Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 24. oktober 2024

Scroll to top

Top

Ingen kommentarer

Skal White Christmas i dit cocktailglas?!

Skal White Christmas i dit cocktailglas?!
Gastromand

I julen sipper vi snehvide juledrinks og vi shaker dig til en hvid jul –  Her på Gastromand er vi vilde med cocktails, sjusser og drinks. Så hvorfor drømme om en hvid jul, når du kan hælde et kridhvidt snelandskab ned i hele december. Her får du en lille byge mælke-cocktails fra rutinerede Hardeep Rehal, der er lidt af en ekspert i at holde en snorlige syre-base-balance i cremede, fede og forførende cocktails… takket være mælk, fløde, valle og smør.

Reklame for Mejeriforeningen

Mælk i drinks? Tænker du halvlunken White Russian og Crazy Daizy i senhalvfemserne, så kan du godt sadle om. Hardeep Rehal, bartender og partner i cocktailbaren Blume og indehaver af Cocktailsolutions.dk, der underviser i cocktailudvikling og -sammensætning, har en naturvidenskabelig baggrund, og måske derfor er hans tilgang til cocktails meget langt fra tilfældig.

Som Hardeep forklarer: ”Mælk og mejeriprodukter i drinks er egentlig ikke særligt eksotisk. Alt, hvad du har i dit køkken, kan jo bruges i drinks. Et langt stykke hen af vejen, er indholdet i dit køkken de samme ingredienser, du har i en bar, hvor der blot er lidt flere likører og spiritusser. Anvender du mælk, fløde eller smør i dine drinks, får du både tilsat lidt naturlig sødme (særligt fra mælken), og ellers bidrager de med en helt særlig tekstur, mundfølelse og fedme, som du ikke får andre steder. Og så kan mejeriprodukterne tilføre noget basisk, som de færreste andre ingredienser kan. Fx frugtdrinks er ofte meget syretunge.”

Hardeep Rehal…

Måske er det baggrunden fra DTU, der gør, at Hardeeps tilgang til cocktails minder lidt om en kemilektion, for drinksmesteren kaster ikke bare rundt med slatter, men afmåler minutiøst sine ingredienser. Og hellere på en elektronisk vægt end i et målbæger, hvor usikkerhederne er større. For Hardeep ved lige så godt som Gastromænd, at er man en ægte pro, så har man udstyret i orden, og slasker ikke bare rundt med slatterne, som var man en halvvissen Tom Cruise i en firserfilm.

Her får du tre bud på snehvide mælkedrinks, hvor Hardeep har anvendt mælken i det salte univers, som modspil til syre og hvor han har selekteret vallen fra proteinet.

Blume Black & White

”Når man tænker på mælk og fløde, så er det nemt at læne sig op af sødt. Så min pointe er her i den første drink at tænke mælken ind i det salte køkken, derfor bruger jeg de sorte oliven som et salt umami-modspil til mælkens fedme og naturlige sødme.

Blume Black & White…

White Christmas i dit cocktailglas!

Ingen vurderinger endnu
Forb. tid: 1 day
Tilb. tid: 5 minutter
Samlet tid: 1 day 5 minutter
Ret: Cocktail
Antal: 1
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

  • 5 cl. Vaniljevodka
  • 4 cl. Jerseymælk
  • 3 cl. sukkerlage
  • 4-5 stk. sorte Oliven

Sådan gør du

  • Vanilje Vodka: Tag en vaniljestang, skær den på langs og læg den i en flaske vodka. Lad den trække i min. 24 timer, og ryst jævnligt.
  • Sukkerlage: Kog halv sukker og halv vand sammen under omrøring, indtil sukkeret er opløst. Hæld på flaske og stil på køl.
  • Kom de sorte oliven ned i en shaker, og mos med en morder. Kom herefter resten af ingredienserne i shakeren sammen med isterninger og shake hårdt i 25 sek.
  • Hæld indholdet igennem en ekstra fin sigte, over i et lavt glas fyldt med isterninger.
  • Garnér med et par sorte oliven på toppen.
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!

 

Hardeeps Nordic Milk Soda

Her er udgangspunktet at skabe et modspil til protein og fedt i form af syre og ende op med en spændende cocktail som er i balance.

Hardeeps Nordic Milk Soda…

White Christmas i dit cocktailglas!

Ingen vurderinger endnu
Ret: Cocktail
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

  • 5 cl. gin
  • 5 cl. sødmælk
  • 3 cl. havtornsirup
  • Danskvand

Sådan gør du

  • Havtornsirup: Halvfrosne havtorn og halv sukkerlage blendes sammen. Sigt væsken igennem en fin sigte. Hæld på flaske og stil på køl. Ryst hver gang før brug.
  • Det er vigtigt, at sukkerlagen er kold, inden du blender den med havtorn, ellers mister man friskheden og syren fra havtornen.
  • Hæld gin, havtornsirup og mælk i en shaker sammen med isterninger og shake i 20 sek.
  • Sigt indholdet over i et højt (highball) glas fyldt med isterninger, og top resten op med danskvand.
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!

 

Valle-glad mælkepunch

Mælkepunchen tager udgangspunkt i valle, som du let laver ved at varme mælk forsigtigt op med et par dråber citron, og så skiller det. Gem klumperne og smid dem i en blender med lidt salt, så har du din egen ricotta. Indrømmet valle lyder måske lidt underligt, men det bruges konstant og er ret highlevel når det kommer til en cocktail. Flere barer i KBH er begyndt at eksperimentere med det.

Valle-glad Mælkepunch…

White Christmas i dit cocktailglas!

Ingen vurderinger endnu
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 5 minutter
Samlet tid: 35 minutter
Ret: Cocktail
Antal: 1
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

  • 5 cl. mørk rom
  • 7 cl. valle
  • 2 cl. friskpresset æblemost

Sådan gør du

  • Juster evt med 1-2 cl sukkerlage, alt afhængig af hvor sød æblemosten er
  • Kom alle ingredienserne i et glas med isterninger, og rør rundt med en ske (stir) i 30 sek. Sigt indholdet i et lavt glas (lowball) fyldt med isterninger.
  • Garnér med skovsyre, citronverbena, og en æbleskive.
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!

 

Gode råd til mejeri i drinks?

Spørger du Hardeep, så er der faktisk slet ingen grund til at dele det op, for alt hvad du har i dit køkken kan bruges i drinks. Hvis du holder dig til grundskabeloner, så kan du eksperimentere alt det, du vil. En sour er kongen af grundskabeloner: To dele spiritus til en del sødme og en del syre  – og så kan man bygge ovenpå. Mælken har fx en lillebitte naturlig sødme, men ellers er det meget tekstur, mundfølelse og fedme, som mejeriprodukterne giver dig. Smør er fx heller ikke en dum idé at kaste i din drink. Hardeeps pro-tip til ondt i halsen er fx: Lav en stærk romtoddy og slut af med en stor klat smør, eller en kryddersmør med kanel, ingefær og kardemomme, der bare smelter lige så stille ned i din rom.

Vi forslår, at du dropper det der med “hvid-januar” og barer fyrer den af i cocktails – og så er der vist dømt 100% på hvid juls-barometeret!

 

Stik os en kommentar

Smid en kommentar

Opskrift Vurdering