Primero på Østerbro lover spanske retter og tapas, der samler, cocktails, der løfter – og værtskab, du kan mærke. Men leverer de? Gastromand kiggede forbi til en legesyg og dogmefri aften ud over det sædvanlige.

Der er gang i den denne lørdag omkring kl. 19, da vi blæser ind fra gaden efter en frisk gåtur langs Østerbros kolde gader og alléer, og idet vi passerer vindfanget, bliver vi mødt af en mur af feststemt støj.

“Vi har dækket op i skammekrogen,” siger restaurantchef Morten Køster med et glimt i øjet, da han tager imod os, og fører os til vores tomandsbord, som nærmest føles presset ind i hjørnet af lokalet. Der er fyldt til bristepunktet denne aften, og det mærkes. Men ikke negativt.

Fra vores trygge placering i skammekrogen, klemt inde mellem par på date, venner på tur og et større fødselsdagsselskab af feststemte veninder, tager vi bestik af situationen.

Udsigten er på én gang fantastisk, varm og en anelse uoverskuelig, når man skuer ud over den tætpakkede restaurant i klassisk fransk caféstil med højt til loftet og borde på hver ledig kvadratcentimeter. Stemningen er løssluppen og vidunderligt kakofonisk: latterbrøl så høje som lofterne, hyggeberusede stemmer, der kæmper om opmærksomheden over baggrundsstøjen, grin dybt fra hjertet og entusiastisk bægerklang.

Indretningen er klassisk og upscale og leder tankerne hen på de traditionsrige steder i Indre By, samtidig med at den ikke fornægter sin placering i den mondæne ende af Østerbro. Atmosfæren er til gengæld folkelig, afslappet og nede på jorden. Det samme kan i øvrigt siges om betjeningen.

Service som mærkevare

Gulvet styres med hård hånd og et kæmpe smil af restaurantchef Morten Køster og en mindre hær af glade, velklædte tjenere, mens hans partner in crime Bayedy Ousman Sey, bedre kendt som Mr. B, tager sig af den i min optik mindst lige så vigtige rolle som barchef og Mixologist Extraordinaire bag den gigantiske bar, der fylder det meste af den ene endevæg.

Fælles for alle på gulvet og bag baren er, at de uden undtagelse går til aftenens service med en iver, en glæde og en begejstring, der smitter og nærmest giver lyst til at bestille uno más af alting, endnu inden vi er gået i gang.

Vi har således ingen skrupler ved at overgive os fuldstændig i restaurantchefens og køkkenets yderst kompetente og trygge hænder og lade dem styre slagets gang. Og det kan egentlig siges meget simpelt: Vi har truffet en fabelagtig beslutning. Østers giver vej til spanske croquetas, hvidløgsbrød og en sand hitparade af spansk- og franskinspirerede klassikere med et touch af Østerbro-boheme.

På rekordfart når vi et godt stykke igennem det imponerende menukort, og det er absolut ingen kedelig rejse! Der er ganske få fingre at sætte på den legesyge og let moderniserede tilgang til de sydeuropæiske klassikere, der flyder fra køkkenet i en lind strøm af små, mundrette portioner i ægte spansk tapasstil.

Det bedste fra Middelhavskøkkenet – og mere til

Tallerken efter tallerken og glas efter glas rammer bordet i hæsblæsende tempo, mens vi grinende og halvt opgivende kæmper for at følge med og skabe plads. Indtrykkene mudrer sammen i en herlig forvirring, der matcher støj- og glædesniveauet i de charmerende lokaler, og alligevel står mange af dem knivskarpe i erindringen.

På Primero får du for eksempel patatas bravas (stegte kartofler i spicy tomatsauce), der faktisk tør være bravas frem for at søge konsensus med de krydderiforskrækkede ganer, der ellers er så udbredte i lille Danevang. De bider så at sige fra sig på en måde, der får mig til at konkludere, at jeg har rejst forgæves til Málaga: Mit livs bedste patatas bravas fik jeg på Østerbro.

I den tungere afdeling fortjener det flotte take på en ellers klassisk spansk tortilla (æggekage med løg, kartofler og skinke) en honorable mention. Garneret med spiselige blomster og vulgært saltet med Black Label caviar er det ikke blot den smukkeste, men også den mest over-the-top velsmagende æggeret, jeg har fået i år.

Er man mere til det klassiske og frankofile, behøver man heller ikke at frygte at føle sig snydt. Tag for eksempel det legesyge spin på klassisk foie gras-servering, McKøster, der – nok ikke overraskende – tager form af pandestegt foie gras serveret i hjemmebagt foccacia-brød med figner og (selvfølgelig) jamón ibérico on the side. Vi er vel i den spanske del af Frankrig?

Det er vulgært, en lille smule forbudt, smagfuldt, overrumplende, lækkert og mættende… Så mættende, at vi vælger at takke nej til en decideret dessert og i stedet tyvstarter på cocktailkortet med et par gedigne kaffebaserede cocktails. På Primero laves de i øvrigt med koffeinfri kaffe. For som Mr. B siger, da han ydmygt, men tydeligvis ikke helt ubevidst om egne evner, præsenterer sine kreationer ved bordet: “This way you can get drunk and still fall asleep.”

Det bedste er alt det, du ikke kan smage

Men det bedste ved Primero? Det er for så vidt ikke maden. Det er heller ikke de yderst vellavede cocktails, som vi – efter at have spist os halvt fordærvede – bruger indtil flere timer på at studere i baren. Det er alt det, du ikke kan smage:

Det er hjertevarmen, det er ånden, det er servicen, og det er nærværet. Her er glimt i øjet, smil på læberne og et kærligt, humoristisk, men ekstremt professionelt twist på klassisk service, servering og bartenderi.

Det er en overraskende og vidunderlig blanding af faglighed og legesyge – som fuldt ud matcher den løsslupne stemning hos klientellet og det spidsfindige mix af klassisk bohemestil og moderne spilopper, som åbenbart hører til et Østerbro-take på en frankofil spansk tapasbar.

Og så er det Morten – og ikke mindst Mr. B.

Morten, restaurantchefen, der på aftenen for vores besøg kæmper sig smilende igennem en lang service med et brækket kraveben og højre arm i slynge. Ikke fordi han som sådan er prototypen på en hård negl, men fordi han simpelthen ikke kan lade være. Han elsker sit sted.

Og Mr. B, den storsmilende og joviale, oversete komet på den danske cocktailhimmel, der bruger sin fritid på at nørde infusioner og udtræk og i arbejdstiden serverer både sine kreative takes på moderne klassikere og personlige nytolkninger fra cocktailbiblen med lige dele smil, ydmyghed og røverhistorier.

Så hermed en opfordring: Er du som undertegnede træt af den danske misopfattelse af tapas som en form for glorificeret pålægsbord med ostestave og kuvertbrød, så smut forbi Dag Hammarskjölds Allé en råkold lørdag aften, nap en drink i baren, bestil lidt skinke, lidt vrede kartofler eller en spansk tortilla, lad dig rive med af stemningen, og se, hvad der sker.

Her er plads til alle, høj som lav, og du sætter selv barren. Tag en enkelt servering eller to, og slip af sted relativt billigt og uskadt, bestil en stribe deleretter og drinks til bordet, og kald det en spontan fest, eller gør som os: Overgiv jer til køkkenets og barchefens luner, og skab jeres helt egen fest i festen. Der er frit valg.

Men hvad end I gør, så snyd ikke jer selv for en af Mr. B’s kreative, spændende og djævelsk farlige cocktails. For som han selv siger:

“What the f… are we here for if not to have a good time?”

Primero

Hvor: Dag Hammerskjölds Allé 1B

Hvad: Semi-casual spansk/franske tapasserveringer

Web: primerocph.dk

Stor tak til Mia Lindegaard Pedersen for lån af billedemateriale til dette indlæg! 🤘

Stik os en kommentar