• The Johan
• Den 16. oktober 2020
• johanjohansen.dk

”Kan bæredygtighed være sexet?” – Det er spørgsmålet der synes at skulle besvares en sensommerdag i skønt selskab på Bror Ditlev i Kolding. Reklame: Dette indlæg er lavet i samarbejde med Maison Ruinart.

Nogle gange går tingene ikke helt som forventet. Egentligt var jeg inviteret til introduktion og smagning af Maison Ruinarts nye bæredygtigt indpakkede luksus-champagner, men en COVID-19 infektion og de af så mange frygtede følgevirkninger, nemlig manglende dufte- og smagssans, satte en brat stopper for dette projekt. I stedet var jeg så heldig at få tilsendt en flaske i opgraderet indpakning til test ved senere lejlighed, og tog det som en udmærket undskyldning for at invitere min partner-in-dine på en lettere opgraderet frokost og Champagnesmagning for at fejre dagen, da jeg endelig – efter næsten en måned – var 100% symptomfri.

Sexet bæredygtighed

”Fuck en sexet indpakning,” udbryder medsmageren da hendes øjne første gang falder på Ruinarts nye ”second skin” gaveindpakning, som smyger sig tæt omkring den ikoniske, runde flaske, mange af os kender og elsker, men som nu i tiden ånd har fået ny, bæredygtig indpakning. “Hvis nogen ved noget om æstetik og sexet klasse,” tænker jeg, “så må det da være en smuk kvinde med en fortid i art direction.” Og som flasken præsenterer sig denne solrige sensommerdag, er det svært at være andet end enig. Der er noget forbandet æstetisk smuk og sexet over den nye indpakning til den ellers ikoniske flaske, på sådan en “33-årig Chris Isaak, der tumler rundt på en strand i sort og hvid med Helena Christen-agtig”-måde.

Når det så er sagt, så er der er faktisk langt mere end sex over Ruinarts nye gaveindpakning til deres Blanc de Blancs Champagne, der foruden at være uendelig æstetisk gennemtænkt og veldesignet, faktisk også er både nedbrydelig, genbrugelig, bæredygtig og CO2-reduceret.

Den er nemlig lavet at genbrugspap, formstøbt til flaskens kurver af præcis den mængde materiale, der skal til for at dække det vigtigste, og så er den udtryk for noget så relativt sjældent som nytænkning fra et ellers historisk konservativt vinområde. Gimmicks og buzzwords vil nogen lakonisk råbe, men lad os nu bare være ærlige at sige at hver eneste skridt for at mindske vores rovdrift på Moder Jord tæller – især fra de store konservative spillere – og for to klimatossede luksusdyr, som vi nu er, føles det bare som et lækkert og gennemtænkt træk.

Faktisk er Ruinarts arvtager for de klassiske overdimensionerende og miljøbelastende papæsker noget så sjældent som en revolution pakket ind i sex og mystik.

Ved åbning af en flap på bagsiden af indpakningen løsnes den ydre skal, og med frygt af at det hele skal drukne i lumre associationer, er der faktisk noget sært tilfredsstillende ved at trække paphylstret til side og blotte den ikoniske, gennemsigtige flaske med de flotte kurver og det gyldne indhold. Ruinart kan i den grad noget med stil, æstetik og indpakning, men de kan i høj grad heldigvis også noget i forhold til at lave vin: smukke vine, der matcher deres indpakninger, hvilket man hurtigt opdager, når man kækt åbner flasken og smager på de gyldne dråber.

Ruinart: Æstetik på flaske

Ruinart Blanc de Blancs har en smuk let gullig farve, der som den rammer glasset brydes af millioner af bobler og små strejf af glimtende guld, når lyset brydes i overfladen. Duften er en tropisk cocktail af modne frugter som ananas og fersken omfavnet af et stænk af citrus og liflige florale noter samt et hint af både smørn samt mineraliteten fra Champagnes kalkrige undergrund.

Det er alene i duften klassisk, sexet og stilren Chardonnay for alle pengene, og det er i aroma så lifligt og forførende, at jeg både glædes over at have genfundet lugtesansen og samtidig undres, som jeg sidder der i den sidste snert af Indian Summer i godt selskab af en dejlig kvinde og rigelige mænger trøffel lokal Caviar, at det er så længe siden, jeg har duftet til – endsige smagt på – disse gyldne dråber. Det her burde man unde sig selv noget oftere.

Smagen, derimod, er en overraskende stille eksplosion af lag på lag af tropisk frugt, friskpresset citrus og knivskarp syre. På ingen måde overvældende men ej heller på nogen som helst måde skuffende. Snarere subtil, velafrundet, og dragende. Og pludselig er verden på forunderlig vis igen sort og hvid for mit indre blik, og vi er igen tilbage til de ikoniske strandscener fra 1989, vi besøgte først i indlægget.

Hvor andre Champagner, vi har været igennem på denne rock ’n’ roll rejse har været æstetisk flippede og kækt canadisk vrængende – eller for den sags skyld deciderede heavy metal thunder – er Ruinart snarer den sælsomt sexede rockballade, der opstår når en nærmest croonende Chris Isaak på tvetydig vis krænger sin sjæl ud om kærlighedens uendelige lyksaligheder og uundgåelige faldgruber på 1989-hittet ”Wicked Game”, der desværre nok alene kommer til at stå som definerende for en flot men kort karriere.

Ruinart er den helt specielle form for luksuriøse, dragende og berusende kærlighed, man er blevet advaret imod, og ved, man skal være påpasselig med at falde for (for dyrt er det), men som man i sidste ende ser sig magtesløs imod. Er man først ramt, er det svært at se tilbage og finde andre førsteelskere fra Champagne. Den eneste, og vigtigste forskel er vel her, at så længe der er smukt selskab og Ruinart i glasset, føles det nærmest umuligt at synge med på hittets sidste, døende toner: ”this world is only gonna break your heart.”… I think not, Chris, not in a world like this!

Havde jeg i øjeblikkets eufori og gensynets glæde skulle uddele karakterer, havde mit hjerte skreget 5 – men vi ender på 4 umådeligt store velfortjente Gastromænd til min gamle flamme, som bliver ved med at dukke op i mit liv, men i modsætning til de fleste andre gamle flammer aldrig skuffer.

Bonus til Champagnenørder

Ruinarts ikoniske Blanc de Blancs er lavet på 100% håndplukkede Chardonnaydruer fra forskellige årgange med en overvægt fra seneste årgang og omkring 25-30% reservevine fra Ruinarts gamle kældre, som for øvrigt er de ældste i Champagne. Overvægten af druerne kommer fra Premier Cru marker fra Côte des Blancs og Montage de Reims, som tilfører klassisk aroma og raffinement, men i blendet indgår også modenhed leveret af druer fra Sèzannais og et let, friskt touch af druer fra Vesle-dalen.

Vejledende udsalgspris pr. flaske er i skrivende stund 799,-