Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 27. juli 2024

Scroll to top

Top

En kommentar

Anders Jørgensen gæsteblogger om Laudrups halvdyre dråber

Så er der endelig kommet lidt forår i luften og solen titter frem med sine varme stråler – og jeg kan da ikke afskrive mig fra at det også gør mig lidt kåd, så denne gang har jeg været ude at spendere, og er gået lige til grænsen, med hvor mange penge jeg må bruge til vin, til disse indlæg (30-100 kr.). Normalprisen på alle 3 flasker er 100 kroner, det skal der også være plads til engang imellem – især når en weekend eller miniferie nærmer sig:)!

Yering By Laudrup Chardonnay 2008

Yering Station i Victoria, Australien spytter meget vin ud på årsbasis, rigtigt meget vin – og selvom vingården er bygget rigtigt flot arkitektonisk op, så minder den nok mere om en fabrik, indeni, en et lille hyggeligt vineri. Det er der slet ikke noget galt i, da sådanne steder sagtens kan lave god vin og også meget af det (se evt. Familifar’ns indlæg om Nugan).

Michael Laudrup (ja, vinen er ‘selected af de gyldne ben, hamsjel’, står der da på bag-etiketten) har valgt at få sin vin til Føtex/Dansk Supermarked lavet af Yering og det er der kommet et par udmærkede bud på Chardonnay og Shiraz/viognier ud af. Begge vine står til en normalpris på 100 kroner stykket, men kan ofte findes til 2 for 150 kroner.

Der er lidt sødlig frugt i næsen, efterfulgt af lidt vanilje og brændte toner.

Smagen giver ikke meget fra sig i starten, der er lidt sødmefuldt frugt, mineralitet og lidt biden på tungen og ganen, det er lidt voldsomt i starten. Man kan både dufte og smage Chardonnay, men indtil vinen får lidt ilt, forsvinder druens smag i rå træ, en oplevelse der næsten føles som at spise alt for umoden ananas.

Efter noget tid i glasset kommer der mere frugt i glasset og vinen bliver ganske drikkelig, men jeg synes stadig at træet dominerer for meget.

Når vinen er iltet har den præg af varm semi-moden Chardonnay med citrusnoter, dog uden alt for meget elegance. Til de 100 kroner kan man finde andet, mere spændende hvidvin ville jeg mene.

Yering By Laudrup Shiraz/Viognier 2008

Hvor den hvide havde sit forbillede i Bourgogne, har denne vin sine forbilleder i Rhône. Det er da også Rhône druerne Syrah, som oversøisk bliver kaldt Shiraz, og den hvide Viognier, som vinen er lavet på. Dog er druerne til denne vin senthøstede, men heldigvis er vinen ikke så tung og alkoholiseret, som senthøstede druer og en alkohol procent på 15 kunne lægge op til.

Det der går først i vinens duft er brombær, overmodne solbær og lakrids, en mørk og lettere parfumeret duft.

Vinen fylder godt og der er en god balance af frugt, mørke søde bær og lidt lakrids i slutningen. Der er også en fornuftig syre, der kommer snigende i slutningen. Vinen er slet ikke så bombastisk som frygtet, en frygt skabt på grund af de senthøstede druer og den høje alkohol procent – i stedet viser vinen sig meget harmonisk, og som en vin der gør sig godt til mad.

Den røde bror i Yering By Laudrup er bedre de 100 kroner værd, selvom man for de penge også kan finde en del spændende vin. Dog er det med at tage en flaske af hver vin med hjem, hvis man støder på tilbuddet med 2 flasker til 150 kroner, det kunne jo være at man kunne lide det.

Deltag i konkurrencen om en unik gourmetmiddag for 2 med brødrene Price på vores Facebook-side

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Det var sikkert kslioeg i “heimen” i ge5r, med god mat og god drikke. Ser at du ogse5 har ve6rt pe5 loppis. Koselige ting du har kjf8pt. Men hvordan ge5r du frem ne5r lysestaken skal bli til sf8lvlysestake? Sprayer du eller bruker du kost?Her er ogse5 loppis-sesongen begynt. Fikk tak i noen godbiter i ge5r, og neste lf8rdag skal jeg pe5 ny skattejakt. Kjempemoro!God sf8ndag!

Smid en kommentar