Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 16. januar 2019

Scroll to top

Top

Ingen kommentarer

Treetop og Munkebjerg i Vejle – En omvej værd!

Treetop og Munkebjerg i Vejle – En omvej værd!
Familiefaren

Derfor hedder restauraten “Treetop”

Hånden på hjertet – mit arbejde havde fyldt utrolig meget op til dette besøg, faktisk så meget, at jeg havde haft 90 timer en enkelt uge, hvilket ikke kan anbefales, hvis du gerne vil være funktionel ugen efter. Det er også årsagen til, at jeg faktisk kom fuldstændige blæst og slet ikke forberedt på besøget. Normalt skal der ret meget til, at få mig ned i gear og efter adskillige telefon-snakke var min kæreste tæt på at sige “stop!” – helt berettiget.

View this post on Instagram

#efterårsfarver

A post shared by Camilla Salvado (@camillasalvado) on

Privat foto fra turen…

Heldigvis er hun jordens mest forstående kvinde og valgte den smarte vej og forslog, at vi gik en tur i efterårsvejret uden telefon – godt trick. Det er nemlig sådan, at der er utrolig smukt blandt trætoppene ved Munkebjerg og du kommer virkelig ned i gear. Jeg forstår nu hvorfra restauranten har sit navn. Efter en gåtur gik vi i spa – hvilket du ikke bør snyde dig selv for. Det eneste jeg manglede var lidt til ganen, men det kommer vi til.

Louis XIII – du er sgu skøn!

Efter spa’en gik vi i lobbyen og fik et glas vin. Min kæreste øjner en Louis XIII i baren og siger – “Nu skal du vist ha taget din mødom ikke?”. Hun arbejder selv med spiritus og har smagt den utallige gange. Jeg tænker de nok tager 2000 kr. for 3 cl og gider næsten ikke at spøge, alligevel spørger jeg lige tjeneren, som til min store overraskelse svarer 595 kr. for 2 cl. “Øhhh – jeg peger meget eksplicit med rystende hånd og en stemme der knækker over på flasken og siger – altså den der Louis XIII?” – “Ja det er korrekt” svarer hun og smiler pænt.

Først gang jeg fik lov at date Louis XIII – hold nu kæft en lækker dram…

Jeg jubler som en lille dreng indvendigt, da det er absolut laveste pris jeg har hørt om. Flasken koster for os dødelige omkring 20.000 kr. så det er fair – næsten for billigt. Det smager skønt og ja, jeg forstår godt hvorfor det er dyrt. En perfekt start – Louis XIII – du er sgu skøn! Vi lægger ud i kælderen med en omgang pre-dinner snacks og bobler. Der er bresaola, oliven som går ret smukt til vores vintage 2004 champagne, som jeg er ret imponeret over de ruller ind til en vinmenu. Hånden på hjertet undre snack’ene mig lidt, for jeg havde jo tænkt Nicolaj Christiansen skulle folde sig ud – jeg bliver klogere!

Startere…

Blæst bagover!

Vi rykker kort efter ovenpå hvor Nicolaj og teamet byder os velkommen. Vi bliver vist til bords og så starter herlighederne. Jeg bliver blæst godt og grundigt bagover efter vores halgbyge af forskellige lækre snacks – kælderen var tilsyneladende bare forspil. Der er fuld smæk på smag, kraft og kærlighed i retterne. Jeg jubler endnu engang, da det går op for mig, at Nicolaj har stor respekt for de franske dyder og traditioner. Det ses også ved vores første vin, som er helt klassisk riesling fra Alsace af høj kvalitet – en af dem, du synker og tænker “Klassisk fransk dør bare aldrig” – smukt og mere af den slags tak!

Min kæreste favorit på dagen var én af de første serveringer…

Tæt på premature ejaculation…

Min kæreste er tæt på “premature ejaculation” over den første snack som er kongekrabbe bisque og jordnødde olie – fuld smæk på kærligheden her, fandme en lækker starter! Næste snack er østers servering som på Fanø, altså er den tilberedt og gratineret, hvilket passer min kæreste ret godt. Herefter står den på jomfruhummer, kalvehale og pickles som for mig er den bedste snack – altså efter vores “Foie Gras-hapser med kirsebær”. Tilgiv mig iver, men det er altså en syg lækker start som den unge mand sikrer her.

Verdens bedste lille hapser – Foie Gras og ja – jeg elsker det!

Laks, Karse og Wasabi-is

Jeg holder af det franske køkken men jeg elsker lidt innovation og kreativitet, som Nicolaj sikrer i første ret med norsk laks, et lag af karse og wasabi-is til at rense igennem med – godt tænkt! Hertil får vi endnu en fransk hvidvin, som vores kyndige sommelier fortæller os om. Det er en hvidvin fra Graves, som jeg ikke så tit får serveret på restauranter, hvilket er synd for det er fantastisk vin, med masse af kant, struktur og fylde. Mit bud er faktisk, at det kræver en del af sætte sig ind i dette område og færre forhandlere har det i deres sortiment.

Norsk Laks, karse og wasabi-is…

Medmindre min hukommelse svigter mig så havde vinen en overvægt af Sémillon og masser af fylde – videre havde den Sauvignon Blanc – duft af citrusfrugter, pærer, mandel og fersken – det er den type hvidvin med så stor kompleksitet, da den kan virke en kende “røget” i duften og så er det, at det bliver spændende – bravo!

Chateau Rahoul…

Herefter rykker vi videre i den franske gænge – pighvar og gule beder med en guddommelig sauce jeg desværre har glemt hvad hed – men lækker det var den.

Der blev spist pænt meget kaviar denne dag…

Så står den på kaviar og i gode mængder “Gastro Unika – “Gold Hybrid”. Denne udgave har du sikkert smagt før, da flere forhandler den. Rossini har den bl.a. i deres sortiment, og du kan godt selv købe den, hvis du vil ofre lidt. For mig en yderst delikat, ren kaviar – mild i smagen med en kende eftersmag af nødder.

Vildt sæsonen er gået ind!

Så rykker vi til rødvin og det er lækkerier de disker op med Sicilanske Planeta som er en gammel og velkendt kending for mit vedkommende. Herefter står den på gråand og multebær men en sygt lækker “sticky sauce” – indkogt og tilsmagt til perfektion. Inden serveringen viser Nicolaj os lige dyret, som har ladet livet for at vi kan nyde. Det hele bliver i øvrigt brugt. God stil og respekt for det.

 

Gråand – det er jo jagtsæson lige nu…

Vores næste hovedret er kalvetunge og bagte æbler, imponerende så meget smag Nicolaj formår at få ud af retterne. Vi beder om en kunstpause, da vi vel har tilbagelagt omkring 13-15 serveringer på dette tidspunkt.

Kalvetunge og bagte æbler – Amen!

Der er en kende tåget udenfor, men man kan sagtens skimte Vejle-fjord og lysene fra byen over trætoppene, det er smukt når man sidder på Treetop. Vores næste vin er en gammel kending hos mig – Sicilanske Planeta, som er kendt for at lave nogle “store” og fyldige vine – fuld smæk på smagen og navnlig deres lagring på skaller trækker de længere end andre hvilket giver en mørk og kraftfuld vin. Det skal der også til for vores sidste hovedret er sikahjort med farseret morel og en sauce lavet på 100 % love.

Planeta fra Sicilien…

Sikavildt og morkel…

Sublim afslutning

Jeg kigget på menuen og ser til min store overraskelse, at vi faktisk har 9 serveringer tilbage. Jeg er efterhånden hardcore til at spise, men min mæthed er begyndt at lure. Tjeneren har læst mine tanker og siger med det samme, de sidste 5 serveringer er petit four og smiler til mig. “Perfekt”” tænker jeg og napper en slurk vin.

Overload af smag! Comté 16 måneder med brombær og trøffle…

Næste ret er comté som er lagret 16 måneder med brombær og vinter trøffel fra Alba. Læg mærke til lagene på osten som er lavet med nærmest kirurgisk præcision. Det hele anrettes ved bordet hvor Nicolaj til sidst river trøffel over vores ret. Min kæreste er ikke til ost, men denne ret kan hun alligevel ikke helt lade være.

Enkelt og blæret dessert…

Foodstyling på Treetop

Vores første dessert er intet mindre en fantastisk – den er overdrevet, lidt provokerende og med masser “fordi-vi-kan” attitude – kort sagt: Is fyldt med kaviar “Unika Oscietra”. Fungere det? Ja – det salte og det søde komplimenterer hinanden. Den anrettes ved bordet og serveres i bedste “Icecream-truck-stil” – tak for det! Det er den slags serveringer, jeg mener giver en menu som denne kant. Det træder tilpas meget udenfor rammerne men alligevel tro mod konceptet.

Vores næstsidste dessert, min kæreste free-stylede lige en perfekt kugle som finish…

Til sidste dessert står den på fermenteret blommer med svesker, som er pakket smukt ind i helt tynde skiver af rødbede. Hertil en fuldfed vaniljeis som min kæreste lige laver en næsten perfekt “quenelle” af og lægger på toppen, så hermed lige lidt foodstyling.

Eiswein…

Overload på petit fours

Til afslutningen hvor vi også får serveret lidt søde dråber Eiswein, står den på romkugler med marcipan og trøffel – ja du læste rigtigt – allerede nu kan jeg godt afsløre, at det var min favorit. Videre små fyldte chokolader med rom og estragon samt havtorn og lakrids, en “Champagne Brus” – beklager virkerlig, men jeg spiste den inden billedet – undskyld! Til sidst er der en cannelé og en brownie. Hold nu fast et festfyrværkeri af smag og oplevelser vi slutter af med.

Afslutning…

Hvorfor skal du besøge Treetop?

Sidst Gastromand besøgte Treetop var Eksilsønderjyden ret begejstret. På dette tidspunkt havde Nicolaj været på restauranten i to uger – alligevel var der stor tilfredshed. Noget af det Eksilsønderjyden efterspurgte var at blive udfordret mere og en mere eksperimenterende stil. Det mener jeg vi har fået nu – i hver fald den eksperimenterende stil, den udfordrende del mener jeg ikke er nødvendig her. For mig var oplevelsen netop en helhed hvor vi blev båret gennem en nøje tilrettelagt menu med rød tråd og små innovative twists, hvilket jeg tror er vejen til succes for Treetop, Nicolaj Christiansen og teamet. Det er svært at være andet end tilfreds, når man bliver præsenteret for et køkken som rammer samtlige af retterne – både de sarte og de kraftige – lige i røven.

Afskeds-brownie fra TreeTop…

Jeg mener du skal besøge Treetop for at prøve netop “Helheden” – der er navnet på deres store menu med tilhørende vin samt kaffe – prisen er i 2200 kr. og det er billigt for en restauranten som flirter voldsomt med sin første Michelin-stjerne. Videre skal du komme for roen over trætoppene, skoven omkring hotellet, en afslappende tur i spa’en, evt. et “billigt” glas Louis XIII i baren og ikke mindst en Nicolaj og Teamet på restauraten.

Tak for mad…

Smid en kommentar