Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

13 Comments

Le Mans Menu med Manér – 24 Heures Deluxe!

I anledning af Le Mans “genoptrykker” vi indlægget fra sidste år – så har du også lidt at fordrive tiden med indtil Danmark skal møde Tyskland!

Lørdag d. 16. juni 2012, kl. 16.00!

Dette tidspunkt har motorsports-entusiaster kloden rundt ventet på i omkring et år!
Én af verdens ældste og måske mest traditionsrige motorsportsbegivenheder skydes i gang.
Omkring en kvart million tilskuere vil stå klar langs Circuit de la Sarthe’s 13,629 km for at se feltet af superbiler tilbagelægge mere end 5000km over de næste 24 timer…

Så går det løs!

På trods af den lange levetid og de mange traditioner omkring løbet, har vi haft mere end svært ved at opstøve gastronomiske traditioner fra Le Mans-døgnet. Og hvad gør man så? Man starter da sine egne traditioner!!

Derfor kan du herunder finde vores bud på det ultimative Le Mans-døgn, set gennem en Gastromands briller.
Retterne er valgt, så de gerne skulle minimere din tid i køkkenet under selve løbet – og så smager de selvfølgelig forbandet godt!

16.00

Løbet starter og det samme gør den endeløse mængde af mad, dig og dine gæster skal indtage over de næste 24 timer. Vi starter naturligvis med et glas Crémant fra Loire – den nordvestlige region hvor Le Mans er hovedby. Carte Turquoise fra Florent Baumard kunne være et bud på en god start på Le Mans døgnet.

Til boblerne skal der selvfølgelig serveres en lille bid. Og som den perfekte vært du er, gør du hvad du kan, for at bringe de hvinende og rygende dæk på banen i skovområdet, hjem i stuen. Derfor skal der selvfølgelig røg på banen:

Letrøget kammusling på skovbund

Kammusling på skovbund før røg…

…og ved servering

18.00

Vi har nu været i gang i to timer og de værste nerver og placeringskampe har efterhånden lagt sig. Første kørerskifte er overstået og løbet er ved at finde sin rytme.
Det er derfor det helt rigtige tidspunkt at proviantere igen. Der er stadig lang vej hjem, så hovedmåltidet gemmer vi lige lidt endnu. Dine gæster er naturligvis stadig så meget i hopla, at indtagelse af mad med bestik hellere må vente lidt.

Derfor serverer du en håndholdt version af den franske klassiker Tournedos Rossini.

Sandwich Rossini

Tournedos Rossini goes Sandwich… – Foto af Alex Brown

21.00

 

Five hours down – 19 to go!! Bilerne er spredt fint ud over hele banen, de hurtigste Peugeot’er og Audi’er har opbygget et solidt forspring, samtidig med at de første par biler løber ind i problemer.

Læs også: Sjønnes Le Mans menu

Hos dig begynder selskabet at køre i de højere gear og du er nu klar til at servere forretten i den langstrakte tre-retters menu, I skal igennem over de næste fire-fem timer.
Med så lang tid imellem retterne, har I masser af tid til at sidde og hygge over maden. Derfor byder du dine gæster på en opskruet udgave af en ærkefransk klassiker – Moules Marinieres:

Moules Marinieres

Moules Marinieres

23.00

Løbet er nu inde i en lidt død periode, hvor kørerne venter på at natten skal falde på. Derfor er det blevet tid til, at du springer til med aftenens kulinariske hovednummer, 24 Heures du Beuf – Ja, det er måske Gastromand-klassikeren over dem alle, men det var simpelthen for oplagt, til at vi kunne modstå. Undskyld! For at rette lidt op på denne misære, har vi tryllet et nyt sæt tilbehør frem:

24 Heures du Beuf

Steak med Bearnaisesmør

01.00

Mørket har lagt sig over Circuit de la Sarthe og det er nu I skal booste jeres energidepoter og blodsukkeret, for at kunne klare natten let og elegant. Samtidig er mætheden måske så småt ved at sætte ind hos de knap så trænede af dine gæster. Derfor vælger du at servere en ikke alt for tung Tarte Tartin med enten vanilieis eller creme chantilly:

Tarte Tatin

Tarte tatin – vanilieis

05.00

Så er vi over halvvejs! Det meste af Europa snorksover, men ovenpå sukkerboostet tidligere, er din Le Mans-fest stadig absolut på toppen. Der er dog stadig voldsomt lang tid til, at morgenmaden kommer på bordet og det virker helt usandsynligt, at I vil kunne klare jer igennem natten uden en enkelt lille servering.

Vi gætter på at dine kulinariske evner – ligesom vores – er modsat proportionel med dit indtag af alkohol, så vi vælger at skrue meget langt ned for sværhedsgraden.
Derfor skal dine gæster nu sætte tænderne i en Croque Madame. På dette tidspunkt er kaffe en rigtig god ledsager til stort set al mad:)

Croque Madame

Croque Madame – but of course you are….

10.00

Nu er den virkelig hård! Men fat mod… I har nu overstået 3/4 af løbet og der er kun seks timer til, at I kan poppe døgnets sidste flaske bobler. Tom K. og team er endnu engang kommet virkeligt godt igennem natten. Dette skal selvfølgelig fejres og da det er 5 timer siden I sidst har indtaget fast føde af betydning, er maven også med på mere fest. Derfor er et rigtigt godt bud på jeres morgenmad Eggs Benedict:

Eggs Benedict

Eggs Benedict – af creosotepolarbear

14.00

Sølle to timer tilbage af Le Mans 2011! Forhåbentlig har både biler og festdeltagere klaret sig igennem de første 22 timer uden alt for voldsomme motorproblemer. Under alle omstændigheder, er alle parter dog noget mærkede på dette tidspunkt og I mangler nok et enkelt pitstop for at komme helt i mål. Derfor serverer du nu en Salade Chevre Chaud, som skulle kunne hjælpe jer igennem de sidste par timer, uden at overbelaste systemet alt for voldsomt:

Salade Chevre Chaud

Her har vi ikke selv været i køkkenet, men linker til en een af de lækreste salade chevre chaud vi har set. Opskriften er lavet af den danske blogger cphfoodie.com

Salade Chevre Chaud – billede af cphfoodie.com

16.00

Pfffffftt! Så skal der drikkes bobler! I klarede den sgu …selvfølgelig! I afslutter døgnet med en skål for vinderen, løbet og festen. Og efter din fantastiske indsats i køkkenet, skåles der naturligvis også for dig. Ringen er sluttet og bilerne står igen, hvor de startede for 24 timer siden. Derfor slutter du naturligvis også som du startede – med et glas Crémant de Loire.

Velbekomme og tak for et godt ræs!

Skal du se Le Mans og har du tænkt over maden?

Stik os en kommentar

Comments

  1. Hold da op! Med sådan en menu på programmet kunne jeg godt overtales til at se Le Mans, på trods af ingen interesse overhovedet.

    Thumbs up!

  2. Sjoenne

    Ok, her er et link med billeder og lidt Info
    http://sjoenne.com/lemans/

    sig til hvis i har behov for hjælp med kodearbejde, har rodet en del med sårn noget

  3. Det kan man desværre ikke på nuværende tidspunk Sjoenne, men jeg vil da anbefale at smide dem op et sted som eksempelvis http://imageshack.us/ og så lige smide et link til dem:)

    Det kunne være cool!

  4. Sjoenne

    Wow! Dejligt at se at der er andre gastromænd der interesserer sig for motorsport! :D

    Tror da hellere at jeg må indføre “Eggs Benedict” som morgenmad når vi har overstået natten på Circuit de La Sarthe!

    Her i Casa Sjønne serveres der følgende: http://sjoenne.com/24hmenu.pdf
    Alle retter er heldigvis også noget der kan preppes ret langt, så man ikke behøver at tage øjnene fra racet alt for længe.

    • Damn, det ser lækkert ud, Sjoenne :)

      Er svinemørbrad med svær ligeså genialt som det lyder? Mørbrad wrappet i en gang svinebryst?

      Godt ræs til dig på Lørdag!

      • Sjoenne

        Det er nu kun en “konstrueret” mørbrad med svær. Mørbraden tilberedes sous vide, og sværen er lavet på forhånd og “limes” med et lag krydderfedt-“klister” ;)

      • Yummy! Billeder efterfølgende?

        Og hvad giver du din mørbrad (temp og tid)?

      • Sjoenne

        Jeg kan da lave en tråd med billeder i forummet… :)

        Mørbraden får ca 2 timer ved 63-65gr.

      • Ville være “much appreciated” :)

      • Sjoenne

        Hvordan poster jeg billeder i forum?

  5. Uhmmm, Eggs Benedict – morgenmaden over dem alle :-D

    Jeg glæder mig – som hvert år til Le Mans!!

    Mange hilsner
    Birthe

    • Hej Birthe!

      Ja, det er uden tvivl noget af det ypperste en sen morgen – især hvis tømmerbasserne stadig arbejder på højtryk :)

      Glæder mig også!!

Submit a Comment