Gastromand.dk | 20. November 2018

Scroll to top

Top

Ingen kommentarer

REJSEGUIDE: Roadtrip (baby!) i Skåne

REJSEGUIDE: Roadtrip (baby!) i Skåne
Fynboen

Vi er nået til dag 2 på mit svenske eventyr, og efter en marathondag med ustyrlige mængder mad og drikke, vågner jeg på mit værelse og skal prøve at svinge mig op til endnu en dag med kulinariske oplevelser og det midt imellem. Men man er jo en Gastromand, så hvor svært kan det være – Bring it on, Sverige!

Artiklen præsenteres i samarbejde med Visitsweden.

Det er ikke blevet til mange timers søvn, men heldigvis er jeg hurtigt klar efter et par kopper kaffe og noget morgenmad. Som man nok har fået indtrykket af i de andre to indlæg, så er programmet tæt, og denne dag er heller ikke nogen undtagelse.

Vi får checket ud efter morgenmaden og trasker afsted mod vores biludlejningssted. Vi kommer ikke ret langt rundt i Skåne, hvis vi ikke får fat i et køretøj. Vi forlader Malmø i en rigtig fin vogn, og efter jeg lige bliver genforenet med “glæden” ved automatgear og alle knapperne, som en ny bil indeholder, går det rigtig fint i retning på mod Åhus og Absolut Vodka. Første stop på vores roadtrip er nemlig selveste Absolute Vodka og deres nye “Experience Center”.

Absolute Vodka’s nye Experience Center.

Vi ankommer i okay tid til Åhus, og efter lidt misforståelser og parkeringsudfordringer finder vi vores “vodkaguide”.

Utrolig lidt vodka, vanvittig god mad

Vores guide viser os hen til deres nye visitor center eller experience center (ja, de kalder det lidt forskelligt). Ved første øjekast ligner det en kæmpe villa, men indenfor er det lavet om til et slags museum. Her kan man få en guidet tur og høre historien bag Absolute Vodka, som egentlig er mere interessant, end jeg lige regnede med. Desuden kan du få et cocktailkursus og rigtig fine retter i deres bar og restaurant.

Du får også et hurtigt cocktailkursus på rundturen hos Absolute.

Så skal der shakes.

Så er der serveret…

Jeg forventede egentlig, at vi skulle smage på noget vodka i forbindelse med vores besøg, men den helt store overraskelse blev i stedet vores frokost. Faktisk fik vi ikke en dråbe vodka (hvilket jeg stadig finder lidt underligt). I stedet bliver vi inviteret i køkkenet, og bagefter står den på lidt vin og de mange retter, som køkkenet har kreeret.

Selve den guidede tour tager omkring halvanden time, så hvis du beslutter dig for at tage en tur ind i vodkaens verden, vil jeg også klart anbefale, at du prøver maden fra restauranten.

Svensk rødvinssmagning overrasker

Vi bliver (igen) presset på tid og må desværre springe over et besøg hos en svensk gårdbutik. I stedet kører vi igen tværs over Sverige for at nå et besøg hos en svensk vingård – nemlig Vejby Vingård. På vejen derover tænker jeg ikke det store om stedet og mine forventninger er egentlig heller ikke tårnhøje. Jeg skal være ærlig at sige, at når jeg tidligere har smagt vine fra Skandinavien, så har kvaliteten haft svært ved at følge med især prisen.

Rødvin fra Sverige fungerer bedre end forventet.

Vi ankommer til Vejby Vingård, som ligner et ældre nedlagt landbrug. Ned mod stuehuset er en del vinstokke, men det er nu ikke verdens største mark. Jeg lægger med det samme mærke til, at druerne ikke er hvide, hvilket overrasker mig. Jeg har tydeligvis ikke læst op på stedet, da det åbenbart at rødvin, som man gør sig i her. Min skepsis øges igen – jeg havde forventet, at det var hvidvin, som man kunne nå i mål med på de her breddegrader.

Hyggelige omgivelser på Vejby Vingård.

Gæt en drue.

Vi får parkeret og finder ejeren, Jeppe, og bliver vist ind i hans “smagelokale”. Stedet præges af en masse gamle, tømte vinflasker og det giver noget hyggeligt til atmosfæren. Jeg lægger med det samme mærke til en masse druer, som er lagt frem på et bord, og nogle flasker, som tydeligvis er gjort klar til os. Alle de viste druer skal laves til vin – og der er også hvide druer, som vi får at vide ikke er fra Vejby Vingård. Så som noget nyt skal der også laves hvidvin, for indtil nu har det været stedets vision at lave Sveriges bedste rødvin – måske endda Nordens.

Ren vinnørderi på tavlen.

Men vi skal jo ikke sidde og småsludre hele dagen, nej der skal skam smages på varerne. Den første vin, vi får i glasset er en rosé fra 2014. Stop, stop, stop… jeg troede vi skulle have rødvin?! Nå, der har åbenbart alligevel sneget sig noget andet ind. Smagen er frisk og er overraskende dejlig. Duften derimod tiltaler mig ikke rigtig, måske er det lagringen som gør noget ved vinen. Under alle omstændigheder skal den jo ned i halsen, og så længe det smager fornuftigt, så er jeg på.

Så er der svensk vin for alle pengene.

Vi hopper fra rosé til en rødvin fra 2012, som er lavet på Regent og Cabernet Colonjes. Valget af de to druer er meget bevist, eftersom de netop skulle være rigtig gode at dyrke på de nordligere himmelstrøg. Vinen bliver serveret lidt kold og den har godt af lidt varme. Det er en let vin og har mig ikke lige overtalt til at starte med. Men jo mere ilt og varme den får, jo bedre synes jeg, den smager. Vi er bestemt på vej i den rigtige retning.

Rosé fra Sverige. Det falder jeg sgu ikke lige over til hverdag.

Næste vin er på ren Regent og er fra 2014. Igen finder man et fornuftigt glas vin, når den lige har fået lidt ilt. Til forskel fra den første rødvin virker denne mere udviklet og balanceret. Den tredje rødvin er en blend fra 2015 på Regent, Cabernet Colonjes og Pinot Noir. Den har været en tur på fad, men virker egentlig lidt for ung – men slet ikke udrikkelig. Her har man forsøgt at ramme noget, som folk kender fra de mere gængse vinlande, og for mig virker den meget syditaliensk. Den er ret kompleks og en anelse sød.

Sidste vin, som vi lige kan nå, inden vi må begive os videre, er en Reserva – direkte fra tønden. Hvor de andre var sådan lidt sjove, og man sad og tænkte: “jaja, det er svensk rødvin, så det er ok efter omstændighederne”, så må jeg sige, at jeg her blev blæst bagover. Den fik mig virkelig overbevist om mulighederne for vindyrkning i Skandinavien. Sverige kan altså tydeligvis godt lave rødvin, og den sidste vin vi får kan sagtens konkurrere med store vinlande.

Men hvad koster det så? Og hvor kan jeg købe det? Ja, prisen snakkede vi egentlig ikke det store om, men vil du smage noget af det bedste rødvin, Sverige kan diske op med, så bliver du simpelthen nød til at tage derhen. Vejby Vingård sælger desværre ikke deres varer i nogle forretninger eller restaurationer på nuværende tidspunkt. Så man må komme til dem og booke en smagning via deres hjemmeside.

Badehotel i Pippi Langstrømpeland

Efter et overaskende godt besøg i den svenske rødvinsverden skal vi videre til dagens endestation – nemlig Arild og Rusthållargården.

Hotellet er flere hundrede år gammelt, men er gennem tiden blevet moderniseret, og bruges til alt lige fra private arrangementer, weekendophold, golfture til konferencer. Stedet har en tydelig badehotelvibe, og der er da også en flot udsigt til havnen og vandet. Vi får checket ind og parkeret vores bagage, og jeg tror måske at jeg har fået stedets mindste værelse. Værelset er tæt ved at være mindre end badeværelset. Skidt pyt, sengen er god, og det er jo blot for en enkelt overnatning.

Vi går så småt fra dag til aften, og turen går derfor til Rusthållargårdens egen restaurant, hvor vi naturligvis skal indtage aftensmaden.

Restauranten er allerede godt fyldt, da vi ankommer til vores bord. Der er mange selskaber i dag og en del larm. Der er allerede lavet en fast menu, som egentlig ser lidt spændende ud, men hele dagen har vi i bilen snakket om at få noget rødt kød eller vildt – og svampe, masser af svampe. Eftersom dagens hovedret er fisk, så hopper vi på a la carte kortet i stedet. Vi ender godt nok med tre retter, men bytter lige fisken med noget kød – lige det vi manglede. Vi bestiller desuden en vinmenu til.

Velsmagende ravioli med svampe.

Allerede fra at vi bliver budt velkommen, føler vi os taget godt af. Stemningen og atmosfæren er nærværende og venlig – og ikke mindst vidende omkring såvel mad som drikke. Vi venter heller ikke synderlig længe, før forretten serveres. Det er svamperavioli med brunet salviesmør, hasselnødder og en lokal ost. For satan! det smager bare godt. Alle smage hænger bare godt sammen, og der er hverken for lidt eller for meget af noget.

Som sagt så skulle hovedretten have været et stort stykke torsk, men sådan skulle det ikke gå. Vi får serveret hvad jeg mest tror er et stykke mør oksefilet. Hertil er der lidt grønt, pommes anna og en ustyrlig lækker rødvinssauce. Total klassisk, men når det er lavet så godt, så fungerer det bare og går lige i hjertet.

Total oldschool, men det fungerer.

Den tredje ret er naturligvis dessert, og her lander vi på en slags kaneldessert med æbler, karamelsauce og vaniljeis. Meget svensk og meget lækkert. Igen er det dejligt at se, at mængderne er nøje afstemt, og det spiller bare.

Andendagen slutter altså med et dejligt måltid og trætheden melder sig også hurtigt efter desserten. Jeg er første mand, som må kapitulere og vende næsen op mod værelset, hvor jeg falder ret hurtigt i søvn.

World class barbecue in the middle of nowhere

Fuldstændig mættet med indtryk vågner jeg efter en god nattesøvn, og et kort bad senere ankommer jeg til en veludrustet morgenmadsbuffet. Når der er så meget godt at vælge i mellem er det svært at være utilfreds, og så har man jo altid en undskyldning for at gå en ekstra gang eller to, så depoterne kan blive fyldt godt op.

Gør klar til kødsved.

Det er starten på tredje dag i det svenske, og inden turen går retur til Danmark, så har vi lige et enkelt sted vi skal nå forbi – nemlig Holy Smoke BBQ.

En kort køretur til hvad jeg vil betegne som Lars tyndskids mark finder vi Holy Smoke BBQ. Her har Johan Fritzell lavet et unikt sted med fokus på den ægte amerikanske barbecuekultur. I gamle containere og hjemmebyggede lagerhaller har man forsøgt at ramme den ægte stemning af grill, røg og kød fra Guds eget land. Nu har jeg ikke selv været i Texas, men ud fra hvad jeg har set af billeder, så rammer man noget ret autentisk her, og hvis jeg ikke vidste, jeg var i Sverige, så kunne jeg godt tro, at jeg befandt mig på en amerikansk ranch.

Der er en rygeovn som vil frem i bussen.

Det første jeg møder ved ankomsten er en giftshop, og herfra kan jeg komme igennem til en stor gårdsplads med siddeområde, barer og flere grill og smokere. Det er et vildt og gennemført setup, og hvis man bliver taget ind bag kulissen, så finder man endnu mere grillgrej. Her viser han kæmpe rygeovne og den største grill jeg nogensinde har set – den er lige så stor som en mindre lastvogn og står på en gigantisk trailer.

Gad vide hvad der skal på resten af grillen…

Kødet er amerikansk, og det går Johan meget op i. Han kunne have brugt svensk eller skandinavisk kød, men det giver simpelthen ikke samme resultat, fortæller han. Det er stilen og måden, hvorpå at maden laves på, og her går man ikke på kompromis. Han fortæller da også at han har været på inspirationsrejse igennem USA, og opsamlet tips og tricks samt opskrifter undervejs – i øvrigt opskrifter han gerne deler, f.eks. i hans egen kogebog.

Johan! King of Swedish BBQ!

Johan har lavet en kogebog. Skulle hilse at sige at den ikke er helt dum.

Turen på Holy Smoke slutter med et orgie af kød og side dishes. Vi kommer også lige en tur ud i køkkenet og får lov at se hvordan det hele plates og gøres klar til servering. Der er noget vulgært fascinerende ved de store mængder kød som langes over disken og man skulle tro at de kendte Gastromand og vores kærlighed til røg og grill, for vi er helt oppe på den store klinge her – det smager kanon. I sær shortribs og brisket er noget ganske særligt, og noget som får en varm anbefaling herfra.

Fedtet og saftigt – mums!

Det kan man da kalde en voksenservering.

Efter at have spist alt for meget, skal vi (desværre) retur til Malmø og eventyret slutter for denne gang. Det har været en af de mest komprimerede, inspirerende og velsmagende ture, jeg længe har været på – Bliv ved, Sverige! Vi ses …

 

Smid en kommentar