GM Anmelder: Mundgotterier
I anledningen af Webmasterens fødselsdag skulle Aalborg have en chance for at rette op på det seneste noget tvivlsomme indtryk…
Mundgott havde ikke tidligere fået chancen, men en nominering som årets nye brasserie og en fin anmeldelse i Børsen gav løfter om en go’ fødselsdag!
Indretningen i restauranten kan vel bedst betegnes som klassisk fransk brasseriestil med et moderne dansk touch for nu lige at bruge et fremmedord – så er det gjort:)
I døren bliver vi modtaget af resturantchef Kent Olesen, som styrer slagets gang sammen med køkkenchef Jess Lee. Kent Olesen stod ligeledes bag Madkonsortiet (nu Nordens Folkekøkken), da den havde to stjerner i Den Danske Spiseguide.
Vi sprang på aftenens 3-retters og spædede til med en aperitif i form af en af de bedre Cava’er (Cava Dama de Naveran), jeg er blevet præsenteret for som “husets aperitif”.
Umiddelbart efter ankomst blev der stillet det obligatoriske brød med tilhørende smør på bordet, dog i en lækker friskbagt (sådan virkede det i hvert fald) hvede udgave med en frisk lækker gul tilhørende smør.
Forretten ankom forholdsvis hurtigt (eller også gik tiden bare hurtigt i de hyggelige omgivelser) og bød på lakserillette, pesto, ristet brød med parmesan og sprøde (og bitre på den gode måde) salater på toppen – ja jeg har glemt det hvide – mit umiddelbart gæt er, at det var peberrodscreme:)
En lækker ret hvor munden var glad for kombien af den fede rillette og de sprøde, bitre salatblade!
I glasset havde vi bestilt et glas 2007 Chardonnay-Planeta eller “Hvidt guld på glas” som Mundgott kalder den – en overdrevet god Siciliansk hvidvin, som sammen med den fede laks næsten blev for meget af det gode for nu at blive i klichéerne. Som en lille seerservice kan det oplyses at det hvide guld kan købes her…
Ja ja det er ikke det bedste billede, men saften var altså løbet på tallerkenen, dårligt billede eller ej:)
Hovedretten bestod et perfekt stegt og velsmagende stykke culottesteg, pastinakcreme kartoffelmos af den knap så sunde slags, hvilket i følge restaurantchefen betød tilsmagt med fløde og smør – we like! Dertil en lidt for luftig (efter min smag) bearnaise. En lidt sjov kombi med både creme, mos og bearnaisesauce men samtlige elementer smagte super godt!
Fødselaren havde naturligvis gjort sit hjemmearbejde og 2006 Syrah Barrel 27 Central Coast var lige så suveræn til culotten som forventet! Vinen kan i øvrigt købes hos Kims Kitchen
Hovedelementerne i desserten en perfekt tilberedt creme brulée i velvoksen størrelse og en fyldig og velsmagende hjemmelavet (går jeg ud fra) vanilieis. Igen var der småproblemer med anretningen, som I kan se på billedet.
En perfekt aften blev sluttet af med en “kop” kaffe til kæresten – “” fordi det mere eller mindre var en hel stempelkande og en 23 års Barbados rom fra Plantation til far her – man skulle næsten tro, at de vidste jeg kom – den rom er simpelthen SUVERÆN!
Der er ikke meget andet at sige end at drengene på Mundgott holder hvad de lover og som brasserie er Mundgott uden tvivl blandt de mest velsmagende jeg har besøgt! Et par skønhedsfejl i anretningen og en lidt sjovt sammensat hovedret kan ikke fjerne indtrykket af lækker indretningen, service og betjening som sidder lige i skabet. Derfor sniger Mundgott sig akkurat op på 4 baconslices – en lidt høj pris koster dog den sidste og gør at Mundgott lander på 3 flotte slices. Vi glæder os til at komme igen!
Husk at du kan abonnere på indlæg ved at oprette dig som bruger, abonnere via RSS, følge os på Facebook eller Twitter
Stik os en kommentarTags
AALBORG-
Hej drenge
Lige en lille kommentar til Jeres interessante debat. Jeg kan fortælle Jer, at jeg på nært hold oplevede hele processen af opbygningen af restauranten. Den er ikke overtaget af tidligere ejere, men var før blot lokaler. Ejerne rev simpelthen det hele ned, og med et kæmpe hold af designere og håndværkere, blev Brasserie MundGott til. Det er korrekt at den daglige chef, Kent, har haft Madkonsortiet og nu styrer slagets gang på MundGott. De har for nylig fået ny chefkok, som er særdeles dygtig. Mht selve maden, kan jeg blot tilføje, at det i mine øjne er den bedste mad, service og i det hele taget den bedste samlede gastronomiske oplevelse, man kan få i nordjylland. MundGott er på trods af meget få, enkelte skønhedsfejl, den skønneste oplevelse en aften med mad og vin kan byde på. Jeg giver den 5 stjerner.
-
Hej Jeppe,
velkommen til og tak for indsigten!
Vi er helt enig om, at Mundgott leverer en super god oplevelse både hvad angår mad, vin og ikke mindst service – derfor også de tre “stjerner”.
At de leverer den bedste samlede gastronomiske oplevelse i hele Nordjylland er jeg måske ikke helt enig i, men det tror jeg såmænd heller ikke er målet jævnfør den valgte brasseriestil, som til gengæld lægger op til en super value for money oplevelse, som ikke tidligere har eksisteret i Aalborg!
-
-
Hej Drenge,
Interessante betragtninger I kommer med, mht. til indretningen snakkede jeg faktisk med en ærke københavner, som spiste der i anledning af noget arbejde. Han undrede sig meget over indretningen, og troede faktisk at Mundgott havde overtaget dette fra de tidligere ejere :-) Men er sikkert også noget demografisk, som præger hans billede af indretningen af en restaurant. Personligt synes konen og jeg faktisk godt om den lidt elegante stil, hvor toilettet dog falder lidt udenfor. Det bevidner jo bare om, hvor forskellige vi er, og heldigvis for det da :-) -
Hvis vi skal tage angivelsen af spisestedet først, så er brasserie for længst gået fra at være et bryghus, til et bryghus der serverede mad eller et spisested der selv bryggede øl, til at være et spisested en kende mere lokalt og upscale fra de originale bistroer, jf. diverse ordbøger og opslagsværker.
Og mad bliver vel ikke dårligere af at være anrettet knap så pænt? Og igen, ved anretning spiller antallet af folk og køkkenets evner på dette område meget ind, og alle kokke er ikke kunstnere in spe, men snarere solide håndværkere der hellere vil servere veltilberedt mad, varmt, istedet for halvkoldt og smukt. Hvis alle dele kunne spille op i en højere enhed, ville det selvfølgelig være perfekt – men at tage på et brasserie og forvente at både mad og anretning vil spille top max, vil være at skyde over mål. At man så engang imellem kan være heldig, det er en helt anden sag.
Og hvad angår rødgrød, så er sigtning eller ej en tolknings/smagssag… Klassisk dask rødgrød sigtes ikke jf. min farmors (som var kogekone) opskriftssamling og Camilla Plum. Hvorimod den ifølge de franske klassicister sigtes.
-
Hjemme hos hr og fru danmark er det fint nok at man ikke sigter grøden men jeg gider altså ikke at sidde på en restaurant og stange tænder for at fjerne alle de mange kerner som sætter sig fast.
Det kan godt være mine forventninger er for høje til Mundgott men jeg synes bestemt at de selv lægger op til at det er mere end hvad man får. Stedet er super og maden smager fint – jeg synes bare der er for mange fodfejl imellem til at det er en helt god oplevelse. For ca samme pris kan man f.eks. smutte ud på Sohngaardsholm slot og få en 4 retters (+ diverse snacks og aperitif) men hvor det hele bare er liiidt mere gennemført. for 75kr mere får du endda en velmatchende vinmenu med. Eller man kan gå på Styggekrumpen (restauranten – som i stil minder om Mundgott) og få en veludført menu til ca samme pris som på Mundgott. Konkurrencen er hård i den prisklasse i aalborg og derfor påpeger jeg de småting som desværre smutter for Mundgott og som hos mig trækker ned.
Men men men…..maden ER altså god, vinkortet er i orden og servicen er fin, så man skal ikke være skræmt fra at tage på Mundgott.
-
-
Jeg ved ikke helt om jeg er enig i jeres kritik på pris kontra anretning, nu synes jeg ikke at 328 kr for 3 retter er særligt mange penge, når man har at gøre med ordentlige råvarer og veltilberedt mad. Og det er et brasserie vi har med at gøre, og ikke fine dining som sådan. Men jo kødsaften fra culotten, trækker ned, det er ikke så appetitligt og passionsfrugten ser da også ud til at være klattet på tallerkenen, men for 328 kroner, så ville jeg være tilfreds med velsmagende og veltilberedt mad, og lidt for ofte synes jeg at det er omvendt med mange af de ‘billigere’ spisesteder – det er anrettet flot, men smag og tilberedning halter lidt, og der ved jeg godt hvad jeg helst vil spise :)
-
bare fordi noget er i den billigere ende, så behøver det ikke at skulle være af en ringere kvalitet. Dette er deres dagsmenu og prisen er i den lave ende i forhold til resten af det som bliver serveret (f.eks. gav jeg 79kr for føromtalte rødgrød m. flæde).
At de er et Brasserie (hvilket jeg er uenig i da dette ville involvere langt mere øl og mindre vin jfg. ordets betydning) betyder heller ikke at udseende skal være ringere.
-
-
Sjusk er måske et hårdt ord og mon ikke de får rettet fodfejlene? :)
-
Jeg har også været på Mundgott et par gange efterhånden og er meget enige i jeres konklussion. Maden smager virkeligt godt (pånær en ufiltreret rødgrød jeg fik i sommers – den slags SKAL filtreres) men anretningen gør at den ikkke helt lever op til den høje pris. Når man ved hvor fantastisk maden var i både smag og anretning på Madkonsortiet, så er det altid lidt skuffende at se når de sjusker på Mundgott.
Kommentarer