Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 15. december 2024

Scroll to top

Top

22 kommentarer

Global-konkurrence: Og vinderen er….

Damn, vores læsere er seje!

Det har været imponerende at se den perlerække af mere end 100 gode bud på, hvad favoritgenstanden i jeres køkkener er. Fra de mest low-key og basic remedier, over arvestykker til high tech køkkenudstyr.

Fra billeder taget hurtigt med mobilkameraet til super sprøde billedkompositioner knipset med det semiprofessionelle spejlrefleks-kamera.

Vi har modtaget mange fantastiske bud, som har én ting til fælles; De udtrykker en stor passion for mad og gear – præcis de passioner, vi bilder os ind, at gastromands læsere har og er grunden til at I følger med her hos os.

Nå, nok ros og selvfedme! Vi skal til det, skal vi…

Vinderen får blandt andet denne lækre Global knivblok…

Lad os starte med at sige, at juryen har været dybt uenige efter den indledende udvælgelse. Vi fandt frem til 12 bidrag, som vi mente skulle være med i opløbet om Global-knivene, men herefter blev det svært. Ikke mere snak… herunder får du de 11 udvalgte bidrag, samt vinderen:

Simon Lorentzen (Simon)
“Fuld fokus på denne hjemmelavede gadget! Sten-bagepladernes overmand er fundet: Kobberplade.
3 mm kobberplade tilpasset ovnens størrelse. Det bør man anskaffe sig! (til trods for den lidt høje pris). Billedet er med et tilfældigt rustikt, nybagt hvedebrød.”

Simon Lorentzens kobber-bageplade

 

Rigo Rasmussen
“Min i øjeblikket mest værdsatte gadget er min nyrestaurerede Kenwood Chef a701 køkkenmaskine. Den er i omegnen af 35-40 år gammel og er landet hos mig efter en omtumlet karriere i diverse køkkenskabe i familien. Jeg har givet den har en restaurering af motor og gearkasse.
Den har oprindeligt tilhørt min farmor, hvor den har været benyttet dagligt til diverse retter og bagværk fra “farmorkøkkenet”, hvor især min far husker den fra sin barndom/ungdom. Den er så oldschool og har så ømme farver at den er sej!”

Rigo Rasmussens retro Kenwood køkkenmaskine

 

Peter Bros Nissen (PeterBN)
“Først kiggede jeg på mine Espressomaskiner (JA man kan ikke have mindre end to…), som nok er de genstande, jeg bruger mest til hverdag, og savner mest, når jeg ikke er hjemme. Men da jeg spekulerede på, hvad der virkelig betød noget for mig i mit køkken, hvad jeg ville tage med, hvis lejligheden brændte, så var der alligevel ingen tvivl. For min mormors kogebog er uerstattelig.
Min mormor blev født i 1920 og gik på rigtig husholdningsskole i 30’erne. Der startede hun på denne bog, som fulgte hende gennem hele livet, og som jeg nu har arvet. Der har hun med næsten ulæselig skråskrift skrevet notater om alt lige fra, hvordan man planlægger sin ugerengøring (må nok stamme fra tiden på husholdningsskolen) til opskriften på min morfars yndlings brune kager.
Min mormors køkken var et særligt sted. Her kom der de skønneste klassiske danske retter ud fra i en lind strøm. Her lærte jeg at sætte pris på frikadeller med brun sov, restegratin og farseret hvidkål. Og heldigvis har de fleste af hendes hemmeligheder overlevet hende i denne bog.”

Peters mormors kogebog

 

Per Storm Pedersen
“Min favorit genstand er arvet fra min Farfar, Alfred Pedersen, der har vendt hundredevis af frikadeller med denne stegegaffel på det bette hotel han drev sammen med min Farmor.
Gaflen er ca. 50 år gamle stegegaffel med bakelit håndtag. Hyggeligt at tænke på, når jeg bruger Farfars gaffel i vores køkken i dag.”

Pers farfars stegegaffel

 

Morten Nielsen (mortenhn)
“Her er de to ting jeg IKKE kan undvære i køkkenet: Min flækkekniv og min Ipad – Med dette udstyr mener jeg at kunne takle alverdens spændende opskrifter!
Som passioneret IT-mand er Ipad’en nødvendig for musik og opskrifter på nettet mens kniven er til for at hakke og snitte samt macho-effekten!”

High tech og old school fra Morten

 

Lene Dejbjerg (Dejbjerg)
“Min favorit genstand er naturligvis mine 3x big green egg’s der pynter på 6kvm altan!
En XL, Large og mini version af det grønne keramik vidunder!”

3xBig Green Eggs! Respekt til Lene….

 

Lasse Olesen (Lasse Olesen)
“Jeg har valgt at tage et billede af min kagerulle fordi det enhver bagers bedste ven. Den kan rulle dej ud til de lækreste kager og tærter, samt den kan rulle pastadejen helt tyndt ud når man ikke har en pastamaskine.”

Back to the Basics! Lasses kagerulle, mine damer og herrer…

 

E. Jørgensen
“Sagen på billedet kan jeg ikke leve uden, og jeg aner faktisk ikke hvad jeg gør, når den ikke kan mere. Den er fantastisk og samtidig betyder den meget for mig. Min afdøde morfar vandt den i travløb i 70’erne. – det bærer farven præg af ;-) Det er en grill med roterende spyd. Mine veninder er ellevilde, når jeg tryller de lækreste spyd frem på den.”

Evas retro pølsekarussel!

 

Dennis Kjærsgaard
“Her er mit bud til konkurrencen, min Peugeot peberkværn!”

Dennis’ lækre kværn

 

Mads Krog-Jensen (oilpanic)
“Mine favoritting lige pt – 2 custom made indgraverede japanske kokkeknive hentet i Japan hos smeden selv, min sous vide, marinade infusions-sprøjten og ikke mindst min French Laundry kogebog…”

Gadgets galore! Gastromand likes, Mads!!

 

Casper Lyngholm Thomsen (Casper L T)
“Selvom det ikke er en topmoderne proptrækker, så er det en fast del af mit køkkeninventar. Og jeg er glad for den :)”

Kombineret værktøjskasse og proptrækker! Smukt!

 

Og vinderen er…

Casper Nielsen (cnnielsen)
“Arvegods fra min mor… Verdens bedste Husqvarna vaffeljern fra 70 erne, da de kunne blive ordentlig varme…bemærk farven.
Og min mors selvskrevne kogebog, der bogstaveligt talt har været i ilden.”

Arvegods når det er smukkest…

Juryens begrundelse:
Her ser vi madkærlighed og nostalgi i højeste potens. Håndskrevne kogebøger er the shit og at den ser så brugt ud, vidner om mange store slag udkæmpet på den gastronomiske slagmark.

Vaffeljernet suger os langt tilbage til en tid, hvor madens ypperste formål var at smage godt. Ingen ernærings-guruer, raw food-apostle eller fitness-freaks… Prikken over i’et er naturligvis de retro fliser på væggen! Stærkt!

Vi ønsker Casper et stort tillykke!

Til sidst, en stor tak til alle deltagere i vores konkurrence! Lur mig, om der ikke kommer mere i samme boldgade i den nærmeste fremtiden.

Vi vil løbende smide alle bidrag på vores facebook-side, så man kan se hvor awesome gastromands læsere er!

Er du enige i vores bedømmelse? Er der kommet nye gadgets på ønskelisten efter at have set de andre læseres bidrag?

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Christian

    Stort tillykke til vinderen! Jeg er fuldstændig enig i, at et håndskrevet kogebog jo nok må siges at være noget af det mest enestående man kan fremvise i sit køkken.

    Til fremtidige konkurrencer af denne art kunne Gastromand overveje at specificere, om der er tale om en egentlig fotokonkurrence – bedste billede – eller en konkurrence der går på det indholdsmæssige. Jeg har svært ved at se, hvad kriteriet har været i dette tilfælde: At dømme ud fra juryens 12 finalebilleder er der dels et par æstetisk smukke billeder af detailvarer, der kan erhverves i enhver filial af Kop & Kande, samt en række billeder af mere eller mindre unikke genstande taget med noget der ligner fuld blitz og uden videre tanke på det visuelle helhedsbillede, om man så må sige. Med andre ord forekommer det lidt uklart, om I har bedømt efter fedeste billede eller fedeste “gadget”.

    Men jeg ser frem til løbende at se, hvad der er blevet indsendt af spændende ting i løbet af konkurrencen!

    • Hej Christian.

      Tak for en konstruktiv kommentar!

      Vi valgte bevidst at holde kriterierne åbne, men kan efterfølgende se, at det gav bagslag:) Næste gang vil kriterierne helt sikkert blive klarere defineret.

      • Halvamerikaneren

        For at blive i den konstruktive ånd, så tror jeg at årsagen til at jeg forventede noget andet skal findes i at I jo ikke tidligere har beskæftiget jer specielt meget med sådanne nostalgiske artefakter. Jeres sider er jo helliget gejl og lir af den bedste drengerøvs-kategori (hvilket jo er hvad gør denne side så fed og til lidt af en niche). Hvis I ønsker at tage dette, efter min mening, nye fokuspunkt, kunne det så ikke være en fed ide at enten låne Caspers kogebog eller en lign. og måske lave en artikelserie hvor de gamle opskrifter bliver afprøvet?

      • den konstruktive ånd er altid at foretrække:) Helt sikkert en super idé, som vi vil overveje at gå videre med!

  2. Jeg er en sucker for smukke billeder, så jeg synes, at Dennis eller Peter skulle have vundet.

    • Aaen

      Det var en gadget/ingrediens konkurrence ikke en konkurrence i Photoshop ….

  3. Fed fed fed konkurrence Gastromænd!

    Kunne specielt godt lide, at I lavede “countdown” og viste de 9 inden Waffel-vinderen- Deltog ikke selv i konkurrencen – men næste gang er et bud herfra. Lige meget hvad det er der konkurres om!

    Glæder mig til at se 90 andre bud på jeres side!
    Sjov læsning!
    RS

  4. Søren

    Nøj, hvor er det nogle ringe bud i en konkurrence. Jeg er så skuffet!!
    En peberkværn?! En flækkekniv?! En kagerulle? En stegegaffel?!!!! Var det en konkurrence om, hvad man kan finde i Imerco sammen med sin bedstemor på en tirsdag eftermiddag..??
    Så dybt skuffende.
    PS: Jeg deltog ikke selv i konkurrencen, så jeg er ikke skuffet over ikke selv at vinde.

    • Hej Søren.

      Hvert eneste billede fortæller en historie. Hvad havde du hellere set billeder af?

  5. Stinne Thuesen

    Jeg må give halv-amerikaneren ret i at det var nogle lidt tøsede bud. Jeg havde regnet med noget vildt gear, ikke nostalgiske tilbageblik :)

    • En unik kogebog i ét eksemplar er da det vildeste gear?!

      • Halvamerikaneren

        Det er nok der jeg er lidt uenig, men må jo have misforstået essensen af konkurrencen

  6. Halvamerikaneren

    Tillykke til Casper. Men vil dog sige, nostalgisk vaffeljern??? Er det blevet til gastroWOMAN.dk??? ;-)

    • Og en håndskrevet kogebog… Svaret på det sidste spørgsmål kan du finde i URL’en;)

  7. Ahøøømmmm. Peters KONEs mormors kogebog om jeg må be’!!!!

    • Kim

      Pinligt Peter – købte lige den nostalgiske mormor histore….

      • Tror det er vores citat der ikke er fyldestgørende, så pinligt for os:)

  8. Casper

    Siger tusind tak…
    I kan tro de stadig bliver flittig brugt.
    Vafler er nok ikke lige der der er mest brug for skarpe knive,
    med der er nok af opskrifter i min mors kogebog hvor der er.
    Bogen er påbegyndt i ca .1950…og jeg skriver videre.
    Hilsen Casper

  9. Simon

    Tillykke til Casper! Satser på, at min kobberplade sendes i arv og tager førstepladsen.. om 40 år. :)
    Hvis nogen overvejer en kopperplade eller har spørgsmål, hjælper jeg gerne! – skriv en mail: [email protected]

    • Haha Simon! Vi garanterer hermed din arving en førsteplads i konkurrencen om 40 år :D
      Jeg er da selv voldsomt interesseret i at høre mere om din bage-kobberplade! Den er super lækker!
      Hvad står sådan en fætter i? og hvad vejer den? :)

      Tak for dit bidrag og for at føje endnu en ting til gadget-ønskelisten :D

      • Simon

        Det glæder mig at høre! ;)
        Pladen vejer 3-4 kg – den ligger ganske stabilt i ovnen. Man skal regne med omkring 800-1000 kr. for sådan et vidunder, qua en høj kobber-pris og individuel tilpasning, men så er den også unik og smukt lavet!

        Jeg kan nok godt få en bekendt til at lave en ekstra, hvis du får skærpet interesse.

    • Jens

      Hej Simon, hvor har du købt din kobberplade henne?
      Mvh. Jens

Smid en kommentar