Noma, Geranium og senest Kadeau, restauranter der alle har gjort en ære ud af at praktisere nynordisk gastronomi. De sidste 10 år har Noma under ledelse af René Redzepi og Claus Meyer gjort deres til at introducere danskerne for ”nye” råvarer på tallerkenen. Heriblandt skovsyre, havesyre og skovmærke, desuden alskens ting fra jord og hav, som vi helt havde glemt eksisterede i og omkring vores lille land.

Forfatterne Edith Agerbo & Dorte K. Rhode Nissen, prøver i denne bog at trække det hele lidt ned på jorden igen. Således er det nu læserens opgave at gå på tur i det fri og selv finde mange af de krydderurter og råvarer der gør det nye nordiske køkken unikt.

Desuden har de allieret sig med Lisbeth Ankersen der via sit arbejde er blevet bogens ”smager”, og er den som skal være med til at finde forbindelsen fra jord til bord.

Førstehåndsindtryk

Spis vilde planter er en fin lille bog, designet til at alle kan gå ud i naturen og finde vilde planter, eller i hvert fald gøre et forsøg. Bogen har en størrelse der gør, at den er nem at tage med ud på skovtur, og dens opbygning gør, at man med lidt tålmodighed, kan finde mange af planterne der er beskrevet. Som titlen angiver er der tale om, at vi skal spise vilde planter, men smager de godt? Og hvilke velsmagende opskrifter findes der egentlig?

Struktur

Bogen er ganske fint bygget op. Indledningsvis er der en kort beskrivelse af planters generelle opbygning, samt regler for indsamling. Forfatterne lægger vægt på at vi skal respektere den natur vi færdes i og dermed også ”høste bæredygtigt”. Herefter følger der tre årstider, forår, sommer og efterår, idet der ikke samles om vinteren. Bogen beskriver i disse tre afsnit, 52 arter af spiselige vilde planter, med tilhørende opskrift til hver enkelt.

Billeder og tegninger

Der er fine billeder og tegninger til hver af de 52 planter der beskrives i bogen. Alle er varierede og det er til at se, hvad der foregår. Dog synes jeg sjældent, at det var den anrettede mad der var det mest inspirerende, men i høj grad mere de tegnede illustrationer, der gjorde det nemmere at se hvilken plante der her var tale om.

 Opskrifter

Hvilke opskrifter kan man så få ud af vilde planter? Bogen dækker som sagt over 52 opskrifter, her i blandt “brændellebrød”, kvellertærte, grønne frikadeller og “havtornshots”. Ikke just de mest maskuline anretninger, men så igen, vi har at gøre med en plantebog. Problemet er bare lidt at det hele virker noget kedeligt. Et eksempel er ”opskriften” med det nordiske hvidløg, bedre kendt som ramsløget. Her laves der en cremesuppe på pastinak og porre, og det eneste ramsløget egentlig er der for, er for at blive drysset over til sidst. Dette gør sig gældende ved mange af opskrifterne, hvor urter og planter som er indsamlet over lange timer, blot bliver statister, i hvad der ellers sikkert kunne være blevet rigtig godt. Jeg ved skam heller ikke hvordan vand-mynte skal bruges, men når det så bare lægges som pynt på en salat tænker man altså lidt… – hmpf!

Dommen

Jeg bliver nok aldrig den store botaniker, men det er heller ikke det “Spis Vilde Planter” indbyder til. Det er en fin lille bog som alle kan gå til og som er et godt opslagsværk hvis man skal på udkig i skoven en dag. Det er tydeligt at forfatterne ved rigtig meget om planter/natur og har respekt for disse. Dog er det noget ærgerligt at den ”smager” de har haft på sidelinjen ikke har bidraget med mere, idet jeg tror der ville kunne have kommer mange flere lækre retter ud af det. Men igen bogens formål er heller ikke til at man skal lege René Redzepi derhjemme og være den store flottenheimer, men derimod bare give det hele en chance og selv gå på opdagelse. For et eller andet sted er det stadigt lidt blæret at sige, at man har lavet en syresalat. Men en tro Gastromand kogebog bliver det dog aldrig.

 

Forfatter Edith Agerbo & Dorte K. Rhode Nissen
Fotos og illustrationer: Søren Fiskaali Gammelmark & Bente Eriksen
Vejl. pris 149,95 kr.
Sideantal: 128
Forlag: Gyldendal 

Stik os en kommentar