Food On Film – Thanksgiving special: Ross’ Moistmaker Sandwich fra “Friends”
Vi har altid hyldet højtiderne på Gastromand – nok ikke så meget påske og jul – mere højtider som Superbowl Sunday, finalen i VM og Le Mans – se det er rigtige højtider, hvor der er verdens bedste undskyldning for spise igennem! På torsdag rammer vi Thanksgiving!
Og selv om vi måske ikke fejrer Thanksgiving er er jo altid Thanksgiving Football! Og det er jo en fremragende undskyldning for at flække noget mad sammen.
Indlægget her opstod da Webmasteren havde fundet et afsnit af Friends hvor Monica laver en speciel sandwich til Ross.
Desværre sker der det, at nogen spiser hans sandwich, som havde en meget speciel ingrediens nemlig “The Moistmaker”, som er et stykke ristet brød soaked i sovs, som gør sandwichen priceless! Lad os lige se det inden vi går igang!
Okay når man hører sådan noget, er der så andet at gøre end at lave den med det samme? Nej vel! I hvert fald ikke hvis du er lige så besat af den slags som jeg er. Det tog ikke ret meget mere end 10 sekunder at plante denne ide i min hjerne – lidt Inception-like hvis du forstår?
Den bedste opskrift er vel af en fyr på nettet, som laver den med en hel kalkun – temmelig blæret må man sige derefter får han lige flækket sandwichen sammen. Det tager ham flere dage hvilket jeg ikke kunne vente på, så jeg har lavet en “Quick N Dirty” som du faktisk kan klare på nogle timer hvis du er flittig. Ellers så er det 1000-gange nemmere, at du laver den dagen efter juleaften, hvis du tilfældigvis får kalkun der – gås eller and kan også godt fungere!
Ingredienser
Cranberry sauce
- 250 gram friske Cranberries - Føtex havde dem fx
- 250 gram sukker til syltning
- Saften af 1 appelsin
- 1 stjerneanis
- 1 kanelstang
- Masser af frisk musket nød
- 5 dl rødvin
Stuffing
- 500 gram hakket flæsk med minst 10 % fedt
- 4 stykkre sandwich brød
- 1 stort rødløg
- 3 stængler blegselleri
- 5 kviste timian
- 1 håndfuld persille
- 5 dl andefond
- 4 hele æg
- Salt/peber
Sovs
- 2 spsk smør
- 2 spsk mel
- 5-7 dl andefond
- Ribsgele
- Salt/peber
Kalkun
- Leftover kalkun eller 400 gram
- Salt og peber
- 6 stykker sandwich brød
Sådan gør du
Cranberry Sauce
- Find en gryden og sæt den over ved middelsvag varme.
- Tilsæt alle ingredienser og kog det under låg i 1 time.
- Tjek konsistensen, det skal være som marmelade. Hvis det er for tynd så giv det 15 min mere uden låg.
Stuffing
- Tænd ovnen på 180 grader og skær brøddet ud i små stykker og stil det i ovnen til det er sprødt - det tager ca. 30 min.
- Varm en pande godt op og svits køddet ved høj varme.
- Når det er brunet af, så sætter du det til side. Når det har stået lidt har det smidt lidt fedt og væske.
- Tilbage på panden med det. Hak grøntsager og svits dem grundigt , tilsæt krydderurter og smag til med salt og peber.
- Tilsæt kød og vend det hele godt sammen.
- Find et indfastfad hvor du hælder kød og brød over.
- Pisk æg sammen og tilsæt det med fond.
- Stil det i ovnen på 180 grader i 30 min.
Sovs
- Lad en opbagning i en gryde med smør og mel. Start med at smelte smørret hvorefter du så tilsætter mel og pisker det sammen, tilsæt nu fond lidt efter lidt og lad det koge igennem.
- Det er vigtigt at det koger således melet bliver opløst.
- Smag til med gode mængder salt, peber og ribsgele. Det skal have en del.
Kalkun
- Sæt brystet i ovnen, som sagtens kan være med din stuffing - det skal også have 30 min og en god omgang salt og peber.
- Når det er done skærer du det så tyndt som muligt ud.
- Rist alt brødet - nu er det bygge tid!
- Start med at lægge 2 stykker brød i blød i en skål med sovsen.
- Herefter lægger du 3 stykker kalkun på hvert brød, så en omgang stuffing, så det opløste brød, så 3 stykker kalkun og stuffing igen. Det sidste stykke brød smører du med cranberry sauce og lægger ovenpå! Bum!
Jeg troede egentlig cranberry sauce var svært at lave, men det vidste sig at være ret enkelt. Om det sukker jeg har brugt er lidt “snyd” ved jeg ikke helt, men det virker. Det er noget sukker til syltning, som sikkert har noget stivelse i sig.
Panden som er i brug her er faktisk en del af en temmelig vild test – den hedder The Traveling Pan og er et forsøg på at gennemteste en pande som Fiskars mener kan holde til lidt af værd. Den har været omkring Norge og skal videre på sin rejse. Panden skulle eftersigende være temmelig hardcore og skulle kunne holde til lidt af værd også selv om du fyrer den af på induktion. Udover det har den en Optiheat funktion som gør, at varmefordelingen er optimal. Denne del kigger vi på senere – her fik den lov til at lave stuffing hvilket den klarede ret godt. Det eneste jeg har bemærket ved den er, at håndtaget sidder løst – det kunne så lige så godt være fordi den har rejse så meget – selve panden ser nærmest ny ud.
Hvad drikker man så til “The Moistmaker”?
Jeg kan kun komme på amerikansk vin her og der skal være noget power på! Heldigvis har jeg en stor ladning gode flasker stående hjemme som egentlig er tænkt til nogle vildt retter. En kalkun-sandwich med cranberry sauce, stuffing og sovs kan vist godt gå under den kategori.
Steel Rock er lavet på Zinfandel og fra Californien – den har masser af fylde og smag som rundes fint af med en god syre. Den holder fornuftige 15 volt og kan sagtens hamle op med den fede smag fra vores tunge ret. Det er lidt af en crowd-pleaser, som jeg vil mene de fleste ville være ret vilde med, navnlig til 69,95 kr. hvis man napper 6 stk.
Hvis vi lige får skidtet op så er et godt bud “Biker – Four Wines” også på Zinfandel. Det er faktisk samme producent som Steel Rock og kommer også fra Californien i Sonoma, som er et vildt lækkert område – også hvis vi snakker Pinot Noir by the way! Brombær, blommer, krydderier og en lille smule diskret røg i duften. Jeg synes normalt disse vine kan være over the top, men denne er sgu lækker og passede sygt godt til retten.
Lad os lige tale om sovsen, for reelt er det noget snyd. Hvis du er hardcore så laver du selv din egen fond – jeg var i tidspres så jeg brugte en købefond dog fra slagteren som er næsten lige så god – men også kun næsten! De fleste steder har de det faktisk en fornuftig hjemmelavet fond hvis du lige spørger pænt, og de koster ingenting. Nogle supermarkeder har det også hvis de har egen slagterafdeling. Når du rammer julen og får lyst til at lave dette igen, så har du naturligvis sovsen som er lavet helt fra bunden, så er det igen problem!
Det er helt vejen igennem en ret blæret sandwich som vel nærmest er en juleudgave af en bøfsandwich – jeg synes sagtens der kan komme mere sovs på – den kan klare det! Tak til Monica og Ross for inspiration!
Stik os en kommentar-
Foreslog madame’n i sidste uge at lave enten Rachels trifle eller Ross’ Moistmaker indenfor nærmeste fremtid – Hun synes, det var en forfærdelig ide. Guess who’s laughing now!Den må få et skud. Nøj det ser lækkert ud.
-
Haha – det er så vigtigt, at du går forrest med den slags Mikkel – det er nemlig ikke altid de forstår os! Rachels Trifle kunne sgu også være meget sjov at lave et remake af! Det er der hvor siderne i kogebogen er klistret sammen ikke? Haha….
-
-
Det tog kun 10 sekunder at plante ideen i din hjerne, men næsten 19 år fra afsnittet kom til du lavede den :-D
-
Haha… korrekt!
-
All good will come to those who wait, osv. ;) -
Nemlig Kasper! Tak for roserne!
-
-
-
Thanksgiving har ikke noget med amerikansk fodbold at gætte???
A’hva? Der var der da lige en som blev afsløret som ikke NFL fan med den kommentar..
Thanksgiving har ALT at være med NFL ?
-
Gætte=gøre
Være=gøre
Lotte mobil..
-
Hej Nikolaj – tillad mig at omformulere mig – Vi hylder hellere højtider som involverer sport fremfor de traditionelle – i vores kogebog er der et kapitel med “Højtiderne” – men der er hverken jul eller påske med – giver det mening?
-
-
Hvad er det for et microplane, håber der kommer en anmeldelse på den :) ?Ellers ser det godt nok lækkert ud, får jo helt lyst til at lave sandwich :)
-
Hej Allan – det er deres nye Master Series – du kan se dem her: http://hamonoya-europe.com/dk/microplane-kokkengrej/master-rivejern/ og ja det er ret fede – jeg tror ikke der kommer anmeldelse – men det kunne da være – kort sagt holder Mircoplan 100 % vi har faktisk en anmeldelse af deres Gorumet Series – mener det er sådan de kalder den – https://gastromand.dk/weekendtest-microplane/
Og ja, jeg ville dø for sådan en sandwich lige nu :-)
-
Comments