Luksusburger i briochebolle
Så er vi nået helt ind på opløbsstrækningen i kåringen af danmarks bedste burger i Hellmann’s Big Burger Battle. Der er blevet stemt på den gode side af 45000 gange! Ganske enkelt imponerende!
I har stadig indtil i morgen kl. 12.00 til at smide en stemme jeres favorit til tops. Som det ser ud lige nu har vi Luksusdyret i spidsen af feltet, så det er naturligvis oplagt at det er denne sag, I får opskriften på i dag!
Vi har hér fat på en extravagant burger som kombinerer nogle af de bedste (og dyreste) råvarer du kan opdrive. Og det er jo svært ikke at synes om. Nok snak herfra! Luksusdyret, scenen er din!
Luksusdyret bliver selvfølgelig pakket ind i en lækker brioche-bolle:
Ingredienser
- 350 gr mel
- 3 æg +1 til pensling
- 2 spsk lunken vand
- 4 spsk lunken mælk
- 1 tsk salt
- 25 gr gær
- 250 gr smør
- 35 gr sukker
- Lidt kardemomme
Sådan gør du
- Rør gæren ud i vand og mælk.
- Tilsæt æg, salt, sukker og kardemomme og rør det ud.
- Herefter tilsættes mel under omrøring, til du har en sammenhængende dej.
- Tilsæt smør lidt ad gangen til dejen er glat.
- Lad dejen hæve i ca. 2 timer og stil den så på køl i yderligere 2 timer.
- Tag dejen ud og del den i 6-8 portioner og form dejen til boller.
- Lad bollerne efterhæve i 2-3 timer, til de er hævet til dobbelt størrelse.
- Pensl bollerne med et pisket æg og bag i ovnen ved 175 grader i ca. 20 minutter.
Og så til burgerens “indmad”:
Ingredienser
- 4 200 gr bøffer af den bedste hak godt med fedt
- 4 skiver stegt foie gras
- Revet trøffel
- 4 skiver sortfodsskinke
- Mayo
- Frissé-salat
Tomat-chutney
- 300 g tomater
- 100 g rødløg
- 1 presset fed hvidløg
- ½ dl balsamico
- 75 g sukker
- Salt og peber
Sådan gør du
Tomat-chutney
- Hak tomaterne og skær løgene i (halve) skiver.
- Smid det hele i en gryde sammen med resten af ingredienserne og lad det simre i ca. 1½ til 2 timer, til en passende (tyk) konsistens.
Resten
- Rist skinken sprød i ovnen
- Steg dine bøffer (helst ikke mere end medium)
- Herefter steger du din foie gras på en skoldhed pande
Og så bygger vi
- Smør briochen med mayo, top med salat, chutney, sortfodsskinke og bøffen
- Slut af med den stegte foie gras
- Server og riv trøffel ud over burgeren ved bordet
Skal det var “off the chart”-extravagant vælger du naturligvis at lave dine bøffer på en omgang wagyu kød, men mindre kan altså gøre det!
Desuden kan du også vælge at smide et par tynde skiver æble i, som tilfører lidt syre og sprødhed.
Velbekomme og godt valg – både burger og kommunal, forstås!
Stik os en kommentar-
Hej Gastomand
Skal bollerne bages ved varmluft eller alm. ovn? -
Hejsa.
Tak for super inspiration – har også jeres kogebog. Skal smørret være smeltet eller bare blødt?
Mvh Maja
-
Modigt og modent svar tak for info om ungarsk foie gras …
Vi bevæger os vist lidt væk fra burgerne, men er ikke så pjattet med sammenligningen med slave kyllinger og foie gras (så længe nogen har det være så er det ok at ….)
I gør det supergodt her på gastromand, bruger ofte opskrifterne og anbefaler så ofte som muligt.Billig udskåret kylling er nødvendigvis så billig sammen med god hel kylling målt pr kilo. Hele øko-bio-dyrevælfæds bølgen er ikke sort hvid vi går vel alle (læs de fleste af os ) på kompromis en gang i mellem. Men det er et meget stort og følsomt emne,… Husk også at glæde os til årstidens råvarer . Det kan godt blegne lidt når vi hele vinteren for fløjet oversøiske friske “øko” varer til de bevidste forbrugere ?
Bedste hilsner Søren -
I har rigtige mange gode opskrifter. Tak for dem.
Jeg kan ikke forstå hvad fanden foie gras skal i en burger og i det hele taget med i jeres opskrifter. Skån dog de stakkels dyr for den lidelse og find et alternetiv. Der er sikkert meget andet der kan bruges og undgå Henriks snopperi.
Comments