Weekendrom: Minismagning i Flensborg
Tilbage i juli var jeg lige en lille smuttur forbi Flensborg sammen med min kæreste. Udover tilbudsjagt i grænsebutikker og lidt shopping i gågaden, stod programmet på en hyggelig middag og lidt godt til ganen i form af en miniromsmagning på Hotel Hafen Flensburg.
Vi ankommer tidligt på dagen til Flensborg, så vi er faktisk for tidligt på den i forhold til at checke ind, men det går nok, for maverne knurrer, og vi trænger til frokost. Tæt på vores hotel finder vi et lille sted, hvor vi beslutter os at tage frokosten.
Efter en god frokost hopper vi lige ind på Flensborg Søfartsmuseum (Flensburger Schifffahrtsmuseum). Det ligger lige ved siden af sømandshjemmet og ikke mange meter fra hotellet, og så er det gratis at komme ind. Udover at fortælle om søfartshistorien, finder vi også fortællinger om rom – og det er jo det vi kommet for. Stedet har nemlig sit eget lille rommuseum, hvor der 2 gange i timen vises en film omkring Flensborgs historie om rom og handlen med spiritussen. Det er ganske spændende at tænke på, at der for mange år siden var over 200 romhuse i Flensborg, nu hvor der i dag faktisk kun er 2 tilbage.
Hyggesmagning inden aftensmaden
Vi får nemt checket ind på hotellet og efter at have smidt vores bagage i vores overraskende store værelse, så er det tid til en lille smagning.
Vi skal igennem tre forskellige rom, og den første er fra Jamaica.
Flensburger Senior 1965 (Johannsen)
Denne rom er det, som tyskerne kalder “echter rum”, altså ikke et blandingsprodukt, og den kommer i en ganske pæn flaske, hvor der er håndskrevet på flasken, hvilket gør dem lidt unikke. Vi er ude i en rolig basse på 42 %, så den er skam ganske tilforladelig på alkoholen.
Duften præges af vanilje, læder, rosin og ifølge mine noter også våd hund! Smagen er ganske blød og behagelig og er en blanding af karamel, vanilje med et hint af chokolade. En ganske fin rom at starte ud på, og bestemt værd at drikke.
Dark Cane (Braasch)
Nummer to rom, som skal prøves, er af den søde slags. Her er der tale om et blandingsprodukt af flere forskellige typer af alkohol og tilsat lidt af hvert (som f.eks. karamel) – eller det som tyskerne kalder “Rum-Verschnitt” Indholdet af flasken skal være minimum 5 % rom, men resten kan være vand og vodka. Denne flaske holder en alkoholprocent på 40, og den indeholder rom fra den Dominikanske Republik, Jamaica og jeg mener den sidste var Guyana. Denne rom har inden tapning ligget på portvinsfade og det præges duften også af. Den virker også klart mere sødmefuld end den første vi smagte. Smagen er meget sød og man fornemmer meget chokolade og en snert af tobak – portvinssmagen går igen, og det klæder den fint. Alt i alt nok ikke en rom, som jeg selv ville vælge at stille på hylden, men er du til de meget søde sager, så check denne ud.
Rum Kontor 01
Den tredje og sidste rom vi skal prøve er igen en “echter rum”. Vi er ude i en 11 årig fadlagret rom fra Barbados, som svinger sig op på 50 %. Hvis du har læst mit indlæg om Ron Esclavo XO Cask, så ved du måske allerede, at jeg er lidt til de stærke sager, så denne rom er bestemt interessant.
Oprindeligt kommer indholdet i flasken fra kultdestilleriet Foursquare, og alene det gør at mine forventninger er høje inden jeg overhovedet sætter næsen til glasset. Rommen er blevet sejlet til Europa på Tres Hombres sejlskibet og derefter tappet på 200 år gamle flasker fundet i et skibsvrag. Ja, den tager vi lige igen. Flaskerne er forskellige og er hevet op fra et skib der sank for 200 år siden, og så er denne rom altså hældt på. Det hele lyder lidt som en rigtig røverhistorie, men den skulle altså være god nok.
Til at starte med dufter jeg kun rengøringsmidler, hvilket de fleste nok vil finde knap så attraktivt. Efter lidt tid begynder rommen dog at åbne sig, og den her Ajaxduft er væk. Nu fornemmer man til gengæld den ægte vare, ingen tilsatte ting, bare ren piratjuice. Vores “smagemester” har været lidt nærig med at hælde op, så jeg sipper meget forsigtigt for ikke at tage en for stor mundfuld. Jeg fornemmer med det samme honning, rosin og marcipan. Nydelsen er lang, da smager hænger længe i munden. Ved anden tår bliver smagene endnu kraftigere, og nu fornemmes også træ og fad – uden at den stærke alhohol brænder. Rommen er virkelig godt balanceret.
Efter den gode historie med skibsvrag og selve smagen, ser jeg mig nødsaget til at eje en flaske selv. Heldigvis forhandles den ovre på søfartsmuseet, så det får vi besøgt igen. Hvis du ønsker dig noget helt særligt, så vil jeg anbefale Kontor 01. Den findes dog i et ret begrænset antal – der er tappet 393 flasker – og den forhandles derfor heller ikke så mange steder. Så her er endnu en god grund til at besøge Flensborg og søfartsmuseet.
Følg med i næste indlæg om miniromturen, når jeg skriver om Hotel Hafen Flensburg og vores middag på Restaurant Columbus.
Stik os en kommentar
Smid en kommentar