Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 15. september 2019

Scroll to top

Top

5 kommentarer

Et kig i krystalflasken: Hvad vil vinfolket tale om i 2014?

sparkling Danish Wine
Sommelieren

Året 2013 er overstået!
2014 blev skudt budt velkommen med rigeligt af de våde varer! Og efter et par dage uden det store alkohol-indtag, er vi nok engang klar til at kigge dybt i flasken.
Sommelier og manden bag Drueposten.dk, Rasmus Amdi Larsen kommer her med et bud på, hvad det kommende år vil rumme af store temaer fra vinens verden.

 

Dansk Frugtvin

Dansk vin, lavet på frugter som æbler, ribs, kirsebær og så videre kan få sit gennembrud på de danske vinbarer og restauranter. Vi har i Danmark mulighed for at lave nogle helt særlige og rigtigt skarpe vinøse produkter, som kan måle sig på et rigtigt højt internationalt niveau. Vores produktion af druevin vil altid være præget af en relativt høj kostpris, og det er svært at retfærdiggøre merprisen i en sammenligning med andre af verdens vine, andet end det man betaler for, i den gode historie. Frugtvinene har klare fordele i, at kostprisen er langt lavere, frugterne hører hjemme i vores klima, og så har vi ikke så meget at sammenligne med. Frugtvinene står altså på deres egen banehalvdel og med masser opfindsomhed fra producenterne bag er der rigtigt meget sjovt i vente.
Der vil desuden blive afholdt en stor smagning af frugtvine d. 17/5 – mere info kommer senere.

 

sparkling Danish Wine

Foto: Vinkreutzer.dk

 

’Krigen’ vil dø

2013 har været præget af en evindelig og ganske oppustet ’krig’ i forståelsen af hvem der drikker de såkaldte naturvine og hvem der bestemt ikke gør. Meget mudder er kastet over gæringskarret og ude på restauranterne og vinbarerne er gæster gået i arrigskab, hvis de ikke kunne blive tilbudt det ene eller det andet. Vi er alle blevet klogere, og i det nye år vil vi gradvist se en mere praktisk end ideologisk tilgang, og se vinens verdens store mangfoldighed som en gevinst for alle, der bevæger sig i den – lad det være sig nydere, skribenter, indkøbere og sælgere.

 

(Øst)europa rykker ind

’Nye’ vinlande som Rumænien, Serbien, Makedonien, Slovenien, Ungarn og Geogien vil rykke ind i din bevidsthed. Du kan ikke udtale deres områder, drue- og efternavne, men der bliver lavet rigtigt mange spændende vine i området og flere vinhandlere er startet i 2013 med udelukkende fokus på at importere og dele deres viden om vinene herfra.

 

Farveskift af Rondo druer

Foto: Vinkreutzer.dk

 

Nye tider for vinskribenterne

Indrykket af sociale medier, blogs og så videre har indtil videre gået lidt forbi vinens verden. Der findes masser af særdeles indflydelsesrige mad- og livstilsblogs, men vinens verden har været domineret af en mere klassisk tilgang med uddeling af stjerner på livstilssektionerne i de store aviser. I 2014 vil vinen ikke gå fri og vil se en ændring i den måde vi kommer til at finde anbefalinger af gode vinkøb. Dygtige skribenter vil skrive på (deres egne) dedikerede vinblogs og kvaliteten og mangfoldigheden vil vokse. I takt med de helt store mad og livstilsblogs derude også vil begynde at skrive mere om vin, vil der komme flere læsere og vininteresserede mennesker, fordi vin og det at tale og læse om vin bliver spredt ud til en bredere skare end blot for de få og grå. Det vil så at sige gradvist blive lige så cool at servere en kølig Pinot Noir som at servere en hjemmedyrket gulerod.

 

Den hemmelige opskrift på vin

Listen af tilladte tilsætningsstoffer i vin er alen lang og der vil i det kommende år være et markant øget fokus på dette emne. Forbrugerne er ikke endnu helt klar over hvad der må tilsættes, men vinbønderne kan ikke længere gå fri, og forbrugerne vil gøre krav på at vide præcist hvad der er tilsat i den vin de sidder med før de køber den.

Ja vi er i Danmark:)

Foto: Vinkreutzer.dk

 

Supermarkederne…

… Vil selvfølgeligt blive ved med at være de største vinhandlere på markedet – men det betyder også at vi må stille krav. Supermarkederne skal tage forbrugerne seriøst, tilbyde et mangfoldigt og inspirerende udvalg samt turde gå til stålet og være innovativ i den måde vinen bliver brugt i PR og udstillingerne i butikkerne. Forbrugeren vil have mere historie end ’duft af blåbær og træ’ så supermarkederne har en opgave i at gøre vinkøbet langt mere oplevelsespræget. Vi ser de store kæder i England i stor stil arbejde med fortælling og inkludering af forbrugeren – det vil indfinde sig i de danske kæder også.

Er du enig i Rasmus’ forudsigelser eller tror du på helt andre trends?

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Bjarke

    Er det ikke mere Robert Parkers forudsigelser, eller minder de bare meget om hinanden?

  2. @Bjarke .. Selve teksten har jeg skrevet før (d. 5/1) jeg så hr. Parkers liste, så holdningerne er fuldstændigt mine egne. Men jeg vil da give dig ret i at flere af punkterne minder en del om hinanden – om det gør det mere eller mindre rigtigt må vi jo se. Parker nævner dog ikke noget om dansk frugtvin ;)

  3. Bjarke

    Ok, så er jeg mere rolig, men et spændende kig i krystalkuglen uanset hvad :-)

  4. Spændende forudsigelser :)

    Den danske frugtvin tror og håber jeg helt klart også på. Nicheproduktionen er klart for dyr med meget få vine, der hæver sig over kuriosum stadiet, og bliver næppe pengene værd de næste mange år.

    Til gengæld viser folk som Frederiksdal jo, at der kan laves helt overraskende fantastiske ting ud af noget så uventet som kirsebærvin.

    Mon ikke også det er ret sikkert at 2014 bliver året hvor bloggere og nye medier virkeligt får noget at sige på vinmarkedet. Der er allerede en fascinerende udvikling i gang med sites som Cellartracker og andre, som aggrerer både professionelle og ikke professionelle reviews og kombinerer dem med sociale features. Det skulle undre mig, om ikke det fortsatte.

    Supermarkederne? Det ville undre mig meget, hvis de pludseligt skulle til at spille på andet end laveste fællesnævner, og er forbrugerne i det hele taget klar til det? Jeg da ville hilse det velkommen, men tvivler. På den anden side har jeg det også rigtigt godt med min lokale vinhandler. Der skal godt nok tryk på oplevelses-, trygheds- og servicefaktorerne for at de fik revet mig væk derfra.

  5. Supermarkeder: Der er nogle få supermarkeder (fx Liva i Kolding), der har et interessant øl-udvalg efterhånden, ikke high-end, men dog heller ikke udelukkende laveste fællesnævner… måske det kan smitte af på deres holdning til den vin, de udbyder…? Og måske… måske det kan smitte af på de lidt større kæder… Jeg synes da Føtex så småt har fået et lidt bedre udvalg (øl). Lidt. Men der skal nok mere end ét år til, hvis det skulle ske. Også fordi den danske gennemsnitsforbruger …måske… er en smule doven i forhold til at stille kvalitetskrav…

Smid en kommentar