STOR TEST: Årets Nytårsbobler 2018 – 5 flasker til under 300 kr
For 5 år siden startede vi en smuk tradition: Kåringen af årets nytårsbobler. Kategorien var NV Champagne, året efter valgte vi at gå helt ”off the rails” og lave en kategori, hvor netop Champagne ikke var velkommen. Året derefter var det kun vintage! Sidste år bedste tørre bobler og bedste søde bobler – I år er der igen to kategorier: Bobler til max 300 kr. og Bobler uden loft…
Vintage-teamet blev modtaget med store roser fra jer gode læsere, hvilket vidner om, at mange af jer ikke er blege for at smide lidt penge efter champagne til nytår. Vi forstår jer godt, det er vi nemlig heller ikke men alligevel kan vi også fornemme, at nogle af jer gerne vil have en kategori som er til at tage at “føle” på – altså bobler til en max pris på 300 kr.
Læs også Årets tørre 2017
For os giver det mest mening at drikke tørre bobler kl. 18.00 og så drikke den sødmefulde til midnattens kransekage – du kan finde sidste år bedste søde bobler her. Hvis du vælger to flasker bobler og du har set vores andet indlæg med “Årets Bobler til over 300 kr.” så synes vi, at du skal drikke de bedste først eller i hvert fald som de første par flasker. Det giver ikke mening at gemme toppen af poppen indtil midnat.
Kriterierne for denne smagning og kåring var dermed:
- Prisen må maksimalt være 300 kr. og de skal de kunne købes for i december måned
Inspiration til nytårsmenuen? Find masser af opskrifter, menuforslag mm. til nytårsaften
Læs også: Årets julevin 2017 – Det tætteste løb nogensinde!
Hvad skal du servere til de tørre nytårsbobler?
Du skal servere det du har lyst til, men hos os er østers og nogle små hapsere med fisk helt genialt – du skal dog ikke servere noget sødt, det skal du gennem til sidst. Da vi smagte boblerne, fik vi nogle lækre stykker pålæg som Kim Schulz havde medbragt, samt en god hjemmerørt mayo og noget godt groft brød.
Inden vi kommer til det sjove, er det lige på sin plads at fremhæve nogle af boblerne, som ikke nåede i Top 5 – alle er faktisk danske og hermed en rose til dem alle. Det virker nemlig til at niveauet indenfor dansk vin bliver højere og højere. Skærsøgaard Dons er én af dem, Frederikdal er en anden og naturligvis også “Cold Hand Winery“, med Jens i spidsen, som nok har været dem der på de mousserende i vores verden har været bedst – men nu virker det altså til, at både Skærsøgaard
og Frederiksdal også vinder terræn. Til sidst har vi naturligvis den helt uafhængige “Landmandspirat” fra Brandbygegaard ved Odder som enten laver gal eller genial vin – de har tidligere løbet med sejret i Årets Bobler fra Kvist & Vitus – og deres produkter som må siges at være i en klasse for sig! Flot arbejde til jer alle!
5 fantastiske flasker bobler til Nytårsaften
Det er tydeligt, at alle vinleverandører føler sig hjemme i dette felt. Der var utrolig mange gode bud, og det er helt tydeligt, at de gør en stor indsats for at levere et godt bud. Desværre kan alle jo ikke vinde og selv om, at der igen i år var tæt løb, så skulle der findes en top 5…
Stefan Bietighöfer – Pfalz, 2012 Crémant Grande Reserve
Noter til denne “outsider” – som ikke er fra Champange stak helt af! Solbær, overmoden pære, kernehus, ymer, stikkelsbær og fersken. Det var lidt af en fest af smage denne Crémant 2012 fra Pfalz som bare understreger hvor meget Tyskland har udviklet deres vine og bobler gennem de sidste år. Til gensmagningen havde denne også fået en kende “botrytis” eller “ædel råddenskab” om man vil. Ret imponerende og til prisen var det helt vildt – 189 kr. hvis du tager 6 stk. Godt eksempel på, at rammerne og traditionerne gerne må sprænges og brydes. Derfor er denne også afgjort bedst til prisen.
189 kr. ved køb af 6 stk. hos Vinomani
Heucq Père & Fils – Extra Brut
Nordisk Champagne Syndikat har også styr på deres bobler. De har været tætte på en sejer i nogle af og har flere gange haft bobler i Top 5. Selv om vi normalt har godt styr på bobler og gætter godt, så havde vi svært ved denne. Flere insisterede på Cava, men nej – helt klassisk Champagne. Duften virker først oxyderet – men det er på den “gode” måde – hvordan det lykkes ved jeg faktisk ikke for mig bekendt er det ikke en naturvin. Efterfølgende slår den mere over i overmodne frugter og masse af sødme – men også syre i form af citrus. En vild lækker og ren Champagne som nok skal finde vej til flere sofaborde imens Dronningen holder tale for os – “Gud bevare Danmark” siger jeg bare!
255 kr. ved køb af 6 stk. Nordisk Champagne Syndikat
Alfred Gratien Champagne Brut Classique NV
Klassisk går aldrig af mode og vil altså være fremme – dog ikke på en provokerende og frembrusende måde – dette er mere en “silent killer”. Alfred Gratien er netop et eksempel på at dette belæg holder. Duften er frisk og ren men noter af grape, lime, fersken men også “brød” og “toast” i afslutningen. Masser af fylde og godt med volume – den vinder på sin høje kvalitet er lange eftersmag. Et rigtig godt glas til nytårsaften. Prisen holder på måtten.
Henri Mandois Champagne Brut Origine
Brut Origine er Mandois’ klassiske non-vintage champagne, hvilket vil sige, at den er sammensat af vin fra flere årgange – den er lige som Alfred Gratien en klassiker. Denne har dog noget mere sødmefulde noter af som ananas, honning men også tørrede frugter. Det denne fik flest roser for var faktisk den cremde smag og dens delikate bobler. Prismæssigt ligger vi på 245 kr. hvis du napper 6. Den “storebror” findes i en Henri Mandois Blanc de Blanc udgave og i Vintage – her smagte vi deres 2012 – du er utrolig lækker. Prisen er 399 kr. for 12 stk.
245 kr. ved køb af 6 stk. hos Theis Vine
Champagne Alexandre Filaine Brut Cuveé Speciale
Champagneshoppen har også tidligere været tæt på toppen – men vist aldrig nået dertil. I år var den dog ret tydelig og skilte sig så meget ud, at dens point fik den godt derop af. Smagen er frisk og helt ren – kort efter den har åbnet sig kommer der duft af modne æbler, citrus, grønne æbler og den klart mest markante autolytiske stil (udtryk for “brødagtige noter”, gær og “toast”). Et flot glas som ved næste smagning havde fået endnu flere noter og brede palette – godt gået!
300 kr. pr. stk. hos Champagneshoppen
Årets nytårsbobler 2018 er…
Først og fremmest skal det siges, at feltet for boblerne under 300 kr. var det suverænt hårdeste i år. Mange af boblerne fik høje karakterer og det er sgu bare ubamhjertigt at skulle fravælge så mange fordi der mangler nogle få point. Men sådan er spillet og reglerne nu en gang. I skal dog have roser for jeres bidrag hele vejen rundt. Der var ret stor enighed om vinderen i vores sidste runde. Den havde nemlig stukket helt af på duft og smag og flere ville faktisk have deres point justeret.
Her er vores vinder:
Stefan Bietighöfer 2012 Crémant Grande Reserve
Det er første gang nogensinde, at der er en vinderen to år i træk. Vi har tidligere set gengangere i Top 5 – men aldrig en vinder to år i træk – Det blev endnu engang et bud fra en relativ ny spiller på markedet nemlig Vinomani. Det er godt gået og bestemt ikke en nem bedrift. Stort tillykke med det!
Lige i hælene på vores vinder kommer så Heucq Père & Fils – Extra Brut fra Nordisk Champagne Syndikat og Champagne Alexandre Filaine fra Champagneshoppen – som er to klassiske bobler – ingen tvivl om at kvaliteten er høj på begge. Vi kan afsløre, at deres samlede score lå 3 point fra hinanden – men 20 point op til vinderen. Skål til jer alle og tillykke endnu engang.
Hvad?
- HJ Hansen Vin
- Vin&Vin
- Haller Vine
- Sigurd Müller
- Dwine
- Philipson Wine
- Skjold Burne
- Bichel Vine
- Jysk Vin
- The Wine Company
- Erik Sørensen
- Champagneakademiet
- Nordisk Champagne Syndikat
- Cold Hand Winery
- Skærsøgaard
- Kjær Sommerfeldt
- Vinomani
- Propperiet
Hvem?
“The Usual Suspects”. Men samme team som ved julesmagningen, og en række hang arrounds som gladeligt stiller op når behovet opstår – tak for hjælpen til alle! Anders Jørgensen havde i år lagt lokaler til på Restaurant Ombord hvor vi havde fornøjelsen af at hygge os en solrig eftermiddag. Flere af gæsterne på restauranten fik i øvrigt lov til at nyde et glas på husets regning denne dag – ikke dårligt vel?
- Webmasteren
- Familiefaren
- Kim Grilkokkerier.dk
- Thomas Madfar.dk
- Anders Madogvin.wordpress.com
Hvordan?
Som sidste år blev samtlige bud smagt blindt, hvor der blev udvalgt en Top 5 – disse blev så gensmagt til vores valgte retter.
Stik os en kommentar
Kommentarer