Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

49 Comments

Konfiteret svin – den forbudte fedtbombe?

Webmasteren

Lørdag d. 1. oktober trådte Fedtskatten i kraft – en afgift på fedt, som vi ikke er udprægede tilhængere af her på Gastromand. Vi “fejrer” fedtskatten med en opskrift på svin kogt i eget fedt…

Statistikken viser at I vil have slowcooked kød – Hestons 24 timers bøffer, pulled pork og porchetta er storhittere i gastromands første år.

Jeg vover pelsen (og ja jeg har rent faktisk en) og påstår at du bliver MINDST lige så vild med nedenstående opskrift på konfiteret svin – og ja der er tale om svin der “koger” i sit eget fedt! Hvis nytårsaften var et pejlemærke har jeg i hvert fald intet at frygte…

Yummæj…

Lad dig i øvrigt ikke skræmme af den langsommelige tilberedning – det er heri hele hemmeligheden ligger og svinet passer mere eller mindre sig selv.

Pris

Er du i besiddelse af krydderierne slipper du formentligt med under 100 kr. for 4 personer.

Ingredienser
  • 1 kg mager ribbensteg med svær, men uden ben og brusk  – få slagteren til at fikse det
  • ½ spsk. enebær
  • ½ spsk. korianderfrø
  • ½stjerneanis
  • ½ spsk. spidskommen
  • 1 spsk. hakket frisk rosmarin  – eller 1 tsk. tørret
  • 1 spsk. hakket timian – eller 1 tsk. tørret
  • 1 spsk. salt
  • Ca. 1 kg svinefedt – kan købes i de fleste supermarkeder
  • 1 pakke bacon
Tilberedning

Dag 1

  • Rist krydderierne på en tør pande
  • Knus dem i en morter bagefter
  • Afpuds svinebrystet for overflødig fedt
  • Gnid svinet ind i salt og de tørrede krydderier
  • Lad det hvile til næste dags aften

Kryderrier ristes så det stinker (på den gode måde) i hele lejligheden…

Et stk. svin klar til marinering

Dag 2

  • Skyl svinet fri for krydderier
  • Dæk med svinefedt i en passende størrelse bradepande og læg en pakke bacon med i bradepanden
  • Stil det i ovnen ved 80° i 12 timer natten over

Dag 3

  • Tag svinebrystet ud af ovnen
  • Læg svinet i pres – fx mellem to spækbræt med noget tungt ovenpå mens det er på køl
  • 30 min. før servering skærer du nogle aflange klodser af brystet, ridser dem i sværen, og steger dem langsomt sprøde og gennemvarme på sværen – tager ca. 15-20 min

Smukt ser det ud…

Anretning

Server med ølsyltede løg, friterede kartoffelskræller og ølglace – opskrifterne kan findes sammen med originalopskriften til ovenstående her

Jeg er sikker på at vi har fat i en ny gastromand-klassiker, men hvad mener du?

Læs også

Confiteret grissebasse

Jeg vil have fedt på den fede måde

Stik os en kommentar

Comments

  1. Nicolai Christensen

    Jeg voervejer at lave denne version til juleaften i stedet for den klassiske flæskesteg.
    Tænker i det vil være for langt fra det klassiske eller kan det fungere og skal der være en mager ribbensteg eller kan jeg bruge slagteren bedste flæske steg til formålet?

  2. Anders

    Hej

    Tak for en dejlig opskrift.

    Linket på siden til Food of Life og den oprindelige opskrift virker ikke længere. Dette skulle være det tilrettede link:

    http://www.science.ku.dk/oplev-science/gymnasiet/undervisningsmaterialer/online-artikler/foedevarer-ernaering-og-sundhed/samlemappe/molekylaer-gastronomi-i-praksis/

    Tak for læssevis af inspiration og gode opskrifter.

    De bedste hilsner

Submit a Comment