Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

2 Comments

VIN UDEN PIS: Vin til svin!

VIN UDEN PIS: Vin til svin!
Vinhjernen

Det kan godt være, at kostpyramiden er blevet moderniseret, men vi danskere fortærer stadigvæk en pæn mængde svinekød hvert eneste år, det bliver i omegnen af 30 kilo per næse. Nationalretten er jo også stegt flæsk, læg dertil hverdagens indtag af frikadeller og andre farsretter, kamstege, ribbenstege og hvad der nu ellers kan blive ud af en god dansk slagtegris. ”Det räknas”, som svenskerne siger.

LÆS OGSÅ: VIN UDEN PIS: Vild, vildere, vildest

Og vin skal der til, både til hverdag og (grise)fest. Som med alle andre dyr er der ikke kun kødtypen, men også udskæringen, der afgør hvilken vin der passer bedst. Som grundregel kan man sige jo federe udskæring, desto tungere vin. Dine magre koteletter af kam kan således godt skylles ned af en kølig beaujolais mens dine fede nakkekoteletter hellere vil have en krydret côtes-du-rhône. Desuden spiller konteksten selvfølgelig også en rolle. Du skal bruge en anden vin til din bodegamørbradgryde end du skal til dine frikadeller og stuvet hvidkål.

Grisen er en vinvenlig makker, der kan få kulinarisk krølle på halen af alt fra riesling til amarone og der er da også stor spredning blandt de vine, der er indkommet til dagens test. For at holde testen på et overskueligt niveau blev vinene hver især testet blindt til to forskellige slags gris. Der var fed ribbensteg med sprød svær og nystegte frikadeller som de to yderpunkter. Ingen tilbehør eller sovs, denne gang testede vi udelukkende, hvordan vinene klarer de to specifikke svineudgaver. Og jeg må sige, at alle vinene til en vis grad var opgaven voksen. Der måtte således adskillige svine-specifikke gensmagninger til før testens to prisvindere blev kåret. Resten af feltet var runner-ups, nærmest. Nå, men det gør det nemt for dig at shoppe løs efter egen præference. Spis, min gris, der er masser af gode vine i spil denne gang.

Vin til svin

Custoza 2020

Pris: 99,95

Forhandler: Sprit&Co

Rank, kalket næse med lidt pære. Sprød, tør og læskende mund. Dejlig frisk sommervin, der i svinekontekst også håndterer både en delle og en skive steg. Fin sommervin til svin.


Barth Riesling Feinherb 2020 [BEDST TIL PRISEN]

Pris: 139,95 ( 1 liter )

Forhandler: Sprit&Co

Herligt forførende rieslingnæse med duft af kamille og blomster. Supersaftig og juicy mund, som det er svært at holde drøbelen fra. Kombi’en af restsukker og syre skærer med præcision igennem svin og fungerer glimrende. Køb rigeligt.


Piccolo Ernesto Gavi 2019

Pris: 99,95

Forhandler: Sprit&Co

Let reduktiv næse, der beder om lidt luft. Knastør og crisp mund der er frisk og let uden yderligere armbevægelser. Drik til sardiner og anden god dåsemad på terrassen i sommerhuset. Eller til frikadellen, hvor den lige klarer skærene.


Lehner Weinviertel Grüner Veltliner 2020

Pris: 99,95

Forhandler: Sprit&Co

Let, pæreduftende næse. Supersprød mund med smæk på syren og dejligt læskende afslutning. Stenbiderrogn på burrata og grillet brød, så kører bussen. Til gris mangler der en anelse tyngde.


Piarazzuoli Chianti Montalbano 2019

Pris: 99,95

Forhandler: Sprit&Co

Der er smæk på næsen, der dufter af modne blommer og ruskind. Munden har masser af afrundede tanniner og godt syrebid og det hele hænger ret fint sammen. Også til gris, men bedst til frikadellen.


Rectoral de Amandi Ribeira Sacra 2017 [BEDST I TEST]

Pris: 179,- v. 8 stk. (normalpris 209,-)
Forhandler: Jysk vin

Dejligt krydret næse med røde bær og et pudsigt, lidt mælket pift. Rustik og charmerende mund med semigrove tanniner og spicy frugt. Dejlig vin, der også får lagt din gris i vinøs benlås uden problemer.


Domaine de Chanasse Côtes-du-Rhône 2020

Pris: 112,- v. 6 (normalpris 129,-)
Forhandler: Jysk Vin

Søde brombær, vilde urter og anis. Fyldig og helstøbt mund med tæt frugt og stor charme. Stabilt hus, der altid leverer og her nærmest vokser i selskab med din fede gris men måske er for vild til dine deller. So to speak.


Scagliola ”Frem” Barbera d’Asti 2019

Pris: 109,95 v. 6 (normalpris 145,-)
Forhandler: Jysk Vin

Mørk næse af sort frugt og sød tjære. Munden noget lettere, dejligt saftig og harmonisk. Venlig og gavmild barbera, der med sin syre og alkohol-kombi er en vinøs laserstråle gennem dit svin, fed som mager.


Dr. Wehrheim Spätburgunder 2019

Pris: 169,95
Forhandler: Sprit&Co

Parfumeret og blid næse med røde bær. Munden har blid frugt, saftig syre og virkeligt flot balance. Velkomponeret spätburgunder, der glider ned i styrtløbstempo og hvor især syren gør den særdeles svinevenlig.


Finca Costanillas Rioja 2019

Pris: 79,- (normalpris 159,-)
Forhandler: Kjær&Sommerfeldt

Ikke synderligt meget næse. Til gengæld en intens og tæt mund med fuld fart på både moden frugt og vilde tanniner. Harmonisk og god og måske overkvalificeret til gris naturel, men mørbradgryden der…….


Louis Jadot Coteaux Bourguignons Rouge 2020

Pris: 119,- (normalpris 179,-)
Forhandler: Kjær&Sommerfeldt

Fin næse med rabarber og blåbær. Stram, men behagelig mund med blid tannisk gummelås og forfriskende syre. Jadot har virkelig ramt en god formel med denne serie og den røde her kører fint til gris.


Castello di Farnetella Chianti Colli Senesi 2019

Pris: 89,- (normalpris 139,-)
Forhandler: Kjær&Sommerfeldt

Ikke alverden næse på den lille italiener her. Men munden er elegant og let, krydret og med ru tanniner. Og en glimrende grisebetvinger til både delle og steg.


Stik os en kommentar

Comments

  1. Gå aldrig ned på svin eller vin :)

Submit a Comment