Aarhus blev dagens store Michelinvinder
Torsdag den 26. februar kl. 0900 præsenterede Michelin for første gang sin helt nye, samlede guide for Norden – Guide Michelin Nordic Cities 2015. Aarhus blev dagens helt store vinder med 3 nye stjernerestauranter.
Wassim Hallal har udtalt, at “Der går en sort klap ned, hvis vi ikke får en Michelinstjerne” og med Michelins historik i norden var dette scenarie slet ikke så utænkeligt som mange ville gøre det til.
Michael Ellis, global chef for Guide Michelin havde på forhånd udtalt “Jeg tror, vi vil have nogle meget interessante og spændende nyheder i morgen, siger han.” Og man må sige at han fik ret!
3 stjerner til Aarhus og Malmö
Skæbnen og de franske inspektører ville det nemlig således at ikke kun Wassim fik en stjerne i Aarhus, men også Substans og Gastronomé. Hvis man kender Wassim ret, mener han, at han burde have haft 2!
- “Jeg er lettet, det er fantastisk, så er vi i gang.” Udtaler Wassim Hallal til TV 2 NEWS.
Derudover blev det til 2 Bib Gourmander i Aarhus til Hærværk og Pondus.
Også Malmö brager ind på scenen med tre 1-stjernede restauranter i form af Ambiance à
Vindåkra, Bloom in the Park og Vollmers!
Læs også: Wassim Hallal: »Der går en sort klap ned, hvis vi ikke får en Michelinstjerne«
Stadig ingen 3-stjernede restauranter i norden
Ikke overraskende valgte Michelin endnu engang at vise, hvem der bestemmer ved ikke at tildele de ellers fortjente 3 stjerner til Geranium eller NOMA. Til gengæld kan AOC med Søren Selin ved roret glæde sig over sin 2. stjerne – stort tillykke herfra!
Aalborg-folket glæder sig allerede til næste år, hvor det jo kan være, Michelin vælger at udvide territoriet endnu en gang…
Hvad tror du stjernerne kommer til at betyde for Aarhus?!
Stik os en kommentar
-
Det virker som om der ikke er researchet (godt) nok inden uddelingen; Gastromé er for ny til at kunne etablere sig som et stensikkert sted hver gang – især taget i betragtning af at Mielke og Hurtigkarl, igen, er forbigået. Og jeg er helt enig i at restaurant Ét er blevet overset.
Men man skal vel først og fremmest være glad for at Aarhus omsider er kommet på det gastronomiske landkort. -
Tror nu ikke stjernerne får så meget indflydelse som byrådet mener for turismen – det kan næppe ses, men det kommer til at flytte gæster internt mellem restauranterne.
Synd for Restaurant Ét der ikke fik noget – de fortjener bestemt en stjerne. Gastronomé er mig en gåde hvordan de kan få en stjerne – maden er ok men nok ikke til mere end en bib.
Pondus har fuldt fortjent deres bib – her får man nok bedst mad til prisen i Aarhus lige nu.
Kommentarer