hvordan en ordentlig whisky skal smage’ (læs: hvordan vi vil have den skal smage)… men alle de nye whiskydrikkere på de nye oversøiske markeder -som er dem der boomer nu- ved ikke bedre. Gad vide hvad der sker når/hvis de bliver klogere?

    Jeg har skrevet lidt om samme emne på min egen blog her (iøvrigt et Macallan review):
    http://themaltdesk.blogspot.dk/2013/11/macallan-1997-adelphi.html

    Iøvrigt har jeg lige anmeldt en Scapa (det andet Orkney destilleri) på min blog – kan læses her:
    http://themaltdesk.blogspot.dk/2014/01/scapa-19922006-14yo-batch-sc14-001.html

  5. Igen kloge ord Claus – jeg kan kun tilslutte mig – pt. sidder jeg og begræder lidt, at min 25 års kun er halvt fyldt efterhånden, men så må man jo se sig om efter alternativer. På turen lod vi os fortælle, at deres aldersangivelse på fx 12-års betyder, at det er minimum 12 år gammel og ofte mere – imodsætning til Cognac hvor man ofte får “mellem 15 og 50” år stukket i hånden, hvilket godt kan være lidt underligt for mig. Men det er naturligvis svært at sige hvad det er helt korrekt eller ej fra HP’s side – spændende skrivning du har flækket sammen – vi må snart have et gæsteindlæg igen!

    Cheers!

Smid en kommentar