Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

Vin
15 Comments

Gastromand kårer Årets julevin 2014

Gastromand kårer Årets julevin 2014
Gastromand

Ingen jul uden kåringen af Årets julevin – nu for 4. år i træk! En eftermiddag og aften bliver brugt på at smage en række vine, som passer til det fede, det sure, det søde og ikke mindst det sprøde. Det er blevet en smuk tradition!

Men først maden

Når man får muligheden for at afholde smagning i de hyggelige lokaler på Restaurant San Giovanni i Aalborg så rimer italiensk altså også på julehygge.

 

 

Anders Jørgensen, som netop er vendt tilbage til sit oprindelige tjenestested på San Giovanni havde sammen med Thomas, bedre kendt som MadFar eller “Gamle Dreng”, lavet en perfekt julemiddag med gris, and, rødkål, hvide, brune kartofler og en dejlig god sovs.

The Wines

Inden vi kommer til det spændende, så synes jeg det er på sin plads, at rose samtlige leverandører for deres indsats. Der er ingen tvivl om, at vi er kommet langt siden 2011, hvor der også var gode bud – men alt for mange tvivlsomme, det er der ikke længere. Det er gode vine af høj kvalitet hele vejen igennem. Vi har naturligvis vores præferencer og individuelle smag, hvilket jo netop gør smagningen interessant. I år havde vi et par nye leverandører med Bichel Vine og BestWines. Der er links til begge længere nede i indlægget.

Once again!

Once again!

En solid top 5

2010 Chateauneuf-Du-Pape “Tradition”, Chateau Fortia

En af de vine, som fik højest score overrall, da de blev rated. Jeg har lige kigget på noterne og kan se, at der faktisk to gang står “smager fandme godt det her” og “matcher maden perfekt” – meget underholdende. En dejlig vin men masser af røde og mørke bær i næsen, solbær, blomme, men også den her lidt “flæske-agtige kostalds duft”, hvis du ved hvad jeg mener. En vin, som alle ville synes godt om. Det er vores nye dreng Bichel Vine som har leveret denne.

Pris 179,75 ved Bichel Vine

6/6 Gastromands Bedømmelse' width=

2009 Silvanus, Edición Limitada

Bodegas Silvanus fra Ribera del Duero er bare blandt vores favoritvine, den vandt i 2011 og var tæt på at komme i finalen sidste år. Igen en flot duft af solbær, grønne urter, basilikum – cremet og fed smag med tilpas sødme og syre. Faktisk blev der under den blinde runde også gættet på noget spansk. Det overrasket mig ikke, at se Silvanus i finalen igen, det er en gennemført vin og burde i mine øjne være fast julevin hos D-wine.

Pris 199,95 ved D-Wine

6/6 Gastromands Bedømmelse' width=

Horseshoes and Handgrenades, Mouton Noir

Americanstyle er hvad du får her. American Red Wine, lavet på syrah og lidt Cab, banket på nogle ståltanke og så lagret på egetræsfade, ikke så meget pis – det vil nok overraske dig, at det faktisk er en meget elegant vin? Herlig duft af hindbær, kirsebær og lidt krydderier. Den har bløde tanniner, som gør sig glimrende til den fede julemad. Jeg ville næsten sige, at den kunne gå til grill også. Den skal og bør serveres køligt, men så fungerer den bestemt også, et nyt og spændende indslag fra Laudrup Vin.

Pris ved 12 stk 165 ved Laudrup Vin

5/6 Gastromands Bedømmelse' width=

Viña Sastre, Crianza 2011

Det andet eller første bud fra D-wine, ham Kristian er altså ikke dum til at vælge julevinene. Faktisk har D-Wine i 2011 løbet med en førsteplads, i 2012 og 2013 været i Top 5, og er i 2014 i Top 5 med to flasker. Årsagen til at denne vin gør sig så godt er de varme noter af kakao, muskat, peber som så komplimenteres af en balanceret vin, som både har sødme og også tørhed. Det er lidt af en drengerøvsvin, som virkelig skal have noget modspil og det får den netop her ved julemaden.

Pris 189,95 ved D-Wine men til speciel decemberpris på 149,.

4/6 Gastromands Bedømmelse' width=

Chateau Pesquie, Quintessence 2012

Ja nu fremhæver jeg ganske vist at D-wine ofte er i Top 5, men det har Philipson nu også været nogle år efterhånden, og markerede sig men en flot 3 plads i 2012 og 2013. Lad os lade det være sagt med det samme, Rhöne gør sig som regel godt i juletiden. Ikke fordi vi nødvendigvis er store fans, men balancen mellem det søde og syren er som oftest ret godt til julemad. Denne er ingen undtagelse, masser af røde bær og igen peber noter, igen en vin som kræver modspil og det kan vi lide!

Pris v. 12 stk 129,95 Phillipson Vine

4/6 Gastromands Bedømmelse' width=

Og årets julevin 2014 er…

Årets julevin 2014 kåret af Gastromand og venner...

Årets julevin 2014 kåret af Gastromand og venner…

Chateau-Fortia fra Bischel – stort tillykke!

Efterfølgende opstår der lidt tumult muligvis også noget håndgemæng faktisk er jeg ret usikker og mine noter er lettere ulæselige – ikke desto mindre skyldes det en lettere overophedet diskussion over hvilken vin der skal være på anden pladsen. Panelet er delt i 2 og der er lige mange stemmer på to af vinene. Der er ingen tvivl om, at der må være vores top 3 – men ingen vil give sig. Til sidst må Webmasteren skære igennem og sige, at vi har en delt anden plads i år!

Vores 1 og delte 2. plads julevin 2014...

Vores 1 og delte 2. plads julevin 2014…

En glad Gastromand...

En glad Gastromand…

Hvad?

Gastromand Julevin 2014 (7)

Hvem?

Vi snakker ikke så meget sammen til de her smagninger...

Vi snakker ikke så meget sammen til de her smagninger…

Mr. Gastropassion...

Mr. Gastropassion…

Man skulle tro, at det kan mætte en flok sultne mænd med at par grise en and og 13 flasker rødvin, men nej det var ikke tilfældet. Så vi fortsatte lige med 10 flasker champagne efterfølgende. Inden for de næste par uge vil I for første gang kunne læse om kåringen at årets nytårschampagne 2014 på Gastromand.dk – hvorfor? Because it matters!

Champagne i forgrunden - Mikkel og Thomas i baggrunden...

Champagne i forgrunden – Mikkel og Thomas i baggrunden…

 

Stik os en kommentar

Comments

  1. Anders

    Kommer der en 2015 udgave også?

    • Hej Anders, ja det er planlagt den 22/11 i år – same crew – new wines! Du havde måske nogle indspark?

      • Anders

        Det lyder godt. Næ, jeg kunne bare godt bruge inspiration til årets valg. Sidste års vinder var i hvert fald et hit. Ser frem til 2015 udgaven.

      • Tak Anders, de første bud er begyndt at tikke ind, det skal nok blive godt – navnlig er jeg spændt på årets bobler, hvor vi har valgt en lidt anderledes kategori i år :-)

  2. Godt valg !
    Fra min tid da jeg arbejdede i Irma, hvor man skal have en basic viden om vin, var neuf du pape altid en sikker vinder at byde de folk der famlede i vinafdelingen

    • Bestemt, hvis man kigger tilbage på de tidligere år, så har den ofte været en del af vores Top 5…. det passer bare godt til julemad!

  3. Andreas Baumann

    At kvaliteten er noget sikrere handler vel også om, at I nu ligger tættere på 200.- end på 100.- som i 2011 :-)? Alt andet lige skal den jo smage bedre (og det er formentligt i intervallet 100.- til 200.- man har størst kvalitetstilvækst/kr).

    • Præcis Andreas, det skylder jeg måske at fortælle, vinene skal være mellem 100 og 200 kr, så jo bestemt, men tidligere har vi skam også set tvivlsomme bud til samme pris…

Submit a Comment