Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 31. maj 2020

Scroll to top

Top

Ingen kommentarer

Gastromand x Champagne: Krug Grande Cuvée – Born To Be Wild

Gastromand x Champagne: Krug Grande Cuvée – Born To Be Wild
The Johan

”Ingen over, ingen ved siden af” – det er mange Champagneelskeres dom over Kongen af Reims, Champagne Krug, som nu er klar med 168. udgave af deres legendariske Grande Cuvée. Gastromands Champagnedreng var så heldig at få fingrene i en flaske forud for frigivelsen, og både begejstringen og forundringen var til at føle på.

REKLAME: Flasken til denne anmeldelse er tilsendt af Champagne Krug / LVMH

Krug er et navn, der maner til andagt og respekt i Champagnekredse. Krug er for mange *kongen* af Champagne. Den mondæne mastodont, der anses for den største blandt de største luksusbrands i en luksuriøs verden.

Dette til trods, er Krug ikke et hus, der gør noget større væsen af sig selv og sine vine. Man er ikke Bonds yndling, man kører ikke den aggressive og blærede markedsføringsstil med kunstner-etiketter og specialflasker, og man er ikke båret frem på et image af hedonistisk luksus eller et klientel af rigmandssønner, der hælder store flasker på venner og kærester i hede nætter på alverdens dyre klubber. Fred være med den slags udskejelser, synes man at tænke hos Krug, her foretrække man i højere grad at lade vinen og dens nærmest mytiske aura sælge sig selv.

En flaske Krug Grande Cuvée

Hvis ikke et vildt image og store armbevægelser, hvad er det så, der gør Krug så specielt og så respekteret i rigmands- og livsnyderkredse? Tja, måske netop det modsatte. Altså, for det første skal du virkelig ville Krug for at komme i gang. Små 1.300 kroner skal du slippe for en flaske i normal handel. En standardflaske, forstås. Her snakker vi ikke årgangsvin, magnumflasker eller himmelråbende dyre enkeltmarksvine. Vi snakker husets standardvin, deres visitkort: Krug Grande Cuvée.

Men hvilken standardvin! Grande Cuvée er Krugs ultimative hyldest til Joseph Krug, som grundlagde huset i 1843, og frigives en gang årligt under stor interesse og hyldest fra alverdens Champagneelskere. 168 udgivelser er det indtil videre blevet til over en periode på mere end 175 år – der var blandt andet lige et par verdenskrige at tage hensyn til – og hver flaske repræsenterer det ypperste huset kan præstere i marken og i kældrene – selve sjælen i huset, i Champagne og i de generationer af livsværk, der ligger bag.

Og det er jo sådan set fint nok, men luksus og eksklusivitet er ikke nødvendigvis synonymer med kvalitet. Så hvad er det egentligt, der får anmeldere og Champagneelskere til at falde i svime over de umådeligt dyre, perlende dråber? Svaret er på en gang simpelt og umådelig komplekst: Det er en fuldstændig perfektionistisk tilgang til skabelsen af hvad der slet og ret må være verdens mest komplekse non-vintage Champagneoplevelse.

Et boblende vinøst puslespil uden sidestykke

Har man fulgt lidt med på sidelinjen igennem vores seneste Champagneanmeldelser vil man vide, at en flaske Champagne for det meste ikke udspringer i druer fra en enkelt årgang. Man tager i stedet en basisvin fra et enkelt år, blander den med såkaldte reservevine fra tidligere år, tilsætter lidt ekstra gær og sukker, og lagrer det på flaske minimum 18 måneder. Bum, så har man Champagne, sådan ultrakort fortalt.

Dette er standardopskriften på Champagne, og grunden til producenterne kan ramme samme smag og kvalitet fra år til år trods udsving i udbytte og kvalitet. Og det er faktisk præcis samme fremgangsmåde, man bruger hos Krug i deres Grande Cuvée, man tager bare den relativt simple opskrift til ekstremer på nogenlunde samme vis som når Johan Johansen laver Bolognese.

Basisvinen I dagens flaske er fra årgang 2012. 2012 var et turbulent år rent klimamæssigt hvilket resulterede i et ganske vel flot men lavt udbytte, og vine som først og fremmest var runde og elegante i karakter.

For at skabe Krug Grande Cuvées velkendte, multifacetterede smag, med både kant, cremethed og power, har man derfor været nødt til at blande basen med ikke mindre end 195(!) reservevine fra i alt 11 årgange – den ældste helt tilbage fra gudeåret 1996. Først efter dette infame puslespil, var man tilfreds med blandingen, som så vel at mærke også lige fik lov at lagre i syv år på flaske i egne kældre, så nuancerne kunne blande sig, og skabe det vidunderbarn, vi i dag sidder med i hånden: Krug Grande Cuvée 168ème Édition.

Vi snakker altså en produktionsproces, der reelt set startede for 24 år siden, har involveret 196 forskellige vine og gud vide hvor mange menneskelige sanseapparater uden lige, der sammen har samlet dette aromatiske puslespil og vurdere at, ”yep, om sådan cirka 7 års lagring på flaske bliver dette til noget, vi tør sætte vores navn på.”

Derfor er Krug så svinedyr. Derfor er Krug indbegrebet af luksus. Derfor er Krug kongen af Champagne og elsket af folket. Om du så kan lide det eller ej, eller du retfærdigvis synes, at det er en umådelig dyr fornøjelse, kan du ikke benægte at ingen når mesterblanderne fra Reims til sokkeholderne i dedikation og klassisk håndværk.

“Jo, jo, men hvad smager det af,” tænker I sikkert utålmodigt. Netop det satte vi os for at finde ud af under nærmest undtagelsestilstandslignende omstændigheder, da jeg satte to gode venner stævne, udendørs, på behørig afstand, på et par bænke i regnvåde Kolding midtby en fredag eftermiddag i maj under Coronakrisens rasen. Til danmarkshistoriens måske underligste luksussmagning.

Hvordan smager Krug Grande Cuvée? Like smoke, lightning and heavy metal thunder!

Det at smage Krug er ikke helt lig det at smage andre Champagner. Krug er helt sin egen. Krug er vild. Og Krug er helt sikkert ikke for alle. Krug er ren Easy Rider – klassisk og nyskabende mod-kultur, som siden er blevet kult og har skabt en form for æstetik i sig selv. Eller sagt mere præcist: Krug er ”Born To Be Wild” – Steppenwolfs ikoniske tema til selvsamme film.

Krug er helt sin egen; direkte og in your face. Som purunge Michael Monarch der i 1968 kickstarter direkte ind i åbningsriffet på den nu ikoniske rockklassiker, og bare hamrer derudaf de næste 3 minutter og 30 sekunder med alt hvad det indebærer af manisk grydebasken fra Jerry Edmonton og en sund mængde rock-orgel.

Den er den slags åbningssalut, der nok skal overrumple nogle. Faktisk måtte jeg selv igennem et par flasker over årene (fandme et hårdt liv, hva?) inden jeg endelig en omskiftelig forårsdag faldt pladask for den fede, voldsomme men alligevel forfinede smag og nerve, der er purung Krug.

Krug er et sansebombardement af aromaer og smagsnoter, der gør sig bedst i brede glas, og trods sin vildskab maner til stilhed og langsom refleksion. Allerede mens de millioner af strågyldne bobler plasker nærmest aggressivt dansende ned i glasset fra den lange, karakteristiske flaskehals, mærker man de primære noter danse i luften: umodne mirabeller, citrusfrugter, saltsyltet citron og en liflig duft af blomster. Sniffer man dybere, belønnes man hurtigt med cremede noter af kondenseret mælk, bagværk, tørret appelsinskal, en honningagtig snert af sødme, og lagvis af andre dufte, der kunne tager timer at identificere og nedfælde – hvis man altså har selvkontrol nok til at ofre tid herpå med en sådan nektar, hvis duft i allerhøjeste grad skriger: ”smag mig!”

Smagen er, for så komplekst en mosaik, overraskende mild med uendelige variationer af citrusnoter, blomsternektar, søde men absolut ikke kvalme mjød-klingende noter samt en eftersmag af brioche og ristede hasselnødder på en bund af flint og en ganske subtil, brændt, krudtet note. ”I like smoke and lightning, heavy metal thunder” ville John Kay på nuværende tidspunkt have vrænget i sangen der, hvis ikke grundlagde så i hvert fald navngav heavy metal-genren helt tilbage i the Summer of Love, og det er ikke helt ved siden af. Der er spark på smagene her, men det på en absolut afdæmpet og mærkværdig elegant vis. Som en slags vinøs selvmodsigelse, der bare bliver ved med at overraske og ved med at give.

Tag nu syren som eksempel. Champagnens allestedsnærværende og forfriskende syre er så afgjort også til stede I Krugs nyeste, purunge udgivelse. Markant, skarp og sikkert højere end gennemsnittet, men på forunderlig vis smager den ikke sådan for alvor igennem i helheden, som man ellers ville forvente. Fedmen, sødmen og den nærmest vanvittigt parfumerede duft og smag af både brioche, hasselnødder og tørret citrus bremser syreangrebet, og henstiller det til at agere behagelig accent fremfor en decideret driver i den unge vin.

Og mundfylden er lige så selvmodsigende; på en gang både fed og cremet, ja næsten tyk, men samtidig fnuglet, perlende og forfriskende grundet de tusinde af små bobler og modspillet fra de mange friske citrusnoter. Krug er i sandhed et studie i blandingsteknik og i modsætninger, der brager sammen og bliver til noget større end summen af samtlige delelementer.

Ganske som det forhutlede rockband fra Canada, der i 1968 brager sammen i noget væsentligt hurtigere, vildere og mere larmende end tidligere set og hørt, men alligevel så nuanceret, dybt og favnende, at det i dag står tilbage som en sammenspillet og harmonisk klassiker.

Nuvel, Krug er vel i alle henseende uendeligt mere sofistikeret end et spraglet hippieband, der drevet af solide mængder alkohol og stoffer sætter ild til hvad, der skulle have været en ballade skrevet af Mars Bonfire… Men urkraften, intensiteten og nerven. Den er den samme. Det her, det kan noget få andre ting kan.

Johan Johansen drikker Krug
Måske er det der med Champagne og Rock ‘n’ Roll ved at tage lidt overhånd for vores anmelder.

Tilbage sidder man, når de sidste guitarvræl fader ud, nærmest eftertænksom og overraskende stille med en følelse af en lettere form for granatchok. Hvad ramte mig? Var det let? Var det tungt? Underspillet? Overspillet? Var det forførende? Overrumplende? Komplekst eller overraskende medgørligt? Eller var det simpelthen alle modstridende kræfter på en gang?

Krug er en svær størrelse at sætte i bås, og kræver modsat andre mere tilgængelige Champagner at blive overordentligt eftertænksomt målt og vejet før man fælder dom. Det er modsætningernes og eftertænksomhedernes Champagne. Urkraft og gammeldags luksus med kun respektfuld hovedrystende ligegyldighed til overs for nutidige trends, konventioner og tanker. Men det er også uden tvivl et klassisk mesterværk af dimensioner. Det må jeg nok krybe til korset og tilstå. Ingen over. Ingen ved siden af.

Og dermed, selvfølgelig, seks fuldfede Gastromænd til Krug Grande Cuvée fra fyren, som endelig fatter det. Tak for skænken, for oplevelsen og for muligheden for at blive omvendt.

Krug: Udødelig Urkraft?

”Men altså,” hører jeg mit fordums selv agitere, ”kan det nogensinde blive pengene værd?” Kan 1.295 kroner for en flaske Champagne virkelig være rimeligt? Tja, her I bagklogskabens ulideligt klare lys, køber jeg stadig mine egne tidligere argumenter om, at Krug er en enorm dyr fornøjelse og at mange producenter helt sikkert leverer bedre value for money. Men… Prissætning af Champagne og pris i forhold til kvalitet hører blandt de diskussioner, der hurtigt bliver mudrede, og måske har vores ven Kreutzer ret, når han siger at value for money er det mest irriterende og idiotiske begreb nogensinde opfundet. Vurderingen skal derfor også ses i lys af at meget få, hvis nogen overhovedet, leverer en så perfektionistisk og helstøbt oplevelse som Krugs Grande Cuvée, eller for den sags skyld et produkt så unikt og fuld af kontraster. Et produkt der selv i non-vintage udgaven er så fuld af liv og forandring, at det synes at være skabt som en udødelig klassiker.

Som alle non-vintage Champagner er Krug Grande Cuvée skabt til at blive drukket ved frigivelsen. Men modsat de fleste non-vintage Champagne er Grande Cuvée faktisk også skabt til at ældes med ynde ved lagring i endda mange år. Drikkes den ung som denne, vil smagen som her være umiddelbar, sprudlende, frisk, frugtig og syrlig.

Som årene går i kælderen, og farven tager et mere gylden skær, vil de cremede og tunge noter langsomt tage til og give den aldrende Krug et mindre sprudlende men mere bombastisk udtryk domineret af moden frugt, fløde, kaffe, svampe, nødder og bagt brød. Om man er til det ene eller det andet, moderen eller datteren, bestemmer man selv. Begge ekstreme udtryk af samme vin er betagende på hver sin måde.

Krug er mere end en smagsoplevelse, det er sanseoplevelser, og minder… Og de minder vil for altid være prisen værd for mig. Hvad end der er tale om det første møde med en bombastisk 21 årig vintage-model til en speciel middag, et noget undervældende glas halvsløj og afdampet Grande Cuvée med en kammerat en sen aftentime på d’Angleterre, eller som nu… Et funklende perfekt glas purung Krug nydt med vennerne i støvregn på en bænk i Kolding under en global pandemi som en del af det forsømte forår anno 2020.

Unge damer og gammel vin – skål i Krug fra 1996!

Krug er helheder. Krug er minder. Af den slags alle bør prøve. Om ikke andet for at sige man har været der.

Smag historien: Krug Grande Cuvée 168ème Èdition frigives i maj

Krug Grande Cuvée 168ème Édition bliver frigivet til udvalgte forhandlere fra midten af maj måned 2020 til en vejledende butikspris på 1.295 kroner. I takt med den danske restaurantscenes gradvise genåbning fra d. 18. maj, vil den ligeledes være at finde på vinkortet på udvalgte restauranter rundt omkring i landet.

Stik os en kommentar

Smid en kommentar